Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Badevand

Ved stort set alle danske strande er badevandet af høj kvalitet. Men forurening af badevandet f.eks. alger og spildevand kan ødelægge fornøjelsen enten permanent eller akut.

Badevandskvaliteten ved de danske strande i 2015

Danmarkskort

Se den aktuelle badevandskvalitet

Kommunerne fører tilsyn med badevandet i Danmark. Du kan se den aktuelle badevandskvalitet på kommunens hjemmeside. 

Sådan bliver badevandsrapporten til

Kommunerne fører tilsyn med badevandet og tager prøver af vandet. De afrapporterer én gang om året til styrelsen, når badesæsonen er slut.

Danmark har en af EU's længste kyststrækninger - den sjette længste - og der foretages hvert år målinger ved mere end 1000 badestrande og badesøer.

Styrelsen afrapporterer badevandsdata til EU, hvorefter Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udgiver en rapport om badevandskvaliteten for EU-medlemslandene.

Rapporten afspejler altid situationen fra badesæsonen året før, da rapporten laves på baggrund af tal indsamlet året før. Hvis man ønsker oplysninger om den aktuelle badevandstilstand, skal man søge oplysninger via kommunerne hjemmesider.


Badevandsbekendtgørelsen

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning udsender badevandsbekendtgørelsen

Reglerne i bekendtgørelsen gælder for badestrande ved havet og søer.

Kunstige søer, der er adskilt fra overfladevand og grundvand, er ikke omfattet af badevandsbekendtgørelsen.

 


Sådan vurderer kommunen badevandets kvalitet

Det danske badevand bliver kontrolleret hele sommeren for at sikre, at badegæsterne ikke kommer til at bade i forurenet vand. Hvis der opstår problemer med badevandet, skal kommunen informere borgerne om det.

Badesæsonen løber fra 1. juni til 1. september. Der er dog mulighed for at udvide badesæsonen til den 15. september. Dette skal kommunen meddele styrelsen inden badesæsonens start.

Badevandskvaliteten vurderes baseret på data fra fire på hinanden følgende år, dvs. på mindst 16 prøver. Indholdet af E-colibakterier og Intestinale enterokokker vurderes statistsk og klassificeres inden for fire klassifikationer, ringe kvalitet, tilfredsstilende kvalitet, god kvalitet og udmærket kvalitet. 

Konstaterer kommunen ved tilsyn, at badevandet er forurenet, skal kommunen afhjælpe forureningen eller straks oplyse om badeforbud eller frarådning af badning.

Badevandsprofiler

For alle badestrande findes en badevandsprofil. Badevandsprofiler er beskrivelser af badevandsområderne; både med hensyn til omgivelserne og især med hensyn til sundhedsmæssige risikofaktorer og forvaltningsforanstaltninger til sikring af de badendes sundhed. I vejledning om udarbejdelse af badevandsprofiler findes nyttig information om badevandsprofiler.

Badevandsprofilerne kan findes på kommunernes hjemmeside

Badevande kan sammenlægges hvis de:

1) er sammenhængende
2) de fire foregående år har opnået næsten samme vurdering, og
3) har badevandsprofiler, der alle viser samme risikofaktorer eller fravær af samme.

Sådan foregår kontrollen med badevand

Hvor skal prøverne tages?

Kommunen skal vælge prøvesteder, hvor der kommer badegæster, og på steder hvor der er en vis risiko for, at badevandet kan blive forurenet, fx ved spildevandsudledninger.

Prøven tages 30 cm. under havoverfladen og ved en vanddybde på minst 1 meter. Prøven udtages altid på samme sted, så man kan sammenligne resultaterne fra gang til gang og fra år til år.

Hvor mange prøver skal der tages?

Kommunen udtager mindst fire prøver om året, dog fem ved forlænget badesæson. Den første prøve skal være udtaget, inden badesæsonen begynder.

Hvem skal tage prøverne?

En medarbejder fra et akkrediteret miljølaboratorium.

Hvordan skal prøverne tages?

På badestedet måler medarbejderen sigtdybden, altså vandets klarhed. Sigtdybden skal være 1 meter. En for lav sigtdybde kan være tegn på for store mængder alger i vandet. Der observeres også for vandets udseende generelt, fordi misfarvet vand, film eller skum på overfladen kan være tegn på alger.

Hvordan skal vandprøverne analyseres?

Vandprøverne bliver analyseret på et akkrediteret laboratorium. Vandet undersøges for indhold af bakterier af typen enterokokker (Intestinale enterokokker) og E. coli (Escherichia coli).

