Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Gæs og svaner

01-06-1997

Forvaltningsplan for forvaltning af trækkende bestande af gæs og svaner i relation til arternes fouragering og skader på markafgrøder

Udgivet af:
Miljø- og Energiministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
Reservatsektionen
1 juni 1997

Indhold

1. Resumé og anbefalinger

2. Introduktion

2.1 Vildtforvaltningsrådets arbejdsgruppe vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner

3. Arternes bestandsforhold kort fortalt

3.1 Sædgås
3.2 Kortnæbbet gås
3.3 Grågås
3.4 Blisgås
3.5 Bramgås
3.6 Knortegås
3.7 Kanadagås
3.8 Knopsvane
3.9 Sangsvane
3.10 Pibesvane

4. Baggrunden for forvaltning

4.1 Flyway-bestande - et nationalt og internationalt ansvar
4.2 Sårbarhed i relation til bestandsstørrelser
4.3 Skader på afgrøder og afhjælpning heraf
4.4 Arternes værdi som naturressource

5. Forvaltningsansvar

6. Ideel målsætning

6.1 Begrænsninger
6.2 Operativ målsætning

7. Forvaltningsmuligheder

7.1 Etablering af aflastningsområder samt brug af støtteordninger
7.2 Supplerende fodring
7.3 Statsopkøb eller leje af aflastningsarealer samt brug af egne arealer
7.4 Brug af afværgemidler samt regulering
7.5 Etablering af "Markskadefond" 
7.6 Reservater
7.7 Jagt
7.8 Information til jordbrugere
7.9 Handlingsplan 1997-2002

8. Arbejdsprogram 1997 - 2002

8.1 Overvågning ved Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø
8.2 Budget (udgifter fordelt på involverede distrikter)

9. Revision af handlingsplanen

Bilag

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende markskader forårsaget af vildtlevende fugle og pattedyr

Beslutningsreferat af møde i arbejdsgruppen vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner den 20. februar 1997

Beslutningsreferat af møde i arbejdsgruppen vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner den 17. april 1997

Beslutningsreferat af møde i arbejdsgruppen vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner den 26. august 1996

1. Resumé og anbefalinger

1. RESUMÉ OG ANBEFALINGER

1.1 Resumé
Vildtforvaltningsrådet nedsatte i sommeren 1996 en mindre ad hoc arbejdsgruppe, der blandt andet skal udarbejde en rapport, der kan pege på mulige løsningsmodeller til afhjælpning af markskader forårsaget af vildt. Indledningsvist blev der nedsat en arbejdsgruppe vedrørende skader forårsaget af gæs og svaner. Arbejdsgruppens kommissorium vedlægges som bilag1

Arbejdsgruppen har afholdt tre møder henholdsvis den 26. august 1996, den 20. februar 1997 og den 17. april 1997. Referater fra møderne vedlægges som bilag 3bilag 4 og bilag 5

Den 20. marts 1997 afholdt Skov- og Naturstyrelsen på Nymindegab Kro et seminar vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner.

Formålet med afholdelsen af seminaret har været, dels at få belyst såvel arternes bestandsforhold som eksempler på skader hos den enkelte landmand, dels at anbefale mulige løsningsmodeller til afhjælpning af markskader forårsaget af trækkende bestande af gæs og svaner.

Nærværende rapport, som er et udkast til en handlingsplan for forvaltning af trækkende bestande af gæs og svaner i relation til arternes fouragering og skader på markafgrøder, er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra arbejdsgruppen og seminaret på Nymindegab Kro. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Kystzoneøkologi har blandt andet bidraget med informationer om de enkelte arters bestandsforhold, fænologi og markskadeprofil.

Som et led i en sammenfattende beskrivelse af emnet har DMU i henhold til samarbejdsaftale med Skov- og Naturstyrelsen gennemført en litteraturudredning vedrørende markskader forvoldt af gæs og svaner.

Udredningen omhandler effekter af gæs og svaners fouragering på afgrøder af græs, vinter- og vårsæd, raps og ærter herunder:

1.

Relationer mellem skadesomfang, græsningsintensitet og -metoder;

2.

Relationer mellem skadesomfang og tidspunktet for græsning;

3.

År-til-år variationer i skadesomfang betinget af vejrforhold; og

4.

Effekter af trampning.

I udredningen skelnes der mellem to typer af skader:

Type A: Mulig skade på afgrøder i et tidligt stadium eller før græsning/høslæt (græsarealer).

Type B: Skade på høstmoden afgrøde eller græsarealer med udsatte husdyr.

For type A-skaderne gælder, at der ikke nødvendigvis er proportionalitet mellem den fjernede (eller nedtrampede) afgrøde og udbyttenedgang, idet planterne har mulighed for helt eller delvist at kompensere for den mistede biomasse i den efterfølgende vækstfase.

For type B-skaderne er der ingen tvivl om, at de fouragerende fugle gør skade, enten fordi de fouragerer på den modne afgrøde, eller fordi de er i direkte konkurrence om græsset med husdyr. Den fjernede biomasse (inklusiv den nedtrampede vegetation, som ikke kan opfanges i høstmaskinen) er ligefrem proportional med en udbyttenedgang.

Arbejdsgruppen og deltagerne ved seminaret på Nymindegab Kro har konstateret følgende:

1.

at gæs og svaner forårsager skader på landbrugsafgrøder, samt at skaderne varierer fra at være uvæsentlige til at være en økonomisk byrde;

2.

at de samlede omkostninger for landbruget skønnes at ligge på mellem kr. 10 og 20 mill. pr. år (skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed);

3.

at bestandsstørrelsen hos flere arter af gæs og svaner er steget, blandt andet som følge af fredninger i henhold til nationale strategier og internationale aftaler og som følge af ændrede landbrugsstrukturer herunder afgrødevalg;

4.

at stigningen i visse bestande af gæs og svaner må forventes at fortsætte;

5.

at skader på afgrøder varierer med årstid, planternes vækststadie, fugleart og vejrforhold samt fra år til år;

6.

at arternes fødevalg varierer fra art til art, men de arter, som fouragerer på markafgrøder, foretrækker afgrøder i god gødningstilstand herunder proteinrigt græs, nysået korn, vinterraps og ærter;

7.

at der er behov for at begrænse konflikterne mellem landbrug og gæs/svaner;

8.

at fysiske skræmmemidler (for eksempel gaskanon, hyler og fugleskræmsel) har med langtrækkende skræmmeskud som undtagelse en begrænset effekt overfor gæs og minimal effekt overfor svaner;

9.

at mange landmænd er tilbageholdende med at anvende afværgemidler på grund af den store arbejdsindsats, der er nødvendig, ikke mindst ved brug af afværgemidler der kræver fysisk tilstedeværelse i marken, som f.eks. de langtrækkende skræmmeskud;

10.

at regulering og jagt har en virkningsfuld skræmmeeffekt overfor gæs, men ikke overfor svaner;

11.

at mulighed for jagt i et vist omfang indirekte kompenserer for markskader;

12.

at selv en meget aktiv indsats - for eksempel ved brug af skræmmemidler - ikke kan forhindre markskader, og at der fortsat vil være enkelte landmænd, der må forventes at få så følelige, økonomiske tab, at en form for økonomisk kompensation vil være berettiget;

13.

at anvendelse af gaskanoner kan være generende tæt ved beboede områder; og

14.

at skader forårsaget af pibeænder ser ud til at kunne blive et problem visse steder i landet.

1.2 Anbefalinger
Arbejdsgruppen indstiller, at Vildtforvaltningsrådet tilslutter sig handlingsplanen og anbefaler Skov- og Naturstyrelsen, at der med udgangspunkt i planen udarbejdes en egentlig forvaltningsplan vedrørende gæs og svaner. Forvaltningsplanen bør udarbejdes med henblik på, at markskader forårsaget af gæs og svaner kan afhjælpes. Planen bør desuden kunne indgå som en integreret del af en eventuel international plan, der forholder sig til de pågældende arter indenfor deres udbredelsesområder.

Gruppen skal desuden fremhæve som en overordnet anbefaling, at der etableres aflastningsområder for gæs og svaner. Det vil sige områder, hvor fuglene kan opholde sig under trækket, mens de i områder, hvor de gør skade, kan udsættes for maksimal forstyrrelse. Aflastningsområderne skal være attraktive for arterne, både hvad angår fred og muligheder for fouragering. Effekten af aflastningsområder bør i udvalgte områder undersøges af DMU.

Arbejdsgruppen skal derudover anbefale følgende:

    1. at Skov- og Naturstyrelsen fortsat foretager supplerende fodring af kortnæbbede gæs på udvalgte arealer i Vestjylland om foråret, samt at det overvejes, om projektet skal udvides til andre lokaliteter;

    2. at Skov- og Naturstyrelsen, i det omfang egne arealer ikke opfylder kravene, lejer aflastningsområder indenfor geografiske regioner, hvor der findes dokumentation for stor søgning af gæs og svaner, at der vedrørende disse områder træffes aftale med ejeren om afgrødevalg, afgrødens pasning m.v., samt at det i øvrigt forudsættes:

- at fuglene ikke må skræmmes, reguleres eller udsættes for jagt, og
- at aflastningsområder etableres, hvor der er en naturlig sammenhæng mellem fourage- ringsområdet og et tillokkende vandareal;

