Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Find frem til vandtabet

De danske vandselskaber er blandt verdens bedste til at holde vandtabet nede. Her kan du blive klogere på, hvilke teknologier og metoder de f.eks. bruger til at overvåge ledningsnettet, planlægge ledningsrenoveringer og finde frem til lækager, så de hurtigt kan blive udbedret.

leak-1

I Danmark gøres der en systematisk indsats for, at så lidt som muligt af det gode drikkevand går tabt på dets vej fra vandværk til slutbruger. Faktisk er de danske drikkevandsselskaber blandt de førende i verden i den disciplin.

Vandtab er spild af ressourcer

I Danmark er vandtabet opgjort til at være 7,8 procent på landsplan. Til sammenligning tabes der i mange lande mellem 30 og 60 procent af det behandlede vand på vej ud til kunderne. Det er et enormt spild af både rent vand og de ressourcer, som er blevet brugt på at hente vandet op, behandle og pumpe det ud.

Når vi i Danmark er så gode til at holde drikkevandet i ledningsnettet, så hænger det blandt andet sammen med, at selskaberne i dag anvender nye teknologier, metoder og viden, som gør det muligt at måle og registrere vanddata og til hurtigt at finde frem til selv de mindste lækager på ledningsnettet.

En anden årsag er, at vandværker med et vandtab over 10 procent siden 1994 har skullet betale en strafafgift til staten. Desuden har det siden 1996 været et krav, at der skal installeres vandmålere på alle ejendomme tilsluttet almene vandforsyninger. Det har betydet et væsentligt mere pålideligt datagrundlag for arbejdet med at reducere vandtabet.

Her på siden kan du finde en oversigt over en række af disse metoder og teknologier. Dertil finder du tre eksempler på vandforsyninger, der ved en systematisk tilgang har reduceret vandtabet betragteligt de senere år.


Læs mere

Mange gode grunde til at reducere vandtab 
Oversigt over metoder og teknologier 
Cases - tre gode eksempler

Hvad er vandtab?

Vandtab er her på siden defineret som den udpumpede mængde drikkevand, der ikke når frem til kunderne, og som vandforsyningerne dermed ikke får betaling for. Det kaldes også ikke indtægtsgivende vand eller Non-Revenue Water (NRW). NRW omfatter:

  • den vandmængde, der tabes pga. akutte lækager og utætheder i ledningsnettet, overløb fra reservoirer m.m. (også kaldet fysiske tab).
  • uautoriseret forbrug som fx tyveri og målerunøjagtigheder (også kaldet tilsyneladende tab).
  • kontrolleret vandforbrug, der bruges til udskylninger af ledninger ved nyanlæg og reparationer, vand brugt til brandslukning og kontrol af sprinkleranlæg m.m. (også kaldet ikke solgt autoriseret forbrug).

Vandtab opgøres ofte enten i procent af den samlede udpumpning eller i kubikmeter pr. kilometer forsyningsledning pr. år. Se eksempler på begge dele fra udvalgte danske drikkevandsselskabers opgørelse af vandtab i publikationen ”Vand i tal 2016” på side 20-21. 

Danmark er blandt verdens bedste

De danske drikkevandsselskaber har et af verdens laveste vandtab. Det bekræftes af hjemmesiden www.leakssuite.com, der drives af en verdens førende eksperter inden for området, Allan Lambert, som sidder i Water Loss Specialist Group, International Water Association (IWA).

Placeringen kommer på baggrund af en sammenligning af Infrastrukturlækageindekset (kaldet ILI) for 36 danske drikkevandselskaber med tilsvarende indeks for andre vandselskaber uden for Danmarks grænser.

Hvis du vil vide mere

Du er velkommen til at kontakte organisationerne herunder, hvis du vil vide mere om konkrete teknologier. De kan også hjælpe dig med at finde frem til de rigtige rådgivere og leverandører.

DANVA - interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsforsyninger, samt alle der arbejder professionelt med vand og spildevand.

Dansk Miljøteknologi - brancheforeningen for danske miljøteknologiske virksomheder.

Danske Vandværker - brancheforening for landets vandværker.


Mange gode grunde til at reducere vandtab

Siden 1994 har vandforsyningerne i Danmark skulle betale en strafafgift for den del af vandtabet, der udgør mere end 10 procent af den samlede udpumpning.

Dette har i sig selv givet det enkelte vandselskab et økonomisk incitament til at sætte initiativer i gang til at reducere vandtabet.

Selvom en vandforsyning har et vandtab på under 10 procent, så er der stadig væsentlige grunde til at reducere vandtabet yderligere:

  • Vandtab er spild af ressourcer. Når drikkevandet tabes i ledningsnettet, er det ikke alene spild af godt vand. Det er også spild af den energi, der er blevet brugt til at producere drikkevandet.
  • Bedre udnyttelse af grundvandet. Vand, som tabes i ledningsnettet, er en unødvendig udnyttelse af grundvandsressourcen, som der hvert år bruges mange midler på at beskytte.
  • Risiko for forurening. Det tabte vand vil i nogle områder nedsive til grundvandsmagasinerne igen. Der er imidlertid risiko for at vandet forurenes undervejs eller ender i et grundvandsmagasin, som ikke anvendes til drikkevandsformål.
  • Drikkevandet løber i kloakken. En del af det tabte vand løber i kloak eller direkte ud i en overfladerecipient, så vandet ikke er til rådighed til drikkevandsformål længere. Dette er primært en problematik i de områder, hvor grundvandsressourcen er sårbar.
Vandhane-CB
  • Image og samfundsansvar. Ved at arbejde proaktivt med at nedsætte vandtabet udviser vandselskaberne samfundsansvar. Initiativerne og resultaterne af dette kan dokumenteres og omtales i selskabernes CSR-regnskaber.