Referencelaboratoriet for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger fungerer som rådgiver for styrelsen.

Besøg Referencelaboratoriets hjemmeside

Der er i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger bestemmelser om, hvordan miljømålinger skal udføres, når målingerne skal indgå som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser og overvågningsopgaver i medfør af en lang række love og regler på miljøområdet.

Læs om kvalitetskrav til kemiske og mikrobiologiske miljømålinger

Hvad er enterokokker og E. coli?

Når man måler efter enterokokker og E. coli, skyldes det, at de findes i tarmkanalen hos dyr og mennesker. Derfor er de et godt tegn på, at der er sket fækal forurening af vandet – og dermed er der risiko for, at der er andre skadelige bakterier, såsom musetyfus- og dysenteribakterier. Bakterierne kan også være tegn på virus i vandet.

Badevandssymboler

Klik på symbolerne for at downloade dem i stor størrelse.

Badning-forbudt_80x85

Badning forbudt

Badning frarådes

Badning frarådes

Badevandskvaliteten er udmærket

Badevandskvalitet udmærket

Badevandskvaliteten er god

Badevandskvalitet god 

Badevandskvaliteten er tilfredsstillende

Badevandskvalitet tilfredsstillende 

Badevandskvaliteten er ringe

Badevandskvalitet ringe


Når der er alger i badevandet

Sidst på badesæsonen kan vind- og vejrforhold betyde, at badevandet får et stort indhold af alger, som kan være til gene for mennesker og dyr.

Gode algeråd

  • Hvis vandet er varmt og vejret er godt, kan der være alger i juli og august.
  • Hold øje med skilte, der fraråder badning.
  • Gå ud i vandet til knæene og kik på dine fødder. Hvis du ikke kan se dem, kan vandet være så fyldt med alger, at du ikke bør bade.
  • Bad ikke ved kraftigt skum i vandet, det kan være algeopblomstringer.
  • Børn skal passe mere på end voksne. De vil reagere på mindre mængder gift, fordi de er små – og de vil gennem deres leg i vandet og på stranden være mere udsatte for algerne. Lad derfor ikke børn lege i algefyldt vand – og hold dem væk fra skumansamlinger på stranden. Det kan være døde alger.
  • Mennesker, der i forvejen er svækkede eller allergiske, skal holde sig væk fra algerne.
  • Fugle, kvæg og hunde er udsatte, fordi de ofte drikker store mængder vand fra søer og kyster. De bør derfor holdes fra kysterne og fra døde alger på sø- eller strandbredden.
  • Hold øje med kommunens hjemmeside. Alle kommuner skal løbende kontrollere deres badevand og advare de badende, hvis der er for store mængder af alger.

Værd at vide om alger

Hvornår er der alger?

Alger kræver høje vandtemperaturer, så de i Danmark trives bedst i juli og august. Varmen får dem til at formere sig, og når vejrforholdene er stille, samler de sig i vandoverfladen – ofte ret pludseligt.

Hvor er der alger?

Algerne er primært et problem i Østersøen og i søer, og de bliver med østenvind drevet ind til danske farvande og op gennem Øresund og Bælterne. De forekommer normalt kun i de sydlige farvande.

Hvordan ser det ud?

Når algerne optræder i store mængder, vil de som regel ligne en film af maling på vandoverfladen – eller et lagt af meget fint andemad. Det kan også klumpe sig sammen i tykkere lag på overfladen eller danne skum. Alger, der bliver skyllet op på stranden, vil ligne skum.

Hvad er alger?

Alger er en fælles betegnelse for cyano-bakterier og planktonalger. Deres celler har små hulrum med luft i, der gør dem i stand til at bevæge sig i vandet. Alger findes i mange varianter: Grønne, røde, gule, brune, grålige og blågrønne. Paradoksalt nok er de ikke rigtig til at kende på farven. Blågrønne alger, der skaber mest ravage, kan være grønne, blå-grønne, men også gullige eller røde.

Er alger giftige?

Langt de fleste alger er ufarlige, men der er giftige arter, f.eks. de blå-grønne (cyano-bakterier). De kan selv i lave koncentrationer forgifte f.eks. muslinger. Men for den almindelige badende er også de giftige alger i reglen harmløse, fordi deres gift bliver fortyndet i vandet. Kun når der opstår meget store opblomstringer af giftige alger, kan de udskille så meget gift, at det bliver et sundhedsproblem for mennesker og dyr. Jo flere blågrønne alger, jo større risiko for forgiftning. Største gift-koncentrationer finder man i det skum, der dannes, når de blågrønne alger skyller ind på kyster og søbredder og begynder at dø.