    1. at Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med naturgenopretningsprojekter blandt andet i Vest Stadil Fjord og Skjern Å-dalen undersøger mulighederne for at etablere aflastningsområder for gæs og svaner;
    2. at Skov- og Naturstyrelsen som en del af programmet for erhvervelse af arealer tager prioriteret hensyn til mulighederne for etablering af aflastningsområder for gæs og svaner;
    3. at man indenfor aflastningsområderne udpeger delarealer, hvor man ved passende gødskning kan etablere tillokkende græsafgrøder under forudsætning af, at man, hvor det er påkrævet, kan opnå dispensation fra naturbeskyttelseslovens §3;
    4. at der på alle landbrugsarealer, der ikke anvendes som aflastningsområder, gives mulighed for at anvende afværgemidler med henblik på at bortskræmme gæs og svaner;
    5. at anvendelse af afværgemidler skal forsøges, før der eventuelt kan gives tilladelse til regulering;
    6. at der ikke gives tilladelse til regulering af svaner, samt at der kun gives tilladelse til regulering af gåsearter, som ud fra en biologisk vurdering af bestanden skønnes at kunne tåle det og under forudsætning af, at regulering ikke strider mod internationale aftaler;
    7. at dispensationer fra klokken 10 (11)-reglen med fordel kan anvendes som afværgemetode indenfor de pågældende arters jagttid;
    8. at dispensationsansøgninger behandles decentralt og hurtigt, uanset om ansøgningen imødekommes eller afslås;
    9. at der etableres en markskadefond, hvorfra særligt ramte landbrugere kan søge om kompensation for tab i dækningsbidraget på høsttidspunktet, samt at ordningen forudsætter:

- at der indbygges en selvrisiko og en bagatelgrænse, og
- at der ikke ydes erstatning for skader forårsaget af jagtbare arter indenfor disse arters jagttid eller for skader forårsaget af arter, hvortil der er opnået dispensation til regulering;

  1. at muligheden for etablering af en forsikringsordning til dækning af markskader undersøges;
  2. at muligheden for anvendelse af EU-støtteordninger til etablering af aflastningsområder undersøges;
  3. at en årlig indberetning af markskader fremover tilvejebringes i et samarbejde mellem det lokale statsskovdistrikt og områdets planteavlskonsulenter, samt at registreringer foretages både på skadetidspunktet og i forbindelse med høst;
  4. at der til brug for landbrugets fagblade udarbejdes informationsmateriale om markskader forårsaget af trækkende bestande af gæs og svaner samt vejledning i brug af afværgemidler;
  5. at der fortsat gennemføres en overvågning af bestandene af gæs og svaner, samt at der i perioden 2000-2003 gennemføres et overvågningsprogram, som bør omfatte månedlige tællinger af gæs og svaner i Danmark, med henblik på at kunne vurdere rastende bestande ved sammenligning med resultaterne af en lignende undersøgelse i perioden 1980-1983 og at der endvidere iværksættes forsøg til vurdering af skadesomfanget i raps- og ærtemarker og undersøgelser af effekten af jagt/regulering i forbindelse med aflastningsområder;
  6. at Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser aktivt deltager i internationale aktiviteter med henblik på at udarbejde fælles forvaltningsstrategier for trækkende arter;
  7. at Skov- og Naturstyrelsen sikres økonomiske muligheder for at gennemføre handlingsplanen for gæs og svaner herunder etablering af aflastningsområder og afprøvning af vildtafværgemidler;
  8. at arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde indtil videre, dels for at følge udviklingen, dels med henblik på at udarbejde forslag til en handlingsplan for andre skadevoldende vildtarter.

Resumé af målsætninger og aktiviteter 

 

BESKRIVELSE

 

VERIFICERBARE
INDIKATORER

 

MIDLER TIL
VERIFICERING

 

FORUDSÆTNINGER

 

Langsigtet målsætning (udviklingsmålsætning)

Løsning eller afhjælpning af konflikter mellem landmænd og store vandfugle (gæs og svaner), som gør påviselig skade på afgrøder.

Etablering af større aflastningsområder, der er attraktive for gæs og svaner, samt fredfyldte rastepladser for arterne.


Arterne forbliver i områderne, så længe der er fødemuligheder, og vejrforholdene tillader det.

Arterne ændrer adfærd ved i stigende grad at søge aflastningsområder.
Bliver længere i landet.
Udviser mindre sky adfærd.


Overvågning.

 

 

Overvågning

Velfungerende samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, landbrugets organisationer, individuelle landmænd og naturbeskyttelses-
organisationerne.
 

Foreløbig målsætning

Etablering af samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, landbrugets organisationer, individuelle landmænd og naturbeskyttelsesorganisationer.

Opgørelse over den aktuelle skadeprofil med assistance fra landbrugets organisationer og statsskovdistrikter.

 

Etablering af permanent arbejdsgruppe.

 

Opgørelsen gennemført med relevante kortbilag over primære områder med markskade.

 

Gruppen etableret.

 

 
Afrapportering.
Kort.

 

Formel struktur godkendt.
Aktiv deltagelse af de nævnte organisationer.

Løbende opdatering af informationer.

 

Kortsigtet målsætning

Definition af løsningsmuligheder der umiddelbart kan afhjælpe markskader forårsaget af gæs og svaner.


Information til jordbrugere.

 

Rapport udarbejdet.

 


Informations-
materiale udarbejdet.

 

Vurdering. 
Rapport.

 


Informationsmateriale.

 

Godkendelse af rapport og financiering af foreslåede løsningsmuligheder.

Financiering.

 

Effekt
  1. Formelt samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og landbruget på centralt og lokalt niveau.
  2. Forvaltningsplaner for arter eller grupper af arter med beskrivelse af forvaltningsmuligheder.
  3. Moniteringsprogram omfattende effekt af forvaltningstiltag i relation til arter og afgrøder.
 

Fungerende arbejdsgruppe.


Forvaltningsplan/planer udarbejdet.

 

Moniteringsprogram udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser.
Rapporter udarbejdet.

 

Møder og løbende vurderinger.


Forvaltningsplan/planer.
Kort.

 

Moniteringsprogram og rapporter.

 

Aktiv støtte fra Vildtforvaltningsrådet.

 

 

 

Financierering af overvågningsprogram ved 
Skov- og Naturstyrelsen.

Aktiviteter
  1. Afholdelse af "markskadeseminar".

  2. Udarbejdelse af rapport med konklusioner og anbefalinger til Vildtforvaltningsrådet vedrørende afhjælpning af markskader forårsaget af gæs og svaner.

  3. Udarbejdelse af informationspjece samt andet relevant informationsmateriale til jordbrugere.
 

Seminar afholdt.



Rapport udarbejdet.

 

 

 

 

Informationsmateriale udarbejdet.

 

Seminar rapport.
Anbefalinger.


Rapport.

 

 

 

 

Informationsmateriale.

 

Anbefalinger indarbejdes i arbejdsgruppens rapport.

Godkendelse af arbejdsgruppens rapport i Vildtforvaltningsrådet.

 

 

Materialet udarbejdes af Skov- og Naturstyrelsen med assistance fra arbejdsgruppen.
Godkendelse af Styrelsen og Vildtforvaltningsrådet.

 

2. Introduktion

2. Introduktion

Danmark er beliggende strategisk på den østatlantiske trækrute (the African-Eurasian Flyway) for vandfugle. Vandfuglene udnytter vore vådområder som rastepladser og til fouragering, men flere arter af gæs, svaner og svømmeænder søger også føde på dyrkede arealer og kan derved forårsage skade på afgrøder.

Skader på afgrøder opstår ofte i vinter- og forårsmånederne, det vil sige flere måneder før høstsæsonen. Landmændene er især opmærksomme på de situationer, hvor større arter af vandfugle - gæs og svaner - optræder i flokke på dyrkede marker. Skader på afgrøder forårsaget af gæs har været kendt i flere årtier, men problemet har været stigende i de senere år. Der er flere grunde til denne udvikling. I løbet af de sidste 20 år er antallet af overvintrende gæs i Europa næsten fordoblet som følge af stigende bestande hos langt de fleste arter. For Danmarks vedkommende er det således kun den lille bestand af lysbuget knortegås, der yngler på Svalbard, der ikke er i fremgang.

Bestandsstigningerne er ikke mindst et resultat af en øget beskyttelse af arterne gennem fredning, oprettelse af reservater samt en intensivering af landbrugsdriften, blandt andet ved introduktion af vinterafgrøder, der har givet gæs og svaner adgang til proteinrig føde i vinter- og forårsmånederne. Disse tre faktorer har resulteret i en bedre overlevelse om vinteren samt givet fuglene en forøget kondition, hvilket er en væsentlig forudsætning for en god ynglesucces.

Ved markskader forstås den ødelæggelse af afgrøder, som vildt, herunder gæs og svaner i større flokke, kan forårsage. Problemet er velkendt, og markskader har ofte givet anledning til konflikter mellem vildt og landmænd. I henhold til dansk lovgivning kan der ikke på nuværende tidspunkt gives økonomisk kompensation for skader på afgrøder forårsaget af vildt.

Skader på markafgrøder omfatter dels fuglenes direkte fouragering på vinterafgrøder, nysåede marker, græsafgrøder og høstmodne afgrøder, dels nedtrampning af afgrøder samt komprimering af det øverste vækstlag. I Danmark er det først og fremmest i senvinteren og i forårsmånederne, at de mest tabsgivende markskader sker, og de mest udsatte områder er lokaliteter i Vestjylland, ved Vadehavet samt visse dele af Sydsjælland. I de sidste par år er der desuden rapporteret om skader på vinterraps forårsaget af svaner på mange lokaliteter i landet især på Fyn, i Sønderjylland samt i Vestjylland.

Årsagen til den skadevirkning, der opstår, når store gåseflokke og svaner opsøger landbrugsarealer og dermed giver problemer for landmændene, er i høj grad menneskeskabte. Hvad enten der er tale om opdyrkning af marginaljorder, f.eks. strandenge og arealer, der er afvandet fra fjorde, eller andre ændringer i landbrugsdriften - for eksempel intensivering af arealer med korn og vinterafgrøder - vil det altid påvirke vildtets muligheder i både negativ og positiv retning afhængig af, om arterne økologisk formår at tilpasse sig nye forhold.

Denne handlingsplan beskriver udelukkende markskader forårsaget af trækkende arter af gæs og svaner og anviser mulige metoder til afhjælpning af konflikter. Planen er udarbejdet dels efter anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Vildtforvaltningsrådet i 1996, dels på baggrund af Skov- og Naturstyrelsens - herunder flere statsskovdistrikters - erfaringer fra omkring 20 års samarbejde med vestjyske landmænd vedrørende begrænsning af markskader forårsaget af kortnæbbede gæs. Samarbejdet har omfattet aflastningsfodring af gæssene på udvalgte pladser samt rådgivning i brug af afværgemidler.

