Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Genbrug af vand

undefined

I Danmark har vi generelt rigelige mængder grundvand. Vi har en lang tradition for at bruge drikkevand eller grundvand til andre ting end som drikkevand – også til formål, hvor genbrugsvand kunne være lige så godt. Der er en stigende interesse for at genbruge vand i Danmark.

Interessen for at genbruge vand skyldes, at der især i de større byer er stigende udfordringer med at indvinde rent grundvand til produktion af drikkevand. Samtidig har klimaforandringerne øget interessen for at udnytte regnvand, fordi det er oplagt at anvende vandet fra de kraftige regnskyl til fx. toiletskyl i stedet for at lede det bort.

Genbrugsvand kaldes også sekundavand. Ved sekundavand forstås vand, der ikke kan anvendes som drikkevand eller ikke kontrolleres som drikkevand. Dette vand kan anvendes til andre formål, når anvendelsen ikke kræver drikkevandskvalitet. Sekundavand kan være regnvand, havvand, forurenet grundvand eller vand fra industrielle processer. 

Anvendelse af sekundavand er særligt relevant i de situationer, hvor vandet kan give en økonomisk og ressourcemæssig besparelse. Det gælder typisk de større vandforbrugere. Dog er anvendelse af sekundavand også i stigende grad populært i private husstande, hvor mange ønsker at genbruge vandet for at få en miljømæssig gevinst.

Tilskud til projekter
Miljøteknisk Udviklings- og Demonstrations Program (MUDP)

Der har været afsat ca. 130 millioner kroner til fordeling i 2015. I den første ansøgningsrunde i 2015 var der afsat ca. 65 mio. kr. I 2. runde var det også muligt at søge om støtte til genbrug af vand. Oplysninger om ansøgningsrunder i 2016 kommer i foråret 2016. Læs mere her.

Støttede projekter for genbrug af vand 2013-2015

2015

Vandingssymbiosen – lokal genanvendelse af vand til markvanding: I projektet Vandingssymbiosen vil denne konkrete vandudfordring blive anvendt som løftestang for at udvikle vandrenseteknologier, der kan gøre det muligt helt at lukke vandkredsløbene på et geografisk afgrænset område, som en ø og derved undgå udledning af ferskvand til det omgivende hav og bevare og opbygge vandressourcer til markvanding lokalt. Projektansvarlig: Samsø Spildevand.

 

2014

3. generations vandbehandlingskoncept til decentral rensning og genbrug af regnvand: 
Udvikling af innovativ løsning til rensning og genanvendelse af regnvand, der vil bidrage til at afkoble industriernes vandforbrug fra forsyningen. Projektansvarlig: Provital Solutions ApS 

Real-time vandkvalitetsmåling i industrien og hospitalssektoren: Udvikling af realtidsmålinger, hvor man kontinuerligt får besked om vandets kvalitet, forventes at fremme bruge af sekundavand inden for en række brancher, som fx føde- og drikkevareindustrien og hospitaler, som indgår i dette projekt. Projektansvarlig: SBT Aqua ApS.

Fremtidens ressourceeffektive og hygiejnisk sikre hospitalsvaskeri: 
Projektets formål er at udvikle et anlæg til rensning og efterpolering af spildevand fra et hospitalsvaskeri til hygiejnisk sikker genbrug på vaskeriet. Anlægget skal nemt kunne kobles til vaskeriernes vasketunneller, så helhedsløsninger fører til en minimering af det samlede ressourceforbrug. Projektansvarlig: Teknologisk Institut

Miljø- og økonomisk bæredygtig stivelsesproduktion

Projektet overordnede formål er recirkulering af vaskevandet i stivelsesproduktionen samt en væsentlig reducering af udledningen af næringssalte, specielt kvælstof. Projektansvarlig: Andels-Karfoffelmelsfabrikken Sønderjylland. 

2013

Saltskyl (Nordhavnen): 
Projektet skal demonstrere anvendelse af og potentialet for etablering af en sekundavandsanlæg til anvendelse af saltholdigt grundvand til toiletskyl i en bygning i det kommende byområde i Nordhavnen. Projektansvarlig: HOFOR A/S. Læs mere om Saltskylprojeket. Projektet er en fortsættelse af tidligere projekt Sekundavand i Nordhavn under partnerskabet Vand i Byer.

På vej mod en by i vandbalance:
Projektet fokuserer på at vurdere potentialet i regn- og gråvandscirkulation i henholdsvis etageboligblok, en-families bolig og offentligt bad samt industriel udvikling af rensekassetter for indbygning i bygninger. Projektansvarlig: KU IGN (Skov & Landskab) .

Det ressourceeffektive vaskeri:
Projektet fokuserer på udvikling af renseteknologi til spildevandet i en fjervaskeri, så det rensede spildevand kan genbruges til vask og dermed erstatte forbruget af drikkevand. Projektansvarlig: Teknologisk Institut. Læs rapporten

Grøn omstillingsfond

Fonden støtter projekter, der er rettet mod en grøn omstilling af din virksomhed gennem forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring af grønne produkter og serviceydelser. Fonden støtter ligeledes mindre projekter til fremme af industrisymbioser. Se rapporten Sekundavand – en generisk case om industrisymbioser. Fonden har hidtil investeret i over 50 mio. kr i perspektivrige projekter inden for grøn forretningsudvikling. Ansøgningsfristen for 2015 var den 9. marts. Læs mere om fonden her.

Støttede projekter indenfor genbrug af vand: 
Optimering af vandkredsløb
Sekundavandssymbiose i Faxe/Haslev
Øresund Vandsymbiose
Vaskevand fra tekstilvask genanvendes til togvask
Et gartneri og malteri vil nyttiggøre spildevand og CO2
Udnyttelse af kølevand og overskudsvarme til etablering af akvakulturanlæg
Spildevandssymbiose skal optimere renseprocesser
Esbjerg Symbiosen del 3

Innovationsfonden

"Danmarks Innovationsfond har til formål at give tilskud til udvikling af viden og teknologi, herunder højteknologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæftigelse i Danmark. Fonden skal særlig understøtte løsninger på konkrete samfundsudfordringer og øge forsknings- og innovationsindsatsen i virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder.

Støttede projekter indenfor genbrug af vand:

 

Partnerskabet DRIP