Hvornår er man forgiftet?

Man kan få gift fra alger på flere måder. Hyppigst vil de berøre huden og give kløe eller irritation. Men de kan blive optaget ved, at man kommer til at sluge vand – eller man kommer til at indånde forstøvede alger, der ligger på stranden. Symptomerne på algeforgiftning er: hovedpine, hudirritation, feber, kvalme, diarré. Ingen mennesker er døde af algeforgiftning i Danmark, men hvis du oplever symptomer på algeforgiftning, bør du overveje af søge læge.


Spildevand i badevandet

Forurenet badevand skyldes oftest overløb fra kloakken efter et voldsomt regnskyl. Kloakkerne løber over, og det sker så pludseligt, at kommunen kan have svært ved at nå at advare om badeforbud.

Derfor:

  • Gå aldrig i vandet umiddelbart efter et længerevarende voldsomt regnskyl
  • Se, om kommunen har sat advarsler op – eller om det blå flag er taget ned
  • Bad ikke, hvis vandet lugter kloak-agtigt, eller hvis der flyder affald i vandet
  • Vent et par dage med at bade, hvis man vil være sikker på, at forureningen er væk
  • Søg oplysninger hos kommunen 

Hvorfor løber kloakkerne over? 

Selv om kommunerne anlægger overløbsbassiner til at aflaste kloakkerne ved kraftige regnskyl, er regnmængderne blevet så voldsomme, at det ikke altid er nok. Regnvandet fylder kloakledningerne, blandes med spildevandet og ledes til et overløbsbygværk. Når det er fyldt, bliver vandet ført direkte ud i vandmiljøet, f.eks. i en bæk eller en å, hvorefter det ender i havet. Spildevandet bliver altså ikke renset, men det bliver selvfølgelig fortyndet af regnvandet.

Hvor farligt er det? 

Urenset spildevand kan indeholde op til 100 millioner colibakterier pr. 100 ml. vand – altså langt over det tilrådelige for badevand. Bakterierne kan ikke overleve i havvand. 90 pct. af bakterierne vil være døde i løbet af en halv time efter et overløb, men bakterie-indholdet vil stadig være for højt. Nogle undersøgelser viser, at en del af bakterierne kan overleve i flere døgn. Derfor kan der gå flere dage efter en forurening, før badevandet er i orden igen.

Andre kilder? 

Forurening af badevandet kan - udover overløb fra kloakker - også skyldes

  • Uheld med udledninger fra rensningsanlæg
  • Afstrømning af husdyrgødning
  • Hul i kloakrør
  • Udløb fra vandløb
  • Forurening fra havne

Dyr og forurening 

For at beskytte badevandet kan kommunen forbyde hunde adgang til badestranden.


Spabade og pools

Gode råd om spabade og pools:

  • Sørg for høj hygiejne i og omkring badestedet

  • Alle skal vaske sig grundigt over alt på kroppen før badet

  • Brug kun rent badetøj

  • Ingen med smitsomme sygdomme må bade

  • Dyr og udendørs fodtøj må aldrig komme i badeafdelingen

  • Spørg udlejer om aktuel badehygiejne i sommerhuset

Farerne?

Bakterierne stortrives ved temperaturer mellem 32° og 40°. Derfor er faren størst i spabade, og de generelle hygiejne- og baderegler bør især her overholdes til punkt og prikke. Ellers kan man blive smittet med en lang række sygdomme, ikke mindst den alvorlige lungebetændelse legionærsyge, eller Pontiac-feber, der ligner influenza. Andre bakterier kan også give infektioner. Vandet bliver yderligere tilført bakterier af badende, der lider af smitsomme sygdomme, som f.eks. forkølelse, diarré, øjenbetændelse, ondt i halsen, betændte sår eller infektioner i huden.

Spatyper

Der er to typer spabade: tømmespa, som skal tømmes efter brug - og standvandsspa, hvor vandet bliver i badet i længere tid.

Et standvandsspa er typisk beregnet til 8-10 personer og kan betragtes som en "mini-pool".

Et tømmespa er derimod lidt mindre, typisk til 2-3 personer og minder mere om et stort badekar.

Særligt om tømmespa

Et tømmespa kræver, at man selv sørger for at desinficere vandet. Kom én chlortablet pr. person i vandet, mens du fylder vandet i. Lad derefter pumpen køre i ét minut, før du bruger badet. 