Vandsektorloven

Vandsektoren i Danmark er reguleret i Vandsektorloven. Loven omfatter alle kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber samt private vandværker, der sælger mere end 200.000 kubikmeter vand om året. 

Loven gør det obligatorisk for drikkevands- og spildevandsforsyninger at indsamle udvalgte performanceparametre, hvoraf vandtab er et af dem. Indberetningen er frivillig i 2017. Fra 2018 gælder kravet for alle drikkevandsselskaber, der er underlagt Vandsektorloven.

Læs mere om vandsektorloven 
Hent Miljøstyrelsens ”Vejledning om indberetning til performance-benchmarking”

Rapport: Ledelsesmæssige og teknologiske metoder til reduktion af vandtab

Naturstyrelsen udgav i 2015 en rapport om ledelsesmæssige og teknologiske metoder til at mindske vandtabet i vandforsyninger.

I rapporten er 28 danske vandforsyningers arbejde med vandtab belyst igennem interview med særligt fokus på, hvilke ledelsesmæssige og teknologiske værktøjer vandforsyningerne benytter. De deltagende forsyninger er primært vandforsyninger med en årlig udpumpning på mere end 200.000 m³/år.

Hent rapporten ”Ledelsesmæssige og teknologiske metoder til reduktion af vandtab”

 

Oversigt over metoder og teknologier 

For at minimere vandtabet kan vandselskaberne tage metoder og tilhørende teknologier i brug som overvågning, lækagesøgning og sektionering af ledningsnettet.

Hurtig udbedring af kendte utætheder

Selv mindre utætheder bør udbedres hurtigst muligt. En tilsyneladende lille vandmængde på jordoverfladen kan dække over et noget større spild ved kilden.

Proaktiv udskiftning af problematiske ledningsstrækninger

I områder, hvor der er konstateret en høj brudfrekvens, eller hvor der eksisterer andre kendte kilder til vandspild, (f.eks. anboringsbøjler i aluminium eller gamle jernrør) vil den bedste løsning ofte være at udskifte vandledningerne. Her og nu udgifterne til dette arbejde vil kunne dækkes af de sparede udgifter, der ellers skulle være brugt til akutte ledningsreparationer samt vand- og ressourcespild.

Overvågning af nattimeforbruget

For de fleste vandværker vil en overvågning af de udpumpede vandmængder i tidsrummet 02.00-04.00 kunne indikere, om der er et lækageproblem i forsyningsområdet. Udpumpningen i dette tidsrum vil variere fra værk til værk, men ved at indsamle og sammenligne udpumpningsdata kan det vurderes, om der er et lækageproblem.

Systematisk lækagesøgning

Selvom nattimeforbruget ikke indikerer lækageproblemer, så kan det alligevel være en god idé at have en løbende lækagesøgning af ledningsnettet. Mange utætheder kan med moderne søgeudstyr afsløres, inden de vokser sig store eller akutte. Metoderne spænder fra simpel spindelstangslytning, korrelation eller områdeovervågning til opbygning af permanente overvågningssystemer.

Sektionering af ledningsnettet

Forsyningsområdet kan deles op i sektioner. På den måde er det muligt at overvåge, hvor meget vand der løber ind i et givent område. Normalt vil værdierne, der måles i tidsrummet 02.00 – 04.00, give den bedste indikation på lækager. Med en log-funktion kan data opsamles for efterfølgende analyse.

Globalt vandtab – danske løsninger med LEAKman

LEAKman er et fyrtårnsprojekt under MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram), som blev tildelt i efteråret 2015 med et budget på 43 millioner DKK. LEAKman projektet har til formål at demonstrere danske løsninger til at reducere tab af rent drikkevand, samt at bane vej for ny dansk vandteknologi. Følg projektet på leakmanagement.net

Hvilke teknologier findes?

Lækageovervågning

  • Et SRO-system er et digitalt system til styring, regulering og overvågning af et anlæg. Nogle SRO-systemer indeholder et modul, som ved at indsamle detaljerede online-flowdata kan anvendes til lækagesøgning, renoveringsplanlægning og give alarmer, hvis der opstår markante ændringer i vandforbruget.

  • Modelbaseret lækagedetektering er en avanceret metode, hvor kontinuerte tryk- og flowmålinger valideres i en matematisk model. Den matematiske model kan være statistisk baseret og vil give alarmer, hvis der er afvigelser i forhold til ”normalen” i et område af ledningsnettet.