Handlingsplanen omfatter følgende hovedelementer:

1.

Arternes bestandsforhold;

2.

Baggrunden for forvaltning;

3.

Målsætning; og

4.

Forvaltningsmuligheder.

Handlingsplanens løsningsmuligheder er sammenfattet under afsnit 7.9.

2.1 Vildtforvaltningsrådets arbejdsgruppe vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner
På Vildtforvaltningsrådets møde den 10. maj 1996 blev det besluttet, at rådet skulle nedsætte en mindre ad hoc arbejdsgruppe, der inden medio 1997 skal udarbejde en rapport til rådet med en udredning af de problemer, der knytter sig til mark- og afgrødeskader forårsaget af rastende gæs og svaner, samt anbefalinger, der kan pege på løsningsmodeller. Arbejdsgruppen skal desuden udarbejde forslag til information til jordbrugere med forslag til afhjælpning af markskader forårsaget af gæs og svaner.

Arbejdsgruppens kommissorium fremgår af bilag 1.

Følgende organisationsrepræsentanter har deltaget i gruppens arbejde:

*

Jørgen Smed, De danske Landboforeninger

*

Torben Egholm, Dansk Familielandbrug

*

Niels Henrik Simonsen, Danmarks Jægerforbund

*

Kurt Due Johansen, Danmarks Naturfredningsforening

*

Klaus S. Vestergaard, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark

*

Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening

*

Lars Møller Nielsen, Dansk Skovforening (formand)

Jesper Madsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø; Jeppe Ebdrup, Lindet Statsskovdistrikt; Bent Junker-Hansen, Haderslev Statsskovdistrikt; og Palle Uhd Jepsen, Reservatsektionen har ydet gruppen faglig bistand, mens Elin Mundbjerg, Reservatsektionen har været sekretær for arbejdsgruppen. Handlingsplanen er sammenskrevet af Palle Uhd Jepsen for arbejdsgruppen.

3. Arternes bestandsforhold kort fortalt

3. Arternes bestandsforhold kort fortalt

Dette afsnit omfatter korte resuméer af arternes bestands- og beskyttelsesmæssige status. Der er i gennemgangen lagt vægt på de arter af gæs og svaner, der især forårsager markskader. Oplysningerne er baseret på de seneste, publicerede oplysninger (Fox et al. 1991; Roomen & Madsen 1992; Jørgensen et al. 1994; Rose 1995) herunder en beskrivelse af bestandsudviklingen på baggrund af undersøgelser beskrevet i ovennævnte referencer.

3.1 Sædgås (Anser fabalis)

Flywaybestand: 100.000

Max. i Danmark: 30.000

Beskyttelsesstatus 1996: Fredet 1.1 - 31.8 (totalfredet nord for Limfjorden)

Bestandsudvikling: 
Bestanden har været stabil de seneste årtier.

Rastepladser i Danmark:
Sædgæssene benytter omkring 20 rastepladser i Danmark, hvoraf hovedparten er beliggende i Sydsjælland samt på Lolland-Falster. I Jylland ses gæssene overvejende på lokaliteter i Thy. Antallet af rastende sædgæs i Danmark er størst i kolde vintre.

Skader på afgrøder:
I Sydøstdanmark optræder gæssene på vinterafgrøder, men problemet skønnes ikke at være stort i milde vintre.

3.2 Kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus)

Flywaybestand: 34.000

Max. Danmark: 34.000

Beskyttelsesstatus 1996: Fredet 1.1 - 31.8

Bestandsudvikling: 
Bestanden er steget fra 25.000-30.000 i 1980’erne til 32.000-35.000 i 1990’erne.

Rastepladser i Danmark:
Bestanden benytter regelmæssigt op til 15 områder i Vestjylland som rastepladser under forårstrækket. Om efteråret benyttes færre lokaliteter, idet flokkenes fordeling er påvirket af jagten. De vigtigste efterårsrastepladser om efteråret er Fiil Sø og Vest Stadil Fjord. Om vinteren er Ballum Enge rasteplads for op imod halvdelen af bestanden. Om foråret er de vigtigste rastepladser Fiil Sø, Skjern enge, Vest Stadil Fjord, Nissum Fjord, Harboøre Tange og Vejlerne.

Skader på afgrøder:
Om vinteren fouragerer gæssene især på græsarealer, men i kuldeperioder opsøger de i stigende grad marker med vintersæd. Om foråret opsøger gæssene nysåede marker med vårbyg og ærter. Skadernes omfang er belyst i to år på Fiil Sø, hvor gæssene fjernede op til 70% af de nysåede kerner. Ved høsttidspunktet var udbyttetabet 7-20% (Lorenzen & Madsen 1986). Ærter benyttes mere lokalt, og skadesomfanget er ikke kvantificeret. For at forhindre gæssenes fouragering på de nysåede marker om foråret, foretager Skov- og Naturstyrelsen fodring med udlagt korn på fem lokaliteter.

3.3 Grågås (Anser anser)

Flywaybestand: 200.000

Max. i Danmark: 50.000

Beskyttelsesstatus i 1996: Fredet 1.1-31.8

Bestandsudvikling:
Bestanden er steget fra ca. 30.000 i 1960’erne. Ynglebestanden i Danmark er stigende, især i Jylland. Om efteråret har antallet af rastende fugle (danske ynglefugle) i Østdanmark været stabilt (ca. 25.000) de seneste 15 år, hvorimod antallet i Vestjylland (fugle fra den norske ynglebestand) er steget kraftigt (fra få tusinde til mere end 30.000).

Rastepladser i Danmark:
I sensommeren og om efteråret benytter grågæssene 20-30 rastepladser i Danmark. I Østdanmark forekommer de største flokke ved Basnæs-Holsteinsborg Nor, Maribo-søerne, Tissø og Gisselfelt-Bregentved, i Vestjylland ved Fiil Sø, Vest Stadil Fjord og Nissum Fjord.

Skader på afgrøder:

Om sommeren fouragerer grågæs fra den danske ynglebestand i uhøstede kornmarker og ærtemarker; om efteråret kan flokke af gæs opsøge kartoffelmarker og nysåede marker med vintersæd og vinterraps.

3.4 Blisgås (Anser albifrons)

Flywaybestand: 700.000

Max. i Danmark: 300

Beskyttelsesstatus i 1996: Fredet 1.1-31.8 (totalfredet i Ramsar-område nr. 16 - Nordfyn)

Bestandsudvikling: 
Den samlede nordvesteuropæiske bestand er fordoblet de sidste 15 år. Den rastende bestand i Danmark er i tilbagegang.

Rastepladser i Danmark:
De eneste faste rastepladser findes på Gyldensten, Nordfyn og på Vestfyn. I de seneste år er der registreret op til 1500 i Tøndermarsken/Ballum Enge.

Skader på afgrøder:
Ingen problemer.

3.5 Bramgås (Branta leucopsis)

Flywaybestand: 175.000

Max. i Danmark: 20.000

Beskyttelsesstatus i 1996: Fredet.

Bestandsudvikling: 
Den samlede bestand, som yngler i Nordrusland og på øer i Østersøen, er fordoblet de sidste 15 år. Antallet af rastende fugle i Danmark er steget fra få hundrede i 1970’erne til op imod 20.000 i dag, og bramgæssene overvintrer i stigende antal.

Rastepladser i Danmark:
Om efteråret stopper bramgæs under træk mod Vadehavet på rastepladser på Nyord på Møn og i stigende grad flere andre steder. Hovedparten raster i Vadehavet, på Ballum Forland og Ballum Enge samt i Tøndermarsken. De forekommer fra november til april og overvintrer i milde vintre. Et stigende antal forekommer om foråret på rastepladser i Vestjylland (Tipperhalvøen, Skjern enge, Nissum Fjord).

Skader på afgrøder:
Bramgæssene fouragerer primært på græs, men i stigende grad også på vintersæd. Skadesomfanget er ikke kvantificeret.

3.6 Knortegås (Branta bernicla)

Flywaybestand: 250.000

Max. i Danmark: 25.000

Beskyttelsesstatus i 1996: Fredet

Bestandsudvikling: 
Bestanden af mørkbuget knortegås, som yngler i Sibirien, er vokset fra 40.000 i 1970’erne til 250.000-300.000 i 1990’erne; bestanden af lysbuget knortegås (Branta bernicla hrota), som yngler på Svalbard, er steget fra 2.000 i 1960’erne til 4.000-6.000 i 1990’erne.

Rastepladser i Danmark:
De mørkbugede knortegæs forekommer primært i Vadehavet (oktober-november og marts-maj); desuden forekommer større flokke i Det sydfynske Øhav, Rødsand, Læsø og Ringkøbing Fjord. De lysbugede knortegæs har rastepladser i Vadehavet, Mariager-Randers Fjord, den vestlige Limfjord og Nissum Fjord.

Skader på afgrøder:
Flokke af mørkbugede knortegæs fouragerer primært på undervandsvegetation eller på strand-enge, men kan om efteråret opsøge marker med vintersæd. På Mandø i Vadehavet fouragerer et stigende antal på kulturgræs bag digerne. De lysbugede fouragerer ligeledes mest på undervandsvegetation og strandenge, men opsøger i stigende grad marker med vintersæd og nysåede marker med vårsæd.

3.7 Kanadagås (Branta canadensis)

Flywaybestand: 60.000

Max. i Danmark: 15.000

Beskyttelsesstatus i 1996: Fredet 1.1-31.8.

Bestandsudvikling: 
Den skandinaviske ynglebestand, som oprindeligt er udsat, har været stigende frem til i dag, men tilvækstraten er aftaget.

