Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Badevandskvalitet i Danmark

Kommunerne fører tilsyn med badevandet og tager prøver af vandet. De afrapporterer én gang om året til styrelsen, når badesæsonen er slut.

Danmark har en af EU's længste kyststrækninger - den sjette længste - og der foretages hvert år målinger ved mere end 1000 badestrande og badesøer.

Styrelsen afrapporterer badevandsdata til EU, hvorefter Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udgiver en rapport om badevandskvaliteten for EU-medlemslandene.

Rapporten afspejler altid situationen fra badesæsonen året før, da rapporten laves på baggrund af tal indsamlet året før. Hvis man ønsker oplysninger om den aktuelle badevandstilstand, skal man søge oplysninger via kommunerne hjemmesider.