Lækagesøgning

  • Lækagesøgning kan foretages ved hjælp af teknologier som sporgas og lytteudstyr. Lytteudstyr er enten mobile enheder eller fast monterede enheder ude i ledningsnettet. Lytteudstyr findes i mange variationer, som blandt andet er afhængig af, hvilket materiale der søges lækager på.

Kilde: Rapporten ”Ledelsesmæssige og teknologiske metoder til reduktion af vandtab”

Vandmålere på vandværker og hos forbrugerne er behæftet med en målerunøjagtighed. Unøjagtigheden er blandt andet afhængig af målertypen og af den fysiske installation. Målerunøjagtigheden kan både resultere i for høje og for lave målinger.

Kontrol af afgangsmåler på vandværk

Det er en vigtig forudsætning for at det reelle vandtab kan registreres, at vandværkets afgangsmåler viser korrekt. Viser en måler f.eks. 2 procent for meget, så kan det medføre betydelige ekstraudgifter for vandværket, hvis vandspildet i forvejen er over eller tæt på 10 procent. Fejlvisningen kan skyldes den valgte målertype, målerfabrikat, målerens alder, dimensionering eller en ukorrekt montering i vandværkets rørinstallation.

Anbefaling

Selv den bedste måler vil vise forkert, hvis monteringsanvisningen ikke følges. Typisk er der krav om dimension og længde på røret umiddelbart før og efter vandmåleren. Dertil kan valg af målertype og fabrikat spille ind på nøjagtigheden i hele måleområdet. Selvom der ikke stilles krav til afgangsmålerens alder, så kan det alligevel overvejes at udskifte den med jævne mellemrum. Alternativt kan måleren sendes til kontrol og indregulering, så det altid kan sikres - og dokumenteres - at måleren viser korrekt.

Forbrugsmålere

Alle vandværkets forbrugsmålere er omfattet af ”Måleteknisk vejledning om kontrolsystem for koldt- og varmtvandsmålere i drift”. Her står der, at alle vandmålere skal være førstegangverificeret, og at de skal afprøves eller udskiftes i henhold til den gældende vejledning.

Alligevel kan der opstå fejl opstå i opsætningsperioden, f.eks. ved at en måler går i stå. Bliver fejlen ikke opdaget, så kan den manglende afregning forøge vandtabet.

Anbefaling

Det er vigtigt at overvåge og reagere på unormalt lave vandforbrug, som typisk bliver synlige i forbindelse med den årlige måleraflæsning. Nogle nyere målertyper har indbygget en teknologi, der betyder, at måleren automatisk sender besked til vandværket, hvis den skulle gå i stå. Her er det nødvendigt at følge op hurtigt for at undgå, at den manglende måling bliver registreret som vandtab.

Placeringen af forbrugsmålere

Typisk stopper vandværkets ledningsnet ved ejendommens skel. Her kobles vandværkets stikledning sammen med ejendommens jordledning. Koblingspunktet udgøres ofte af en stikledningsventil eller en målerbrønd. Er vandværkets måler imidlertid placeret i selve bygningen, så vil en utæt jordledning normalt medføre, at vandværkets vandspildsprocent stiger. Hvis utætheden opdages, skal ejendommens ejer for egen regning sørge for den nødvendige reparation eller udskiftning.

Anbefaling

For at udgå at utætte jordledninger påvirker vandværkets spildprocent kan vandværket placere vandmåleren i en brønd ved ejendommens skel. Hvis måleren er placeret i skel, vil en utæt jordledning kunne opdages hurtigere, end hvis måleren er i bygningen. Samtidig kan alt vandtab fra en lækage på jordledningen faktureres.

Aflæsningsfrekvens

Den mest almindelige frekvens for aflæsning af forbrugsmålere er en gang om året. Hvis en ejendoms vandinstallation er utæt, kan der spildes meget vand, fra utætheden opstår, til den bliver afsløret og stoppet. Hvis vandspildet måles, får vandværket ofte kun betaling op til ”normalt” forbrug + 300 m3. Herudover er der tale om ressourcespild og en unødvendig udgift for forbrugeren.

Anbefaling

Ny målerteknologi har åbnet mulighed for at registrere ejendommens målerstand oftere. På den måde kan utætheder i vandinstallationen opdages tidligere. Det samme gælder for jordledningen, hvis måleren er placeret i en brønd ved ejendommes skel.

Maaler-CB

Et vigtigt element i at reducere vandtab er at renovere ledningerne, inden der opstår lækager. Også kvaliteten af det udførte ledningsarbejde har stor betydning for, om nye lækager opstår.

Gamle jernrør

Siden 1970 er der i Danmark hovedsagligt blevet anvendt PE og PVC-rør i vandværkernes ledningsnet, men jordledninger er også udført som jernrør. Afhængig af lokale jordbundsforhold forekommer tæringer og utætheder på jernrør. Det betyder, at rørene skal overvåges opmærksomt for at undgå vandtab.

Anbefaling

Jernrørene kan overvåges effektivt ved at placere vandmåleren i en målerbrønd ved skel. Herudover bør der være en skærpet overvågning af ledningsstrækninger udført i jernrør ved aflytning, trykprøvning eller via lækageovervågningsbrønde.