Rastepladser i Danmark:
De største koncentrationer forekommer på Sydsjælland og Lolland-Falster-Møn (november-marts); mindre antal forekommer i Tøndermarsken og i Limfjorden. Antallet er steget de seneste årtier; i de senere år er antallet af overvintrende norske kanadagæs i Nordjylland taget kraftigt til.

Skader på afgrøder:
Kanadagæssene fouragerer på undervandsvegetation, engvegetation og afgrødemarker. De opsøger især vintersæds- og vinterrapsmarker. Især i kolde vintre opsøger gæssene afgrødemarkerne og kan fouragere her ind til marts måned. Kanadagæssene fouragerer tit sammen med sangsvaner. Skadesomfanget er ikke kvantificeret.

3.8 Knopsvane (Cygnus olor)

Flywaybestand: 127.000

Max. i Danmark: 73.000

Beskyttelsesstatus i 1996: Fredet

Bestandsudvikling: 
Den baltiske bestand var stigende frem til begyndelsen af 1990’erne, men efter et par kolde vintre er bestanden igen aftaget.

Rastepladser i Danmark:
De største koncentrationer af rastende knopsvaner forekommer i kystnære farvande i Sydøstdanmark, men større flokke forekommer i de fleste indre danske farvande med lavvandede kyster.

Skader på afgrøder:
Hovedparten af knopsvanerne fouragerer på undervandsvegetation. Græsning på vinterafgrøder er et meget lokalt fænomen. På en række lokaliteter i Østjylland på Fyn, Sjælland og Lolland-Falster fouragerer flokke af knopsvaner i stigende grad på vintersæds- og vinterrapsmarker. Særligt i barfrostperioder og i sidste halvdel af vinterhalvåret går mange knopsvaner på land. Skadesomfanget er ikke kvantificeret.

3.9 Sangsvane (Cygnus cygnus)

Flywaybestand: 25.000 (nyt estimat: 45.000; Laubek in prep.)

Max. i Danmark: 20.000

Beskyttelsesstatus i 1996: Fredet

Bestandsudvikling:
Den islandske bestand er stabil på 18.000. Den nordvesteuropæiske bestand, som yngler i Skandinavien, Baltikum og Rusland, er stigende og tæller i begyndelsen af 1990’erne ca. 45.000 fugle.

Rastepladser i Danmark: 
Forekommer udbredt over hele landet, både indlands og kystnært. Hovedvægten af fuglene findes i nordlige og østlige Danmark. Kerneområderne er Limfjords-regionen, Mariager Fjord-området og Storstrøms-regionen, der tilsammen rummer 3/4 af bestanden.

Skader på afgrøder:
Sangsvanerne fouragerer på undervandsvegetation, engarealer og markafgrøder. På de danske rastepladser benytter de i dag overvejende agerjorde, hvor de især opsøger vintersæd og vinterraps. Skadesomfanget på vinterraps har været vurderet i to milde vintre i Limfjordsområdet; til trods for kraftig afgræsning var her ingen skadeseffekt ved høsttidspunktet. Landbrugets Rådgivningscenter udfører i disse år forsøg på vinterrapsmarker i Østdanmark.

3.10 Pibesvane (Cygnus colombianus bewickii)

Flywaybestand: 17.000

Max. i Danmark: 4.000

Beskyttelsesstatus i 1996: Fredet

Bestandsudvikling: 
Bestanden har været stabil de seneste årtier.

Rastepladser i Danmark:
Forekommer næsten udelukkende i Vest- og Nordjylland. De største koncentrationer ses i Vestjylland (Fiil Sø, Ringkøbing Fjord, Vest Stadil Fjord) og i Nordjylland (Vejlerne, Store Vildmose og Try-Bolle Enge).

Skader på afgrøder:
Pibesvanerne fouragerer på undervandsvegetation, engarealer og landbrugsarealer. Arten forekommer i største tal i forbindelse med forårs- og efterårstrækket. I foråret fouragerer de primært på spildkartofler og græsafgrøder. I efteråret fourageres primært på stubmarker. Pibesvanen benytter således kun i mindre omfang vinterafgrøder og forårsager følgeligt sjældent markskader. Forekommer ofte i selskab med Sangsvaner.

Emne

Sædgås

Kortnæbbet gås

Grågås

Bramgås

Knortegås

Kanadagås

Knopsvane

Sangsvane

Pibesvane

Totalbestand
i Danmark

30.000 fabalis *

34.000*

50.000*

20.000*

25.000*

15.000*

73.000**

20.000

4.000**

Bestands-
udvikling i DK

stabil

svagt 
stigende

stigende

stigende

stigende

stabil

tilbage-
gående

svagt stigende

stabil

Periode for 
ophold i DK

okt.-dec.

marts-maj

sept.-
nov.(dec.)

feb.-maj

aug.-sept.

marts-juni

okt.-dec. (jan.)feb-maj

okt.-maj

aug.-maj

juli-april

sept.-april

okt.-april

Jagttid

Fra 1½ time før solopgang
til kl. 11.00

01.09-31.12

(totalfredet nord for Limfjorden)

01.09-31.12

01.09-31.12

totalfredet

totalfredet

 

01.09-31.12

på fiskeri-
territoriet 
desuden 01.01-31.01

totalfredet

totalfredet

totalfredet

Overvintrings-
områder #

S,DK,NL

DK,NL,B

ES,NL,B

DK,G,NL

DK,GB,G,NL

N,S,DK

DK,G,PL

DK,GB,G,S, N, PL

GB

Bonn-
konventions-
status

Liste II

Liste II

Liste II

Liste II

Liste II

Liste II

Liste II

Liste II

Liste II

EF-fugle-
direktivstatus

Liste II

Liste II

Liste II/III

Liste I

Liste II

Liste II

Liste I?

Liste I

Liste I

Andet?

                 

Tabel 1. Data for gæs og svaner, som raster/overvintrer i Danmark.

* Kilde: Jørgensen et al. 1994; Madsen pers.com, 1997.

** Kilde: Rose (ed.) 1995.

# DK: Danmark; N: Norge; S: Sverige; GB: Britiske Øer; NL: Holland; B: Belgien; G: Tyskland; PL: Polen; ES: Spanien.

4. Baggrunden for forvaltning

4. Baggrunden for forvaltning

Kapitlet beskriver det internationale og nationale ansvar for forvaltning af trækkende arter af gæs og svaner, som Skov- og Naturstyrelsen varetager på vegne af miljø- og energiministeren i henhold til lov om jagt og vildtforvaltning. Danmark har desuden tilsluttet sig en række internationale konventioner og aftaler herunder EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv, som på forskellig måde forpligter landet til at tage særlige hensyn i forvaltning af trækkende bestande af vandfugle.

Handlingsplanen bør derfor, udover en ren national håndtering af blandt andet konflikter mellem store vandfugle og landbruget, tilpasses overordnede, internationale målsætninger. Planen skal således være et element i en eventuel international strategi for forvaltning af fælles bestande af trækkende gæs og svaner, hvori der også bør indgå en vurdering af betydningen af forstyrrelser/jagt på henholdsvis træklokaliteter og overvintringsområder i hele udbredelsesområdet.

4.1 Flywaybestande - et nationalt og internationalt ansvar
I en handlingsplan for trækkende gæs og svaner skal vort forvaltningsansvar opfylde målsætningerne i følgende internationale konventioner og aftaler:

1.

Bonn-konventionen om beskyttelse af trækkende arter af vilde dyr

2.

"African-Eurasian Waterbird Agreement", som er en regional aftale under Bonn-konventionen

3.

EF’s Fuglebeskyttelsesdirektiv

4.

Ramsar-konventionen om beskyttelse af vådområder af international betydning

5.

Biodiversitetskonventionen om bevaring og bæredygtig benyttelse af naturressourcer

De danske forpligtelser i henhold til ovennævnte aftaler og konventioner vedrørende beskyttelse af arter og deres levesteder begrænser til en vis grad den nationale handlefrihed, idet for eksempel indførelse af jagttid på fredede arter må forudsætte internationale konsultationer.

Der er dog visse undtagelsesbestemmelser, der i særlige tilfælde giver landene mulighed for at iværksætte regulering af arter, der forårsager skade på afgrøder under forudsætning af, at der samtidig foretages kontrol med metoder og effektivitet. Man kan desuden tænke sig, at nationale handlingsplaner, der er i overensstemmelse med internationale strategier, men som også rummer mulighed for kontrolleret regulering under forudsætning af, at afværgemidler har været forsøgt anvendt uden resultat, kan opnå bred accept.

Modellen for et internationalt samarbejde om forvaltning kan hentes i den internationale forvaltningsplan for Grønlands Blisgås, der er udarbejdet under et fælles projekt mellem National Parks & Wildlife Service, Irland, IWRB (nu Wetlands International) og UK Joint Nature Conservation Committee med tilslutning fra den islandske regering og Grønlands Hjemmestyre.

Det har ved flere lejligheder på internationale konferencer været anbefalet, at der udarbejdes fælles handlingsplaner for trækkende vandfugle på den østatlantiske trækrute. Den netop udarbejdede norske handlingsplan for forvaltning af gæs (Direktoratet for Naturforvaltning, 1996) og det hollandske initiativ til udarbejdelsen af en international forvaltningsplan for mørkbuget knortegås er aktuelle eksempler på, at flere lande efterhånden lever op til internationale anbefalinger.

4.2 Sårbarhed i relation til bestandsstørrelser
Et væsentligt element i handlingsplanen er håndtering af konflikter, der opstår, når arterne opsøger landbrugsarealer og forårsager skade på afgrøder. I en plan for konflikthåndtering bør indgå:

1.

En løbende dialog med landmænd og deres faglige organisationer

2.

Involvering af landmænd og deres organisationer i processen med planens udarbejdelse

3.

Møder og besigtigelser

4.

Orientering om effekten af planen

Planens struktur bygger på en organisation, hvor landmænd hurtigt kan få kontakt med de dele af Skov- og Naturstyrelsen, der har det praktiske ansvar for planens gennemførelse (f.eks. Reservatsektionen og statsskovdistrikterne).

