Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Iltsvind

Hvad er iltsvind?

Iltsvind opstår, når kvælstof og fosfor på grund af nedbør bliver skyllet ud i havet fra landjorden. Jo mere nedbør jo større udvaskning af kvælstof og fosfor. I vandet giver stofferne næring til alger, der vokser i løbet af forår og sommer. Når algerne dør, falder de til bunds og nedbrydes under forbrug af ilt. Det betyder, at vandet ved bunden gradvist kan tømmes for ilt. Opstår der samtidig et såkaldt springlag, altså en lagdeling af vandsøjlen, hvor det lette varme vand med lav saltholdighed ved overfladen virker som et låg for det tunge kolde bundvand med høj saltholdighed, vanskeliggøres tilførslen af frisk ilt til bundvandet. lltsvind forstærkes af stigende havtemperatur, idet ilten forbruges hurtigere i varmere vand, og varmere vand ikke kan indeholde lige så meget ilt som koldere vand.

 

Hvad kan bremse iltsvindet?

Når iltsvindet først er begyndt, er det ofte kun en periode med kraftig vind, der kan forbedre situationen. Den kraftige vind blander ilt ned i havvandet og svækker lagdelingen, hvorved tilførslen af frisk ilt til bundvandet øges. Kraftig og længerevarende vind fra en vestlig retning kan forbedre situationen i de dybere områder, idet det medfører, at der strømmer nyt iltholdigt vand fra Kattegat og Skagerrak ind i de indre danske farvande og fortrænger det iltfattige vand ved bunden.

Selvom der i de senere år er sket en markant reduktion af udledningen af kvælstof og fosfor, som følge af vandmiljøplaner og vandplaner, så er det tvivlsomt, om det er muligt helt at undgå iltsvind. Iltsvind vil i begrænset omfang kunne forekomme naturligt, fx i meget dybe områder med stillestående vand, men bliver forstærket af påvirkningen fra mennesker. Når EU's vandrammedirektiv er fuldt udmøntet herhjemme med vandområdeplaner, vil det yderligere mindske risikoen for iltsvind.

Hvornår finder iltsvind sted?

Normalt opstår iltsvindet sidst på sommeren og i det tidlige efterår, men hvis forsommeren har været særligt varm, og udvaskningen af næringssalte har været særligt stor i løbet af vinteren, kan iltsvindet indtræffe tidligere. I forbindelse med længerevarende isvintre kan der også lokalt opstå iltsvind, da isen mindsker iltudvekslingen med luften og omrøringen af vandsøjlen.

 

Betyder varmere have nødvendigvis mere iltsvind?

Alt andet lige forventes iltindholdet at være lavere i et varmere hav. Rent fysisk kan vandet ikke rumme så meget ilt og hastigheden af iltforbruget ved nedbrydning af alger øges, når vandets temperatur stiger. Tilpasningen til klimaforandringer er en langsigtet proces, og der er stadig usikkerhed om, hvilke konsekvenser klimaændringerne vil få for havmiljøet.

Der er allerede gjort meget for at mindske belastningen af havmiljøet med kvælstof og fosfor. Vandmiljøplan I, II og III har sammen med vandområdeplanerne betydet, at kvælstofbelastningen næsten er halveret siden 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Kvælstof og fosforbelastningen er nedbragt og vil blive nedbragt yderligere med stor positiv betydning for vandmiljøet, når indsatsen for at opfylde miljømålene i vandrammedirektivet er gennemført. Denne indsats er indeholdt i de statslige vandområdeplaner. Vandplan 2009-15 er vedtaget i 2014, mens Vandområdeplan for 2015-21 er vedtaget i 2016. 

Hvilke konsekvenser har gentagne iltsvind i samme område?

Bliver det samme vandområde ramt af gentagne iltsvind, vil især de fastboende bundlevende dyr, der kun er bevægelige i larvestadierne, have vanskeligt ved at etablere et naturligt og varieret dyresamfund. Tendensen vil gå fra mange arter med få individer til få særlig forureningstolerante arter med mange individer. Det har stor betydning for fødekæden, da mange af de arter, som indgår i føden hos bl.a. fisk og havfugle, forsvinder fra det pågældende vandområde. Desuden vil en forarmet bundfauna øge risikoen for iltsvind. Det skyldes, at bunddyr normalt har en positiv effekt på iltindholdet i havbunden, idet de graver gange i havbunden og pumper iltholdigt vand derned, hvorved der opbygges en tolerance overfor iltsvind. Færre bunddyr vil derfor betyde, at denne tolerance svækkes.

Hvornår bliver der udarbejdet iltsvindsrapporter?

Hvert år i slutningen af august, september, oktober og november offentliggør DCE- Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, i samarbejde med Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning en rapport om de aktuelle iltforhold i de danske farvande. Formålet er at give offentligheden et overblik over, hvor der er målt iltsvind, og hvad det kan føre med sig.

 

Hvor kan man få oplysninger om igangværende iltsvind?

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings lokale enheder følger løbende udviklingen i de danske haves og fjordes iltindhold. Du kan finde de seneste iltsvindsrapporter og se kort over udbredelsen af iltsvind her på hjemmesiden.

 

Yderligere information

På DCE – Aarhus Universitets hjemmeside kan du finde yderligere oplysninger om iltsvind: Link til DCE's hjemmeside

 

Database om havmiljø

Atlasdatabasen om specifikke stoffer i vandmiljøet. Søg på forskellige stoffers forekomst i havmiljøet, og få data på et farvandskort over Danmark (perioden 1975-1999).