Asbestrør

Asbestrør ruster ikke. Til gengæld er de sårbare over for jordsætninger. Det kan betyde, at ledningen kan knække, hvilket kræver en akut reparation. Håndtering af asbestrør kræver stor omhyggelighed, da støvet fra rørene er farligt at indånde.

Anbefaling

Strækninger med asbestrør, hvor der er mange brud, bør udskiftes til en andet rørmateriale. På den måde kan der både opnås et reduceret vandtab, og samtidig kan der spares på driftsomkostninger til akutte ledningsreparationer.

Anboringsbøjler i aluminium

I løbet af 1960’erne og 1970’erne blev der monteret mange aluminiums-anboringsbøjler i en utilstrækkelig kvalitet på de danske vandværkers ledningsnet.

Efter 10 til 15 år blev problemet synligt. I dag bruges der bøjler i en bedre kvalitet, men de gamle aluminiumsbøjler volder stadig problemer. Udover vandtab belastes vandværket med akutte graveopgaver uden for normal arbejdstid.

Anbefaling

Hvis det er kendt, hvor de gamle anboringsbøjler er placeret, så bør vandværket overveje at udskifte dem for at forebygge lækager. Udover at begrænse vandspildet, indtil utætheden viser sig ved jordoverfladen, så vil omkostningerne pr. udskiftet anboringsbøjle også kunne reduceres markant.

Fejlmontager

Når der lægges nye vandledninger, kan der ske fejlmontager, som ikke bliver opdaget, inden ledningen dækkes til. Fejlen kan medføre utætheder, som ikke umiddelbart bliver opdaget, fordi nye vandledninger ofte lægges i drænende materialer. På den måde kan en utæthed ligge uafsløret i mange år med et stort vandtab til følge.

Anbefaling

Antallet af fejl kan nedsættes ved at kombinere uddannelse af medarbejdere og eksterne entreprenører med kvalitetskontrol og tilsyn under og efter arbejdets udførelse.

Prisen for ledningsarbejdets udførelse er vigtig, men den er ikke vigtigere end kvaliteten. Et spild på blot 1 liter i minuttet vil i løbet af vandledningens beregnede levetid på 75 år betyde et samlet vandspild på 40.000 kubikmeter.

Graveskader

Graveskader er hvert år årsag til akutte ledningsbrud og skader på vandrør. Som regel bliver skaderne hurtigt repareret, men det sker, at skaden ikke opdages eller ikke meddeles til vandværket.

Ved styret underboring foregår en stor del af arbejdet i blinde, da det er baseret på kortmateriale og prøvegravningshuller. En stor skade på et vandrør vil medføre et akut ledningsbrud, som kræver øjeblikkelig reparation. Sker der blot en begrænset skade på vandrøret, så kan dette medføre en utæthed, der ikke umiddelbart kan afsløres fra overfladen eller via borehullet.

Anbefaling

Risikoen for skader på vandledninger kan begrænses ved et grundigt forarbejde. Det handler blandt andet om at fremskaffe eksisterende kortmateriale og om at grave kendte ledninger fri. Samtaler med rørkyndige i lokalområdet kan også være en vigtig del af forberedelserne.

Private jordledninger

Vandtab fra private jordledninger kan udgøre en stor del af vandværkets samlede spild. Årsagen er en kombination af mindre ledningsdimension, og at der er kort afstand til dræn. Det betyder, at vandspildet ikke altid bliver synligt på jordoverfladen.

Anbefaling

Jordledningen kan overvåges, hvis der monteres en målerbrønd ved ejendommens skel. Eventuelt vandspild vil blive registreret, og betalingen kan helt eller delvist opkræves. Er det ikke muligt at etablere en målerbrønd, så kan lækager findes ved systematisk trykprøvning eller lækagesøgning på jordledningerne.

Udskylning af ledninger

Når vandledninger i forbindelse med ledningsarbejder skylles rene, så vil den anvendte mængde vand altid indgå som vandtab. Er skyllehastigheden for høj, eller skylles der længere end nødvendigt, vil det medføre et unødvendigt vandtab.

Anbefaling

Vandspildet kan reduceres ved at optimere skyllehastighed og skylletid. Herved spares der både ressourcer og energi.

Skyllehastigheden bør normalt ikke overstige 0,5 meter i sekundet, og der skal kun skylles indtil ledningen er ren. Det sikres ved at udtage en vandprøve. Skylningen indstilles eller reduceres, indtil resultatet af analysen er klar.

Ringvejen.jpg

Vand til brandslukning er til samfundets bedste og bør derfor ikke regnes med i det samlede vandtab. Derfor skal vandværkerne indgå aftaler med kommunen om, at vandforbrug i forbindelse med brandslukning og tests bliver indberettet. Brandhanerne bør desuden jævnligt undersøges for lækager.

Lækager ved brandhaner

Det sker, at brandhaner - især af ældre dato - står og småløber efter anvendelse eller afprøvning. En småløbende eller ”savlende” brandhane kan spilde op mod 10 liter i timen. Det svarer til et årligt vandspild på 87 kubikmeter.