4.3 Skader på afgrøder og afhjælpning heraf
For de fleste landmænd er det vigtigste mål at opnå det størst mulige udbytte af de forskellige afgrøder, det vil sige, at begrænsninger i udbyttet på grund af udefra kommende faktorer skal løses. Når det drejer sig om skader på afgrøder forårsaget af vildt, er der en tendens til at betragte løsningen af problemerne som et anliggende, som staten - samfundet - må tage sig af.

Landmænd arbejder inden for nogle økonomiske rammer fastlagt i den generelle landbrugspolitik. En indsats for at afhjælpe markskader forårsaget af gæs og svaner må tage hensyn til sådanne forhold, idet vildt er en integreret del af naturen i det åbne land, hvilket landbruget har indstillet sig på og på mange måder haft fordel af gennem generationer. Polariseringen mellem landmænd og det omgivne samfund er imidlertid blevet synlig i de senere år blandt andet på grund af omfattende dyrkningsmæssige restriktioner, naturfredning og samfundets ønske om, at bestande af vildtlevende pattedyr og fugle som hovedprincip skal kunne udvikle sig frit.

Afhjælpning af problemer med skader på markafgrøder forårsaget af gæs og svaner må nødvendigvis ske i et samarbejde mellem den forvaltende myndighed - det vil sige Skov- og Naturstyrelsen - og landbruget.

Principperne for et sådant samarbejde bør tage udgangspunkt i:

*

at gæs og svaner er en fælles, levende ressource, som for nogle arters vedkommende kan udnyttes jagtligt, og som man kan finde glæde ved at betragte,

*

at mark- og afgrødeskader er en naturlig følge af, at man dyrker afgrøder under åben himmel, og

*

at jordbrugerne ser sig begrænset i deres ret til at forsvare ejendomsretten samt deres ret til at dyrke arealerne, som den enkelte finder mest hensigtsmæssigt

Mulighederne for at afhjælpe og begrænse markskader forårsaget af gæs og svaner er i høj grad afhængig af en forebyggende indsats fra den enkelte landmands side, men samtidig er det vigtigt, at der i den overordnede forvaltning tages hensyn til, at vandfuglene har gode muligheder for at kunne opsøge alternative fourageringsområder.

En fælles strategi for afhjælpning af markskader kan være en kombination af:

*

afværgemidler,

*

dispensationer til at regulere visse arter, og

*

etablering af aflastningsområder, herunder reservater.

I anbefalingerne til strategien er der således peget på en række foranstaltninger, der kan overvejes som brugbare "redskaber" til at afhjælpe eller begrænse markskader forårsaget af store vandfugle.

4.4 Arternes værdi som naturressource
Vandfugle - ikke mindst de store arter af gæs og svaner - har en stor værdi for mennesker som en levende ressource, hvad enten man driver jagt på de arter, som har jagttid, eller iagttager fuglene i deres naturlige omgivelser.

Handlingsplanen forudsætter, at de jagtbare gåsearter kan udnyttes til jagt på et bæredygtigt grundlag. Det vil sige, at jagten skal tilpasses bestandenes størrelse og udvikling, hvilket forudsætter en fortsat overvågning både nationalt og internationalt. Planen lægger således vægt på et snævert samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø, hvad angår bestandenes overvågning. Overvågningen kan sikre den biologiske dokumentation, der er nødvendig for at kunne tage stilling til en eventuel jagttid på arter, der efter en længere årrække uden jagt har nået et bestandsniveau, hvor en bæredygtig jagt skønnes forsvarlig. Denne del af forvaltningen er også et vigtigt element i håndtering af konflikter.

I overvejelserne indgår også arternes oplevelsesmæssige værdi. Mange mennesker har glæde af at iagttage store flokke af gæs og svaner. Det er hævdet fra flere sider, at arterne har en unaturlig skyhed overfor mennesker på grund af jagt, og det er således heller ikke tilfældigt, at fuglene er mest sky om efteråret. Der findes dog flere lokaliteter, hvor gæs og svaner kan iagttages på forholdsvis kort afstand på trods af jagt. Her kan f.eks. nævnes Nissum Fjord, Vest Stadil Fjord, Fiil Sø, Ballum Enge og Rømødæmningen.

5. Forvaltningsansvar

5. Forvaltningsansvar

Lov om jagt og vildtforvaltning fastsætter, at miljø- og energiministeren har ansvaret for forvaltning af vildtlevende fugle og pattedyr. Lovens primære formål er at sikre arts- og individrige vildtbestande og skabe grundlag for en bæredygtig forvaltning af bestandene. I praksis er ministerens forvaltningsansvar og dermed lovens administration overdraget til Skov- og Naturstyrelsen.

6. Ideel målsætning

6. Ideel målsætning

Forvaltningen af bestande af vildtlevende gæs og svaner er både et nationalt og et internationalt ansvar. Det er derfor målsætningen, at forvaltningen tilrettelægges på en sådan måde, at der både kan sikres optimale forhold for fuglene under træk og ophold i Danmark, samt at forvaltningen tilpasses internationale bestræbelser for at udvikle fælles strategier for arter eller artsgrupper. Det vil betyde, at man skal sikre levevilkår for flest mulige fugle med færrest mulige konflikter. Overordnet skal en langsigtet strategi ikke tage hensyn til kortsigtede løsninger. Integrerede elementer i en ideel målsætning kan være initiativer til forbedring af habitater for trækkende vandfugle som en del af en grøn politik på landbrugsområdet. Denne målsætning kan indarbejdes i en generel politik vedrørende miljøforbedringer indenfor særligt vigtige områder (EF-fuglebeskyttelsesområder). En anden mulighed er, at der i forbindelse med Styrelsens strategi for opkøb af naturarealer også indgår overvejelser, der tager sigte på at forbedre forholdene for trækkende vandfugle.

6.1 Begrænsninger

Mulighederne for at kunne opfylde den ideelle målsætning vil naturligvis blive påvirket af en række begrænsninger, som først og fremmest relaterer sig til:

*

mangel på tilstrækkeligt store aflastningsområder,

*

den eksisterende landbrugsstruktur og fælles EU-støtteordninger,

*

stigende bestande af visse gåse- og svanearter,

*

internationale beskyttelsesaftaler;

*

uvilje mod at indføre jagttider på arter, som kan tåle en bæredygtig jagt,

*

manglende vilje hos landbruget til selv at gøre en aktiv, forebyggende indsats, og

*

økonomi.

Begrænsningerne betyder, at det vil være vanskeligt at føre den ideelle målsætning helt eller delvist ud i livet, medmindre man forholder sig konkret til ovennævnte punkter.

6.2 Operativ målsætning

Den operative målsætning kan gennemføres, når man i fællesskab har fastlagt en handlingsplan, hvor man har overvejet en række trin, hvoraf de vigtigste kan være:

1.

at identificere og beskrive hvert emne;

2.

at sandsynliggøre eller skaffe beviser for, at hvert emne er reelt og relevant i forhold til forvaltning af bestandene;

3.

at relatere hvert emne til en overordnet forvaltningsplan;

4.

at definere aktioner, som kan løse eller afhjælpe problemerne; og

5.

at kombinere de forskellige aktioner samt udvikle et overordnet program for aktiviteter over en fastlagt periode.

Dette udkast til en strategi skal søge at definere en hensigtsmæssig og en i fællesskab fastlagt operativ målsætning på baggrund af blandt andet en række anbefalinger til Vildtforvaltningsrådet, som skal drøftes på et seminar arrangeret af Skov- og Naturstyrelsen i marts 1997.

7. Forvaltningsmuligheder

7. Forvaltningsmuligheder

Mulighederne for at gennemføre handlingsplanen afhænger af, dels den eksisterende lovgivning, dels en hensigtsmæssig planlægning. Derudover forudsættes det, at den nødvendige økonomiske og mandskabsmæssige kapacitet er til stede.

Følgende muligheder kan indgå i handlingsplanen:

7.1 Etablering af aflastningsområder samt brug af støtteordninger
Etablering af permanente aflastningsområder, der efter aftale med ejerne dyrkes med græs eller andre afgrøder, som er attraktive for fuglene. Det vurderes, i hvilket omfang diverse støtteordninger, statslige opkøb af marginalområder og leje af passende arealer kan anvendes.

EU-forordning for landbrug og miljø, RFO 2078/92, kan give mulighed for at anvende EU-medfinancierede ordninger til etablering af aflastningsområder for gæs og svaner.

Det skal i den sammenhæng sikres, at der i den danske implementering af RFO 2078/92 praktiseres en fleksibel administration, således at der opnås individuelle løsninger og den bedst mulige anvendelse af ordningen.

I administrationen af ordningen bør der tages hensyn til de anbefalinger, som er indeholdt i betænkningen fra udvalget om natur, miljø og EU’s landbrugspolitik.

Man kan for eksempel forestille sig, at der i en overgangsperiode, indtil de danske regler er på plads, vil kunne etableres et samarbejde mellem jordbrugere, Skov- og Naturstyrelsen, amterne og Strukturdirektoratet, således at RFO 2078/92 kan anvendes i fuldt omfang til etablering af aflastningsområder.

7.2 Supplerende fodring
Kortnæbbede gæs fodres med korn på udvalgte græsarealer i Vestjylland. Fodringen gennemføres fortrinsvis i forårsperioden samtidig med, at såning finder sted. Fodringen bør på længere sigt aftrappes, men det forudsætter, at der er tilstrækkelige arealer med proteinrig græs til rådighed. Alternativet er ikke naturgræsarealer i ringe vækst.

Det bør desuden vurderes, i hvilket omfang man i visse egne af landet kan undgå eller udsætte efterårsnedpløjning af spildafgrøder.

7.3 Statsopkøb eller leje af aflastningsarealer samt brug af egne arealer
I forbindelse med det offentliges opkøb af naturområder bør man sikre sig, at der også tages hensyn til mulighederne for at kombinere for eksempel naturgenopretning og oprettelse af reservater med etablering af aflastningsområder for gæs og svaner. Det bør sikres, at leje af arealer til aflastningsområder ikke får uheldige konsekvenser i relation til landbrugets harmoniregler.