Efter badet skal du igen komme én chlortablet pr. person i vandet og lade pumpen køre i ét minut. Først derefter tømmer du vandet ud. Skyl til sidst badet godt med rent vand. Læs i øvrigt brugsanvisningen.

Spa og pool i private haver

Miljøstyrelsen anbefaler ejere af store pools at følge nogle råd vedrørende miljø og sundhed. Du kan se de gode råd Tips om store pools i private haveer.

Spørg udlejer

Spørg udlejer, hvad der bliver gjort for badehygiejnen. Standvandsspa og pool skal helst være kontrolleret, umiddelbart før du overtager huset. Vandet i disse bade er tilsat chlor og bliver filtreret og renset løbende. Tømmespa bliver ofte rengjort ved lejerskifte – se ovenfor.

Spabade ved hoteller m.v.

Kommunen fører tilsyn med spabade, pools og lignende, der anvendes af en bredere kreds, fx ved hoteller, campingpladser, skoler, feriekolonier o.lign. Læs bekendtgørelsen om svømmebadsanlæg m.v og disses vandkvalitet.

Yderligere oplysninger:

Vil du vide mere om desinfektion og rengøring af de forskellige typer bade, så læs videre på Feriehusudlejernes Brancheforenings hjemmeside eller på udlejningsbureauernes hjemmesider.

Vil du vide mere om sygdomsfremkaldende bakterier, så læs videre på Statens Serum Instituts hjemmeside.


Svømmehaller, friluftsbade og vandlande

Kommunerne fører tilsyn med alle typer svømmebade med offentlig adgang ud fra reglerne i svømmebadsbekendtgørelsen, som gælder for indendørs og udendørs svømmebade, dvs. kunstigt anlagte svømmebadsanlæg, uanset udformning eller udseende, når der er adgang til dem for en bredere kreds af mennesker, fx indendørs svømmehaller, badelande, friluftsbade og svømmebassiner ved hoteller og campingpladser samt på hospitaler og institutioner. Også varmvandsbassiner som babybassiner, spabade og lignende er omfattet af kravene.

Vandkvaliteten og hygiejnen sikres ved, at vandet i bassinerne renses godt og hele tiden holdes desinficeret. Det mindsker risikoen for at blive smittet med sygdomme fra andre badende. Bassinvandet  desinficeres normalt med klor.

I svømmebadsanlæg, hvor der anvendes overfladevand, fx havvand, må vandet ikke desinficeres. I disse bassiner skal vandet i stedet hyppigt skiftes ud med frisk overfladevand, og der skal foretages løbende kontroller af vandkvaliteten.

Kommunen er godkendelsesmyndighed og tilsynsmyndighed for svømmebadsanlæg. Der er mulighed for at ansøge kommunen om dispensation fra svømmebadsbekendtgørelsen til forsøg med ny svømmebadsteknologi.

Svømmebadsreglerne er senest ændret pr. 1. juli 2012 med bekendtgørelse nr. 623 af 13. juni 2012 om svømmebadsanlæg m.v. Svømmebade godkendes efter de regler, der er gældende på ansøgningstidspunktet.  Svømmebade med ældre gældende godkendelser må naturligvis også gerne overholde de nye skærpede regler, hvis anlægget er egnet til det, fx at styringen er præcis nok. Indendørs svømmebade på mindst 25 meter skal – selv om de er godkendt efter ældre regler - senest 1. juli 2017 overholde de nye regler, dvs også kvalitetskravene.

Læs mere om drift, hygiejne og godkendelse i Vejledning om kontrol med svømmebad

Rapporter

Afprøvning af forskellige renseteknologier på svømmebade 

Effekt af pH på dannelse af flygtige klorbiprodukter i svømmebade 

Foto: Colourbox

Kunstige svømmesøer

Kunstige svømmesøer er udendørs svømmebade, hvor vandet recirkuleres, men ikke desinficeres. Hvis den kunstige svømmesø skal benyttes af en bredere kreds (offentlig adgang), skal det være godkendt af af kommunalbestyrelsen ligesom øvrige svømmebadsanlæg. Det vil i den forbindelse være nødvendigt at få dispensation fra nogle af bekendtgørelsens krav for at få godkendt disse typer svømmebadsanlæg, blandt andet fordi det af hensyn til hygiejnen stiller særligt store krav til vandmængde per badende og til kapaciteten af det biologiske renseanlæg. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Sundhedsstyrelsen skal inddrages, før kommunen kan dispensere.

Retningslinjer for kunstige svømmesøer

Brev til kommunerne af 6. marts 2012 om godkendelse af udendørs svømmebade - herunder kunstige søer