Anbefaling

Vandværket bør i det daglige være opmærksomme på forsyningsområdets brandhaner og evt. selv tilse dem mindst en gang årligt. Vandværket bør også have en skriftlig aftale med kommunen om, at vandværket straks får besked, hvis kommunens tilsyn opdager utætte brandhaner. I tilfælde af vandspild skal brandhanen repareres, udskiftes eller nedlægges hurtigst muligt.

Forbrug ved brandslukning

Ved brandslukninger bruges der til tider store mængder vand. Når en brand skal slukkes, skal der naturligvis være let adgang til den nødvendige mængde vand. Hvis oplysninger om den anvendte vandmængde ikke efterfølgende indmeldes til vandværket, vil det blive registreret som vandspild, hvilket jo ikke er tilfældet.

Anbefaling

Vandværket skal selv være opmærksom på hændelser, som kræver aftapning fra en brandhane. Samtidig skal der indgås en skriftlig aftale med kommunen om, at de registrerer og indberetter mængden af vand, som anvendes til brandslukning.

Vandværket vil også selv kunne vurdere forbruget ved at kontrollere udpumpningen for det aktuelle døgn. I vandværkets SRO-anlæg kan forbruget aflæses ret præcist. Hvis den anvendte vandmængde efterfølgende faktureres til kommunen, vil den ikke påvirke vandspildsprocenten.

Tyveri og anden uautoriseret anvendelse

Det sker, at der foretages uautoriseret aftapning af vand fra en brandhane. Der kan i nogle tilfælde være tale om hærværk eller simpelt tyveri. I andre tilfælde er der tale om uvidenhed, hvor en entreprenør f.eks. akut mangler vand til sin asfaltskærer eller betonblander. Det er naturligvis helt uacceptabelt og må betragtes som tyveri. Udover vandspild, medfører handlingen også slitage på - og risiko for, at brandhanen fejlbetjenes med skader til følge.

Anbefaling

Vandværket kan, evt. i samarbejde med kommunen, udsende et brev eller en folder til alle lokale håndværkere og entreprenører om reglerne for anvendelse af brandhaner. Det skal fremgå, at uautoriseret tapning af vand fra brandhanen vil blive betragtet som tyveri. Det er også en god idé at informere borgerne i forsyningsområdet om reglerne.

Forbrug ved test af brandhaner

De fleste kommuner tester regelmæssigt funktionen af deres brandhaner, da det er vigtigt, at sikre brandhanens funktion og evne til at levere den ønskede vandmængde.

Anbefaling

Vandværket skal have en skriftlig aftale med kommunen om, hvor ofte brandhanernes leveringsevne testes. Vandværket skal have oplyst mængden af vand, der anvendes til de rutinemæssige skylninger. Hvis vandmængden efterfølgende faktureres til kommunen, vil den ikke indgå i årets vandspild.

Brandhane.jpg
Vand til byggepladser

Vandforbruget på en byggeplads kan i byggeperioden svinge fra 0 til flere hundrede kubikmeter. I mange takstblade opkræves der en betaling for et fast antal kubikmeter til byggevand. Overstiger mængden af byggevand den fakturerede vandmængde, vil denne mængde indgå i vandværkets vandtab. Hvis vandforbruget på en byggeplads ikke måles, så vil der ikke være stor motivation for at undgå vandspild i byggeperioden.

Anbefaling

Alt vandforbrug på både større og mindre byggepladser bør så vidt muligt måles og afregnes. Derfor kan det anbefales at etablere et målepunkt ved indgang til byggepladsen, så alt vandforbrug i byggeperioden kan afregnes. Inden der åbnes for vandet, laves der en skriftlig aftale med bygherre, hvor det fremgår, at afregningen kan opkræves a conto forud.

Uautoriseret brug af slangevindinger

Slangevinder/brandskabe er ofte placeret i virksomheder, institutioner og større boligenheder. Det sker, at slangevinder anvendes til andre formål end brandslukning og afprøvning. Da vand til brandslukning ikke måles, vil en sådan anvendelse påvirke vandværkets spildprocent og give vandværket et økonomisk tab for manglende salg af vand.

Anbefaling

Anlæg med slangevinde skal udføres med eget selvstændigt ledningsnet uden måler, og den skal være nemt tilgængelig og anvendelig. Ved at sikre skabet eller strålespidsen med en plombering, der er let at bryde, kan vandværket ved jævnlige tilsyn sikre sig, at der ikke finder misbrug sted. Samtidig skal der være synlig skiltning på stedet, hvor det oplyses, at slangevinden kun må anvendes til bekæmpelse af brand, og at vandværket straks skal kontaktes, hvis en plombe er brudt.

Tyveri før måler

Bevidst aftapning af ikke målt vand skal betragtes som tyveri. Den aftappede vandmængde vil påvirke vandspildsprocenten og påføre vandværkets forbrugere et økonomisk tab. Ubevidst aftapning før måler kan heller ikke accepteres, og skal derfor faktureres med tilbagevirkende kraft baseret på vandværkets skøn.

Anbefaling

Ud over generel information til vandværkets forbrugere og områdets vvs-installatører, så skal vandværket også selv være opmærksom på unormale forhold.