Såfremt arealerne ikke kan medregnes til at opfylde harmonibestemmelserne, kan konsekvensen være, at landmanden skal finde erstatningsarealer.

7.4 Brug af afværgemidler samt regulering
Brug af diverse afværgemidler overfor gæs kan med fordel anvendes på nysåede marker og på vinterafgrøder. Metodens effektivitet afhænger imidlertid i høj grad af, hvordan afværgemidlerne anvendes samt af, om der i nærheden findes områder, hvor gæssene kan opholde sig uforstyrret. Svaner reagerer ikke eller næsten ikke på afværgemidler.

Det forudsættes i planen, at der normalt ikke meddeles tilladelse til regulering af bestandene ved beskydning eller på anden måde i arternes fredningstid bortset fra de i bekendtgørelsen om regulering af skadevoldende vildt nævnte undtagelser. Eventuel dispensation til at nedlægge individer af nogle arter vil kun kunne opnås som en sidste udvej, hvilket vil sige, at ansøgeren skal kunne sandsynliggøre, at brug af afværgemidler har været forsøgt.

7.5 Etablering af "Markskadefond"
I dialogen med landmænd og deres faglige organisationer som et led i færdiggørelsen af handlingsplanen bør det overvejes at drøfte muligheden for, at der etableres en "markskadefond", som skal dække tab hos de landmænd, der kan dokumentere væsentlige skader. En sådan konstruktion må indebære, at der skal være en synlig bagatelgrænse og en vis selvrisiko. Skaderne indberettes på skadetidspunktet, og et eventuelt tab gøres op efter høst i form af reduceret dækningsbidrag. Skaderne opgøres i samarbejde mellem den skadelidte landmand, vildtkonsulenten og planteavlskonsulenten.

Betingelserne for at kunne søge økonomisk støtte fra en "markskadefond" kan for eksempel være:

1.

at man uden resultat har forsøgt at benytte afværgemidler; og

2.

at skaden er forårsaget af arter, hvortil man ikke har opnået dispensation til regulering.

Såfremt der etableres en "markskadefond", kan der ikke ydes erstatning for tab forårsaget af jagtbare arter i disses jagttid, ligesom der ikke kan ydes erstatning for skader forårsaget af arter, hvortil man har opnået dispensation til regulering i fornødent omfang.

7.6 Reservater
Netværket af vildt- og naturreservater kan til en vis grad inddrages i forbindelse med etablering eller vedligeholdelse af permanente græsarealer. Desuden kan der her ofte findes velegnede arealer til supplerende fodring i kritiske perioder.

7.7 Jagt
Jagt som en del af bestandsforvaltningen kan virke som en kompenserende faktor for afgrødetab som følge af markskader. Når der om efteråret er mulighed for en vis jagt, vil landmændene ofte være mere tolerante overfor gåseflokke på markerne om foråret.

7.8 Information til jordbrugere
Information til jordbrugerne bør så vidt muligt gennemføres i form af artikler i landbrugsorganisationernes fagblade og andre publikationer.

7.9 Handlingsplan 1997 - 2002

Løsningsmuligheder

Indsatsområder

Hvem gør hvad

 

1. Etablering af aflastningsområder.

 
  • Vurdering af muligheder for retablering af arealer især i tilknytning til eksisterende rastepladser.
  • Indsats for at få etableret aflastningsområder.
 
  • Landbrugets organisationer og individuelle landmænd i samarbejde med statsskovdistrikter og amternes tekniske forvaltninger. Initiativ: Statsskovdistrikterne.
 

2. Supplerende fodring.

 
  • Fodring af kortnæbbet gås med byg på statens arealer ved Vest Stadil Fjord, Nissum Fjord, på Harboøre Tange, på arealer ved Skjern Å samt på private arealer i Fiil Sø.
 
  • Ansvar: Statsskovdistrikterne i samarbejde med relevante lodsejere.
  • Landbrugets organisationer og individuelle lodsejere i samarbejde med Reservatsektionen, Danmarks Miljøundersøgelser og statsskovdistrikter. Initiativ: Statsskovdistrikterne.
 

3. Statsopkøb eller leje af aflastningsarealer samt brug af egne arealer.

 
  • I forbindelse med statens opkøb af arealer i tilknytning til etablerede gåserastepladser bør mulighederne for etablering af permanente græsarealer og foderpladser indgå i overvejelserne.
  • Handlingsplanens målsætninger bør søges opfyldt ved at stille statens egne arealer til rådighed eller ved at leje private arealer, hvor der ikke er andre muligheder. Ved brug af egne arealer til for eksempel aflastningsfodring bør der i eventuelle forpagtningskontrakter tages højde herfor.
 
  • Initiativ: Statsskovdistrikterne.


  • Initiativ: Statsskovdistrikterne i samarbejde med private lodsejere.
 

4. Brug af afværgemidler samt regulering.

 
  • Rastende gæs: Med henblik på at få mest mulig effekt af etablering af græsarealer som gåserastepladser og/eller aflastningsfodring bør jordbrugere, der har rastende gæs på deres arealer, i videst muligt omfang benytte afværgemidler, der kan bortskræmme gæssene, for at begrænse markskader. Hvis brug af afværgemidler skal være effektiv, forudsætter det, at der er alternative arealer til rådighed for gæssene.
  • Rastende svaner: Det er vanskeligt og ofte umuligt at holde svaner borte fra markafgrøder ved at skræmme fuglene, også selv om der er egnede rastepladser i nærheden, hvor svanerne kan opholde sig.
  • Dispensation: Der vil i ganske særlige tilfælde være mulighed for at opnå dispensation til at nedlægge enkelte individer.
  • Der kan i særlige tilfælde, når afværgemidler ikke har vist sig virkningsfulde, af Skov- og Naturstyrelsen gives dispensation til at nedlægge enkelte individer af skadevoldende gåsearter. De arter, der eventuelt kan gives dispensation til at regulere i fredningstiden, er: (skal defineres).
  • Der vil ikke blive givet dispensation til at nedlægge svaner.
 
  • Skov- og Naturstyrelsens vildtkonsulenter, som er ansat ved statsskovdistrikterne, yder rådgivning i brug af diverse afværgemidler. Initiativ: lodsejere med markskadeproblemer.



  • Se ovenfor.


  • Dispensation skal søges hos Skov- og Naturstyrelsen.
  • Rådgivning: Statsskovdistrikterne.

 

 

5. Etablering af "Markskadefond".

 
  • Der bør, såfremt man ønsker kompensation for markskader forårsaget af gæs og svaner, etableres en Markskadefond, eventuelt i samarbejde med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
 
  • Initiativ: landbrugets organisationer. Fonden bør sikre, at der foretages en vurdering af skader på afgrøder forud for udbetalinger. Denne vurdering bør foretages af en konsulent i planteavl samt den lokale vildtkonsulent.
 

6. Brug af landbrugsstøtteordninger

 
  • EU-forordning for landbrug/miljø, RFO 2078/92, kan give mulighed for at anvende EU-medfinancierede ordninger til etablering af aflastningsområder for gæs og svaner.
 
  • Initiativ: landbrugets organisationer i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.
 

7. Reservater

 
  • Ved etablering af vildt- og naturreservater i eller ved rastepladser for svaner og gæs skal det vurderes, om handlingsplanens målsætninger helt eller delvist kan tilgodeses.
 
  • Initiativ: Reservatsektionen i samarbejde med Danmarks Miljøundersøgelser og repræsentanter for lokale landboforeninger og jordbrugere.
 

8. Jagt

 
  • Muligheden for jagt på gåsearter, som det ud fra en biologisk vurdering skønnes acceptabelt at give en jagttid, er et vigtigt element i håndteringen af konflikter mellem jordbrugere og gæs. Gåsejagt kan i visse situationer fungere som en kompensation for markskader.
 
  • Vurdering: Danmarks Miljøundersøgelser.
  • Implementering: Skov- og Naturstyrelsen.
  • Rådgivning: Vildtforvaltningsrådet
 

9. Information

 
  • Inden medio 1997 udarbejdes informationsmateriale, der skal indeholde en beskrivelse af relevante arter inkl. deres bestandsmæssige status, udbredelse og beskyttelse. Der redegøres for problemer med gæs og svaner på marker med vinter- og forårsafgrøder samt for brug af afværgemidler og kompenserende foranstaltninger.
  • Målgruppe: individuelle jordbrugere og landbrugets organisationer.
 
  • Initiativ: Reservatsektionen og statsskovdistrikter i samarbejde med arbejdsgruppen.
  • Financiering: Skov- og Naturstyrelsen og landbrugets organisationer.
8. Arbejdsprogram 1997-2002

8. Arbejdsprogram 1997 - 2002

Handlingsplanens administration og praktiske gennemførelse skal fastlægges, således at alle ansvarsområder beskrives. Der skal desuden fastlægges en procedure for afrapportering.

Arbejdsprogrammet skal også beskrive relationerne til Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø og indeholde beskrivelser af relevante overvågnings- og forskningsprojekter. Der udarbejdes budgetmæssige forudsætninger for planperioder af 3-5 års varighed.

8.1 Overvågning og forskning ved Danmarks Miljøundersøgelser
Bestandsovervågning:

En kontinuerlig, regelmæssig overvågning af vandfuglebestandenes størrelse og geografiske udbredelse er vigtig i relation til skadesproblematikken. Danmarks Miljøundersøgelser udfører en standardiseret registrering af antallet af vandfugle i Danmark som led i en international overvågning af bestandenes udvikling (koordineret af Wetlands International).DMU, Afdeling for Kystzoneøkologi er koordinationscentrum for den internationale overvågning af gåsebestande. De nyeste bestandsestimater publiceres årligt.

I Danmark foretages landsdækkende registreringer af gæs og svaner i midten af januar (det internationale optællingstidspunkt). For en række arter er dette tidspunkt imidlertid ikke sammenfaldende med de perioder, hvor hovedtrækket finder sted; Supplerende optællinger finder derfor sted i september (grågæs), november (sædgæs, blisgæs, pibesvaner), marts (bramgæs) og maj (knortegæs).