Vandværkets eget personale og eksterne håndværkere skal indberette anormaliteter eller mistanke om snyd, som de observerer i forbindelse med udskiftning af målere.

Det kan dreje sig om en manglende eller defekt plombering af vandmåleren, eller komponenter til aftapning, som er placeret imellem måleren og forsyningsledningen.

IMG_0679.jpg

Cases - tre gode eksempler

På Halsnæs Forsyning er vandtabet et fælles anliggende

Halsnæs Forsyning har blandt andet gennem en sektionering af ledningsnettet formået at reducere vandtabet med 12 procent på kun to år. Nu handler det om at holde det nede.

Halsnæs Forsyning råder over ca. 200 kilometer forsyningsledninger og producerer 630.000 kubikmeter rent drikkevand om året til 5000 ejendomme.

Vandtabet

Da et nyt målesystem blev taget i brug i 2010, stod det klart, at vandtabet var højere end hidtil antaget. Vandtabet blev i 2013 målt til ca. 20 procent.

Sektioneret ledningsnet var en gevinst

Halsnæs Forsyning gik derfor i gang med en systematisk indsats for at få reduceret vandtabet. Allerede i 2011 var vandforsyningen gået i gang med at sektionere ledningsnettet, og der var opsat flere sektionsbrønde til måling af flow og indsamling af data.

Denne indsats fortsatte de efterfølgende år, og i dag er der opsat 25 sektionsbrønde, der løbende sender data tilbage til hovedkvarteret, så man har kunne sætte ind over for de værste lækager.

I begyndelsen blev data håndteret manuelt i form af Excel filer, men det viste sig at være en alt for omfattende og ressourcekrævende opgave. Derfor investerede man i et nyt system, der kan modtage, bearbejde og give en grafisk visning af vandtab, flow og tryk i de enkelte sektioner.

Reduktion på 12 procent på to år

Samlet set har indsatsen betydet, at vandtabet ved udgangen af 2015 var faldet til ca. 8 procent, eller hvad der svarer til en vandtabsreduktion på 12 procent på kun to år.

Reduktionen har resulteret i en stor årlig besparelse. Og så har systemet ikke givet anledning til mere gravearbejde end tidligere. Nu graves der bare de rigtige steder og med større præcision end tidligere.

Større ejerskab blandt medarbejderne

Ud over den konkrete reduktion af vandtabet og den økonomiske besparelse samt frigørelse af personalemæssige ressourcer, da data ikke længere skal håndteres manualt, så har indsatsen også resulteret i et generelt større fokus og ejerskab blandt medarbejderne.

Det hænger i høj grad sammen med, at det nye system er relativt enkelt og intuitivt at arbejde med, og fordi medarbejderne får et godt overblik over forsyningsområdet på den trykfølsomme storskærm i operatørrummet. På den måde er lækageovervågningen blevet et fælles anliggende, som alle går op i og kan følge med i til dagligt.

DSC_0355

I det hele taget har omstillingen været en læringsproces, der har givet nye indsigter. F.eks. har det været en øjenåbner, at selv små revner i et rør kan give et ganske stort vandtab.

Fra udbedring til forebyggende arbejde

Projektets første målsætning, der gik ud på at præstere et vandtab på under 10 procent blev nået i 2015. Det næste mål for Halsnæs Forsyning er at holde vandtabet en passende afstand under 10 procent, så man undgår at skulle betale strafafgift til staten.

I den forbindelse ligger der en opgave i at regne på og vurdere, hvor stort et vandtab Halsnæs Forsyning kan acceptere fremover, samt hvor og hvordan midlerne skal bruges, så investeringerne giver værdi tilbage. Sikkert er det, at der skal udarbejdes nogle nye procedurer, så fokus holdes på vandtabet. Desuden skal der skabes et bedre overblik over beskaffenheden af dele af ledningsnettet.

Yderligere information

Mikkel Nielsen, vand- og varmechef
Tlf.: 4776 0700
Direkte 2046 7468

Hovedstaden holder på vandet

Med nye teknologier, minutiøse områdeundersøgelser og engagerede medarbejdere holder HOFOR hovedstadens vandtab nede.

HOFOR står for Hovedstadsområdets Forsyningsselskab og er en fusion (2013) af Københavns Energi samt vandselskaberne i kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, Rødovre og Vallensbæk.

HOFOR sender 52 millioner kubikmeter vand ud til 1.000.000 kunder hvert år og råder over 14 vandværker og mere end 4.000 kilometer vand- og spildevandsledninger.

Vandtabet

HOFORs vandtab har tidligere ligget omkring 9 procent, men er i dag nede på ca. 5 procent. 

Områdeundersøgelser hvert tredje år

Der bliver holdt godt øje – og ikke mindst øre - med lækager på vandledningerne i HOFORS forsyningsområde. HOFOR har delt Københavns Kommune op i 76 kortområder, som alle bliver undersøgt i et interval på tre år. De syv andre kommuner i HOFORs forsyningsområde følger den samme treårige sekvens.

I praksis fungerer områdeundersøgelserne sådan, at der sættes en medarbejder på hvert af de 76 områder. Opgaven for den enkelte medarbejder er at køre ud og motionere sektionsventilerne, der er markeret på kortet. Samtidig lytter han til ventilerne og laver en bemærkning, hvis der kan høres støj, som kunne indikere, at der er opstået en lækage i nærheden.

Når de næste ventiler er inspiceret på samme måde, vender medarbejderen tilbage til støjen for at nærlytte. I denne omgang lyttes der også til stophanerne for at konstatere om støjen skulle komme fra privat grund.

Næste skridt er at komme nærmere lækagen ved hjælp af korrelation: To mikrofoner (spindelmikrofoner) bliver sat op på strækningen, hvor støjkilden mistænkes for at befinde sig. Endelig bruges en jordmikrofon, der kan registrere lyden fra småsten og andet materiale, der ligger og rasler omkring røret ved lækagen. Resultatet sammenlignes med data fra korrelationen. Nu kan stedet, hvor der skal graves, markeres på asfalten og entreprenøren kan tilkaldes.

Tryk- og flowmålere i stedet for sektionering

Mens omegnskommunerne er sektionerede, har HOFOR undersøgt, om det ville give mening at sektionere ledningsnettet i Københavns Kommune. Det vurderes, at man ved at gøre det ikke kan sikre tilstrækkelig forsyning til byens mange industrivirksomheder, sprinkler- og brandanlæg. I stedet er der sat 24 målere op, så HOFOR hele tiden kan måle tryk og flow i de forskellige dele af ledningsnettet og handle på det, hvis der skulle opstå begivenheder, der afviger fra normalen.

Fokus på særligt sårbare områder

Nogle områder i København har HOFOR særligt fokus på. Det gælder blandt andet de brostensbelagte gader og veje på f.eks. Østerbro. Større lækager vil oftest kunne ses på overfladen, men sker det her, vil materialerne under brostenene blive skyllet væk, og stenene vil sætte sig i klemme mellem hinanden. Det betyder, at de på et tidspunkt vil falde sammen, når man kører eller går hen over belægningen.

For at være på forkant med lækager i særligt sårbare områder udvælger HOFOR et større område, hvor der opsættes 20-25 loggere. Data fra loggerne samles ind efter 48 timer og plottes ind på et kort. Et blåt mærke på kortet markerer, at loggeren ikke har fundet noget usædvanligt, mens et rødt mærke indikerer, at en logger har registreret støj i nærheden. Herefter sættes der medarbejdere ud for at inspicere området med korrelation og jordmikrofoner.

En stor del af succesen med at holde vandtabet på et minimum tilskriver HOFOR sine medarbejdere i felten. Det har en afsmittende virkning på engagementet, at HOFORs ledelse har fokus på, at medarbejderne både har de rigtige instrumenter, at de bliver uddannede, og at de får tiden til at søge efter lækagerne.

Foto: Colourbox.com

Forsøg med permanente loggere

HOFOR har over en årrække på forsøgsbasis haft permanente loggere installeret i et større område i Brønshøj. Loggerne sendte data videre til små enheder opsat i lygtepæle, der sendte data videre. Inden projektet havde man sikret sig, at der ikke var nogle lækager, men allerede på dag 2 havde systemet alligevel fundet et brud på en ledning. I stedet for at retablere lækagen med det samme, lod man den stå i en uge for at undersøge omfanget af vandtabet på denne isolerede lækage.

Det viste sig, at denne ene lækage kunne have kostet HOFOR 2,1 millioner kroner i tabt vandsalg, hvis den havde stået uopdaget hen i tre år. I løbet af det 5-årige forsøgsprojekt, som kostede 1,5 millioner kroner, blev der fundet 8-10 lignende lækager, hvoraf nogle var på privat grund.

Selvom projektet viste, at der tilsyneladende er god økonomi i et system af permanente loggere, så blev konklusionen, at selve driften af systemet med indkøb og udskiftning af batterier ville blive så omkostningstung, at projektet ikke var levedygtigt.
En anden lære, der kom ud af projektet var, at jo hurtigere man reagerer, des færre retableringsomkostninger får man. Det handler om at grave tørre huller.

De store transportledninger undersøges indefra

Én ting er at overvåge og opspore lækager i selve ledningsnettet på daglig basis. Noget andet er at inspicere de fire store transportledninger (90 kilometer samlet), der fører drikkevandet fra værket ind til selve forsyningsområderne. Disse ledningers tilstand er svær at undersøge, og man kan ikke uden videre inspicere dem, som man kan med andre ledningstyper.

Derfor afprøvede HOFOR i efteråret 2015 en ny teknologi, der er specielt velegnet til inspektion af lange drikkevandsledninger. En lille bold udstyret med avanceret teknologi og en akustisk sensor sendes ind i ledningen fra vandværket. Her flyder den sammen med vandet og samles op igen med et net længere nede af ledningen. På baggrund af de data, bolden har samlet op undervejs, generes en tilstandsrapport, hvor eventuelle lækager er identificeret inden for ca. to meter.