Denne aktivitet opretholdes som led i DMU’s overvågning af vandfugle.

I 1980-1983 gennemførte en gåsearbejdsgruppe (et samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening, Zoologisk Museum og Vildtbiologisk Station) månedlige registreringer af gæs på samtlige danske rastepladser, inklusiv kortlægninger af flokke og deres fourageringshabitat (Madsen 1986). I lyset af det stigende antal gæs kunne en sammenlignende beskrivelse, f.eks. udført i år 2000-2003, være nyttig for at få en samlet opdateret viden om gæssenes brug af landbrugsarealer.

For sang- og pibesvanernes vedkommende foreligger en beskrivelse af antal, fordeling og habitatvalg fra 1990-1992. En lignende oversigt bør tilvejebringes for knopsvanens vedkommende.

Forsøg:

I handlingsplanen er det nævnt, at aflastningsområder kombineret med bortjagning (‘gulerod og pisk’) vil kunne give den bedste og mest langsigtede løsning af konflikten mellem landbrug og gæs/svaner. Denne løsningsmulighed er imidlertid endnu ikke afprøvet, og den internationale erfaring begrænser sig til knortegæs/landbrugsarealer. I et udvalgt område vil det være hensigtsmæssigt at etablere et forsøg, hvor effektiviteten af løsningen afprøves; effektiviteten opgøres ud fra omfordelingen af fugle efter etablering af aflastningsområder, skadesomfang før og efter etablering og tids- og ressourceforbrug til drift af arealer, bortjagning af gæs og svaner fra omkringliggende landbrugsarealer, lejeaftaler m.v.

Af hensyn til en generalisering af resultaterne bør forsøget kombineres med et modelarbejde, hvor data fra forsøget indgår.

8.2 Budget (udgifter fordelt på involverede distrikter)
Handlingsplanen er baseret på, at der stilles midler til rådighed fra Skov- og Naturstyrelsen. Styrelsens indsats er en hjælp til landmændene, men ikke en løsning af problemerne. Budgettet rummer ikke kompensation for afgrødetab. For tiden anvendes i størrelsen 250.000 kr. pr. år til forårsfodring af gæs i Vestjylland.

9. Revision af handlingsplanen

9. Revision af handlingsplanen

Formålet med en løbende overvågning af de arter, der er aktuelle for denne handlingsplan, er blandt andet at kunne revidere planen efter behov.

Der forudsættes en årlig afrapportering og evaluering, således at der med højst 5-års intervaller gennemføres en revision af planen.

Bilag 1: Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende markskader forårsaget af vildtlevende fugle og pattedyr

Den 4. oktober 1996
Reservatsektionen

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende markskader forårsaget af vildtlevende fugle og pattedyr

På Vildtforvaltningsrådets møde den 10. maj 1996 blev det besluttet, at rådet nedsætter en mindre ad hoc arbejdsgruppe, der skal udarbejde en rapport, der kan pege på mulige løsningsmodeller til afhjælpning af markskader forårsaget af vildt. Arbejdsgruppen skal desuden udarbejde forslag til information om emnet. Ved nærværende kommissorium nedsættes indledningsvist en arbejdsgruppe vedrørende skader forårsaget af gæs og svaner. Problemer vedrørende andre arter, herunder hjortevildt og vildsvin samt kragefugle vil senere blive taget op i arbejdsgruppen.

Baggrunden for arbejdsgruppens nedsættelse er, at landbruget i stigende omfang har problemer med store vandfugle, der forårsager skader på afgrøder først og fremmest i vinter- og forårsmåneder.

Arbejdsgruppen skal tage udgangspunkt i det forhold, at der i dag ikke udbetales økonomisk kompensation til jordbrugere, der kan påvise markskader, samt at ingen har ejendomsret til vildt, så længe man ikke har sat sig i besiddelse af det ved lovlig jagt eller regulering.

Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen nedsættes af Vildtforvaltningsrådet og sammensættes som besluttet på rådets møde den 10. maj 1996 af repræsentanter for:

* De danske Landboforeninger

* Danmarks Jægerforbund

* Danmarks Naturfredningsforening

* Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark og

* Dansk Ornitologisk Forening

* Dansk Skovforening

* Dansk Famililandbrug.

Arbejdsgruppen udpeger på det første møde en formand blandt medlemmerne af Vildt-forvaltningsrådet.

Opgaver

1.

 

Arbejdsgruppen skal inden medio 1997 udarbejde en rapport til Vildtforvaltningsrådet, der skal indeholde en udredning af de problemer, der knytter sig til mark- og afgrødeskader forårsaget af rastende gæs og svaner.

2.

Udredningen skal desuden pege på forslag til, hvordan problemer med markskader kan forhindres eller afhjælpes.

3.

Arbejdsgruppen skal inden medio 1997 udarbejde et oplæg til en informationspjece til jordbrugere vedrørende afhjælpning af markskader forårsaget af gæs og svaner, herunder i hvilke situationer man kan forvente at få tilladelse til regulering.

4.

Udredning og forslag til informationspjece skal danne grundlag for en indstilling til Skov- og Naturstyrelsen. Indstillingen kan for eksempel indeholde:

 

a)

en redegørelse for den aktuelle markskadeprofil indenfor aktuelle landsdele;

 

b)

forslag til afværgeforanstaltninger vedrørende enkelte arter eller artsgrupper;

 

c)

strategi for Skov- og Naturstyrelsens opkøb eller leje af aflastningsarealer samt forvaltning af egne arealer;

 

d)

en vurdering af muligheden for etablering af en landbrugsfinancieret markskadefond;

 

e)

en vurdering af i hvilket omfang diverse landbrugsstøtteordninger kan anvendes til etablering af aflastningsområder eller kompensation for markskader;

 

f)

et forslag til retningslinier for eventuel regulering; og

 

g)

en vurdering af, om der er behov for nedsættelse af en permanent "markskadegruppe".

 

5.

   

Indstillingen skal indgå i Skov- og Naturstyrelsens oplæg til en handlingsplan vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner. Oplæget til en sådan handlingsplan forelægges Vildtforvaltningsrådet for bemærkninger, inden den iværksættes.

Skov- og Naturstyrelsens rolle
Styrelsen varetager ved Reservatsektionen sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen og forsyner gruppen med relevant baggrundsmateriale. 

Forretningsorden
Sekretariatet indkalder i samarbejde med formanden til møder i arbejdsgruppen og koordinerer gruppens arbejde.

Medarbejdere i Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø samt Landbrugets Rådgivningscenter kan inddrages som sagkyndige for arbejdsgruppen. Formanden kan desuden efter samråd med gruppens medlemmer benytte andre sagkyndige efter eget valg.

Udgifter til ekstern rådgivning kan ikke påregnes dækket af Skov- og Naturstyrelsen.

Sekretariatet udarbejder beslutningsreferat af gruppens møder.

Kommissoriet for arbejdsgruppen blev godkendt af gruppen på det første møde den 26. august 1996 og efterfølgende godkendt af Vildtforvaltningsrådet den 27. september 1996.

Bilag 2: Beslutningsreferat af møde i arbejdsgruppen vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner den 20. februar 1997

Beslutningsreferataf møde i arbejdsgruppen vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner den 20. februar 1997

Deltagere:
Torben Egholm, Dansk Familielandbrug
Jørgen Smed, De danske Landboforeninger
Niels Henrik Simonsen, Danmarks Jægerforbund
Lars Møller Nielsen, Dansk Skovforening
Kurt Due Johansen, Danmarks Naturfredningsforening
Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening
Jesper Madsen, Danmarks Miljøundersøgelser
Bjarke Laubek, Danmarks Miljøundersøgelser
Jeppe Ebdrup, Lindet Statsskovdistrikt
Bent Junker-Hansen, Haderslev Statsskovdistrikt
Palle Uhd Jepsen og Elin Mundbjerg, Reservatsektionen

Afbud fra:
Klaus S. Vestergaard, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse

Dagsorden:
Meddelelser.
Gennemgang af andet udkast til handlingsplan for forvaltning af trækkende bestande af gæs og svaner.
Drøftelse af yderligere information om markskader fra landbrugets organisationer.
Drøftelse af handlingsplanens forslag til løsningsmodeller, herunder eventuel etablering af en markskadefond.
Drøftelse af anbefalinger til Vildtforvaltningsrådet.
Tilrettelæggelse af seminar.
Eventuelt.

Formanden Lars Møller Nielsen bød velkommen og anførte, at formålet med det andet møde i arbejdsgruppen er at sætte gruppen i stand til umiddelbart efter afholdelsen af seminar vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner at færdiggøre udformningen af såvel handlingsplan som anbefalinger til Vildtforvaltningsrådet.

Formanden pointerede, at arbejdsgruppens opgave er at bearbejde problematikken med markskader forårsaget af gæs og svaner på det tekniske niveau, mens det politiske overlades til andre.

Der var ingen bemærkninger til beslutningsreferat af første møde i arbejdsgruppen den 26. august 1996. 

Punkt 1. Meddelelser

Palle Uhd Jepsen gennemgik kort de på mødet omdelte bemærkninger fra gruppens medlemmer til udkast til handlingsplan.

Danmarks Jægerforbund har foreslået en omformulering af punkt 7.8 Jagt. Dette punkt omhandler såvel jagt som regulering. Danmarks Jægerforbund foreslår disse to forskellige værktøjer til forvaltning adskilt og behandlet hver for sig.

Der var tilslutning hertil.

De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug har fremsendt breve, hvori det pointeres, at foreningen finder det stærkt utilfredsstillende, at der forud for mødet er udarbejdet et udkast til handlingsplan. De danske Landboforeninger havde foretrukket, at gruppens medlemmer formulerede anbefalinger til Vildtforvaltningsrådet, hvorefter Skov- og Naturstyrelsen på baggrund af disse skulle udarbejde en handlingsplan.