På den måde fandt HOFOR fire lækager. Den ene lækage blev udbedret, mens det vurderes, om det kan betale sig at gøre noget ved de resterende tre. Ved at grave en af dem fri blev det nemlig klart at lækagen giver et vandtab på kun tre liter i døgnet, hvilket skal holdes op imod at HOFOR pumper 52 millioner kubikmeter ud til københavnerne om året.

Yderligere information

Ole Skytte, sektionsleder
Tlf.: 3010 6442

Kim Roar Nielsen, teamleder
Tlf.: 3010 6441
 

Vandtabet på Djurs er helt i bund

Effektive teknologier, en opdateret bruddatabase og en langsigtet og fleksibel renoveringsplan holder Vandcenter Djurs’ vandtab nede på et minimum.

Vandcenter Djurs har siden 2005 været drevet som et selvstændigt vandforsyningsselskab (a.m.b.a.). Frem til 2012 hed forsyningsselskabet GAV (Grenaa & Anholt Vandforsyning). I forbindelse med navneskiftet til Vandcenter Djurs blev regnskaberne for de to vandforsyninger lagt sammen til ét.

Vandcenter Djurs udpumper 1,40 millioner kubikmeter (2015) om året og er et af de største forbrugerejede vand- forsyningsselskaber i foreningen Danske Vandværker. Vandforsyningen har 320 km ledningsnet og leverer rent drikkevand til ca. 15.900 forbrugere i forsyningsområdet.

Vandtabet

Vandcenter Djurs spildprocent faldt fra 9,85 procent i 2009 til knap 5 procent i 2015. Spildprocenten svinger lidt fra år til år og afhænger blandt andet af, hvor meget vand der i løbet af året skal anvendes til udskylning af nye vandledninger, før de tages i brug.

Selv små lækager opdages i tide

Forsyningsområdet er opdelt i sektioner, hvorfra der løbende måles online flow. Til at drifte systemet anvendes et SRO-anlæg, otte sektionsbrønde og manuelle hovedventiler.

Ved at måle og sammenligne forbruget mellem klokken 2 og 4 om natten, hvor hverken forbrugere eller industrien bruger ret meget vand, får teknikerne et solidt grundlag for at opdage eventuelle lækager.

Selv en mindre stigning i vandforbruget på 1 kubikmeter i timen bliver opdaget af driftsfolkene på hovedcentralen. Sektioneringen af ledningsnettet betyder, at man er i stand til at dele sektionerne op og dermed undersøge, om det forhøjede forbrug følger med. Denne metode gennemføres, til man kommer ned på gadeniveau, hvor det herefter er muligt at finde lækagen med f.eks. en jordmikrofon.

SMS til forbrugerne

Vandcenter Djurs’ forsyningsområde er kendetegnet ved at have et opland med flere mindre byer og landsbysamfund. Hvis der registreres et forhøjet vandforbrug i en ledning, der går ud til en af disse områder, så er der en sandsynlighed for, at lækagen ligger i en privat installation.

For at undgå at sætte mandskab på opgaven som det første, så benytter Vandcenter Djurs sig af et system, der sender SMS’er ud til områdets beboere. I beskeden opfordres kunderne til at melde tilbage, hvis deres vandmålere bevæger sig, når de ikke har et forbrug. SMS-systemet er dermed både en besparelse for vandcentret og en service over for den private forbruger, der bliver opmærksom på lækagen, så den hurtigt kan blive udbedret.

Sektionsbrønd Åbyen.jpg

Systematisk renoveringsplan

Renoveringen af Vandcenter Djurs’ ledningsnet følger en langsigtet plan, der er delt op i intervaller af fire år. Planen udløber i 2097 og tager dels udgangspunkt i nettets alder, dels i hvilke materialer det er lavet af. Planen går efter først at udfase støbejernsledningerne og derefter PVC-ledninger. Typisk bliver der renoveret 4-5 kilometer ledning om året i forsyningsområdet. Planen er dog ikke statisk. I den sammenhæng er Vandcenter Djurs bruddatabase et vigtigt værktøj. Alle brud er er anført og kategoriseret her og kan vise, hvilke ledningsstrækninger der er gode og mindre gode. Hvis data viser, at der har været flere lækager på den samme strækning over en kort periode, så bliver denne ledning prioriteret, selvom den i følge planen først stod til at blive renoveret længere ude i fremtiden. Renoveringsplanen bliver således opdateret en gang om året på baggrund af fundne hændelser i bruddatabasen.

Hvor langt skal man ned?

Vandcenter Djurs’ bestyrelse har en klar holdning om, at man vil være en ansvarlig forsyningsvirksomhed, og at rent drikkevand er en ressource, som skal beskyttes gennem en effektiv drift. Heri ligger, at det er nødvendigt, at der bliver sat realistiske mål med hensyn til, hvor stort et vandtab, der kan accepteres.

I 2014 havde Vandcenter Djurs således et vandtab, der var helt nede på 2,9 procent. Et så lavt vandtab er imidlertid på grænsen til, hvad der er økonomisk rentabelt, da ressourcerne til at holde vandtabet nede – blandt andet i form af arbejdsløn - begynder at overstige omkostningerne ved at producere og pumpe vandet ud.

Yderligere information

Henrik Harregaard Jordalen, direktør
Tlf.: 8758 2155