Lars Møller Nielsen præciserede nødvendigheden af at have et udarbejdet udkast til videre bearbejdning, herunder tilføjelser samt rettelser. LMN fandt, at en handlingsplan frem for blot en rapport med anbefalinger giver arbejdsgruppens medlemmer større indflydelse på det materiale, der til sin tid skal forelægges såvel Vildtforvaltningsrådet som ministeren.

Danmarks Naturfredningsforening anførte i sine skriftlige bemærkninger til udkast til handlingsplan blandt andet, at anskydningsproblematikken bringes ind i arbejdsgruppens arbejde.

Palle Uhd Jepsen bemærkede, at en anden arbejdsgruppe behandler dette problem, hvorfor PUJ frarådede, at nærværende arbejdsgruppe beskæftiger sig med dette.

Palle Uhd Jepsen orienterede om, at efter seminaret overtages Reservatsektionens rolle i arbejdsgruppen som henholdsvis sagkyndig og sekretariat af Henrik Lykke Sørensen og Pia Pedersen.
 

Punkt 2. Gennemgang af andet udkast til handlingsplan for forvaltning af trækkende bestande af gæs og svaner

Forinden gennemgang og diskussion af andet udkast til handlingsplan fremkom Lars Møller Nielsen med følgende betragtninger:

  • at jordbrugerne må acceptere det faktum, at dyrkning af afgrøder under åben himmel er forbundet med en vis risiko;
  • at bestandsudviklingen hos visse arter af de store vandfugle er stigende;
  • at jordbrugerne ser sig begrænset i deres ret til at forsvare ejendomsretten samt deres ret til at dyrke arealerne, som den enkelte kunne ønske;
  • at jordbrugerne sætter pris på muligheden for at betragte fugle.

Lars Møller Nielsen konkluderede herefter, at det ville være ønskeligt med så mange fugle som muligt med så få konklikter med jordbrugerne som muligt.

Herefter blev udkast til handlingsplan drøftet punkt for punkt, idet der ikke var bemærkninger til planens opbygning og struktur.

Matrix til en logisk struktur:
Der var forskellige forslag til sproglige ændringer.

Kurt Due Johansen pointerede det vigtige i at være i besiddelse af et godt datamateriale vedrørende fuglene og dokumentation for, om markskader skyldes fugle eller andre faktorer.

Jesper Madsen fandt, at den aftalte litteraturudredning over europæiske erfaringer af skadeomfanget på græsarealer og vinterafgrøder forårsaget af gæs og svaner kunne udgøre denne dokumentation. Denne udredning udarbejdes af Jesper Madsen og Bjarke Laubek, Danmarks Miljøundersøgelser.

1. Resumé og anbefalinger:
Disse er endnu ikke udarbejdet.

Palle Uhd Jepsen udarbejder efter mødet resumé og anbefalinger forberedt for diskussion på seminaret. Papirerne tilsendes arbejdsgruppens medlemmer for bemærkninger.

2. Introduktion:
Knud Flensted og Jørgen Smed fremkom med forslag til sproglige ændringer.

Kurt Flensted ønskede medtaget, at en mark, der beskadiges tidligt i vækstsæsonen, kan genetableres før høsttidspunktet.

Lars Møller Nielsen var betænkelig ved i introduktionen at stille spørgsmål ved skadeomfanget. LMN pointerede dog, at det er den reelle skade på høsttidspunktet, der er interessant.

Knud Flensted ønskede indføjet en redegørelse for skadernes omfang samt mulige årsager hertil.

Palle Uhd Jepsen udarbejder for arbejdsgruppens bemærkninger indholdsfortegnelsens punkt 4.3 og 4.4, hvor blandt andet dette skal behandles.

3. Arternes bestandsforhold kort fortalt:
Jesper Madsen fandt, at udkastets oplæg hertil er et godt, kort resumé. JM vil udarbejde såvel de resterende, manglende informationer som et resumé over bestandsudviklingen.

4. Baggrunden for forvaltning:
Palle Uhd Jepsen udarbejder som nævnt ovenfor punkt 4.3 Skader på afgrøder og afhjælpning heraf samt punkt 4.4 Arternes værdi som naturressource. Afsnittene fremsendes til arbejdsgruppens medlemmer for bemærkninger.

5. Forvaltningsansvar:
Arbejdsgruppens medlemmer havde ingen bemærkninger.

6. Ideel målsætning:
Palle Uhd Jepsen bemærkede, at afsnittet ikke er færdigbearbejdet, idet Danmarks Miljøundersøgelser vil supplere.

Jesper Madsen foreslog en struktur, der opbygges med en beskrivelse af den ideelle målsætning, dernæst en konstatering af hvilke begrænsninger, der foreligger, og endelig en formulering af den operationelle målsætning indeholdende forvaltningsmuligheder.

Torben Egholm gjorde opmærksom på, at landbrugserhvervet fandt det vigtigt, at det under dette punkt bemærkes, at landbrugspligten skal opretholdes på arealerne, således at disse kan indgå i erhvervets opfyldelse af lovbestemte harmonikrav.

Torben Egholm fremsender forslag til formulering af ovennævnte.

Afsnittet tilsendes arbejdsgruppens medlemmer for bemærkninger.

7. Forvaltningsmuligheder:
7.1 Etablering af græsarealer ændres til Etablering af aflastningsområder.
Knud Flensted anførte, at der udover etablering af aflastningsområder kunne focuseres på forbedring af vandkvaliteten i søer og fjorde.

7.2 Supplerende fodring.
Kurt Due Johansen foreslog, at landbruget opfordres til om efteråret at undlade nedpløjning af spildafgrøder som for eksempel roerester. KDJ forudså, at gæs og svaner i så fald ville fouragere på disse marker frem for på marker med vintersæd.

Torben Egholm gjorde opmærksom på, at netop efterårspløjning kunne skyldes vanskeligheder med at udføre arbejde på markerne i våde forårsmåneder.

7.3 Statsopkøb eller leje af aflastningsarealer samt brug af egne arealer.
Bent Junker-Hansen foreslog, at arealer med dokumenteret stor svanesøgning kunne lejes for en periode af Skov- og Naturstyrelsen.

Palle Uhd Jepsen noterede sig, at Skov- og Naturstyrelsen definerer, hvor sådanne områder i givet fald skal etableres.

7.5 Etablering af landbrugsfinancieret Markskadefond.
Punktet ændres til Etablering af Markskadefond.

Palle Uhd Jepsen omformulerer afsnittet.

Knud Flensted mente, at det ikke er det offentliges opgave generelt at kompensere for enkeltskader, men KF kunne støtte anvendelse af EU-tilskudsordninger. KF fandt endvidere, at det er landbrugserhvervets opgave at tegne en forsikring.

Niels Henrik Simonsen så det ikke som det offentliges opgave at udbetale erstatning, men NHS støttede etablering af en forsikringsordning.

7.6 Brug af landbrugsstøtteordninger.
Knud Flensted oplyste, at andre EU-lande betaler støtte til landbrug, der i deres drift tager hensyn til rastende fugle. KF savnede information om netop disse støtteordninger.

Jørgen Smed og Torben Egholm gav tilsagn om at udarbejde en formulering til afsnit 7.6.

7.8 Jagt.
Som nævnt under "Meddelelser" har Danmarks Jægerforbund foreslået regulering adskilt fra jagt og emnet behandlet under et andet punkt.

Arbejdsgruppen tilsluttede sig forslaget.

Palle Uhd Jepsen omformulerer/udarbejder disse afsnit.

7.9 Information til jordbrugere.
Lars Møller Nielsen foreslog, at der udarbejdes artikler til brug for landbrugets fagblade. Drøftelsen om udgivelse af en pjece stilles indtil videre i bero.

Palle Uhd Jepsen vil inden næste møde i arbejdsgruppen udarbejde oplæg til informationsstrategi samt synopsis. Informationsstrategien vil derefter indgå som en anbefaling til Vildtforvaltningsrådet.

Palle Uhd Jepsen foreslog, at Reservatsektionen udarbejder forslag til informationsmateriale, som tilsendes en redaktionsgruppe for bemærkninger. Gruppen kunne bestå af en repræsentant fra landbrugets organisationer, en fælles repræsentant fra Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening samt Jesper Madsen, Danmarks Miljøundersøgelser.

7.10 Handlingsplan 1997-2002.
Der blev foreslået forskellige sproglige ændringer samt følgende:

Supplerende fodring.
Jesper Madsen foreslog, at fodring fortsat skal ske på arealer, hvor fodring finder sted i dag. JM anbefaler, at der ikke inddrages nye arealer. JM foreslår i stedet, at Skov- og Naturstyrelsen lejer aflastningsarealer.

Markskadefond.
Lars Møller Nielsen ønskede, at emnet financiering under punkt 5 om Etablering af Markskadefond omformuleres.

Knud Flensted opfordrede til at opdele punktet i følgende to delområder: en offentlig financieret ordning samt en erhvervsfinancieret forsikringsordning.

Lars Møller Nielsen og Jørgen Smed gav tilsagn om at omformulere punktet.

Regulering.
Lars Møller Nielsen bemærkede, at beskydning af gæs påvirker fuglenes adfærd. LMN ønskede at vide, hvorledes svaner reagerer ved beskydning.

Bjarke Laubek oplyste, at en kraftig beskydning er nødvendig for at opnå en effekt.

Bent Junker-Hansen havde kendskab til landmænd, der havde nedlagt sangsvaner uden effekt.

Lars Møller Nielsen konkluderede, at beskydning af svaner er uden effekt.

Palle Uhd Jepsen vil foreslå arter, hvor dispensation til regulering ikke vil kunne gives.

Palle Uhd Jepsen gennemarbejder påny afsnit 7 Forvaltningsmuligheder, som derefter fremsendes til arbejdsgruppens medlemmer for bemærkninger.

8. Arbejdsprogram 1997-2002:
8.1 Overvågning ved Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø.
Jesper Madsen udfærdiger dette afsnit og formulerer anbefalinger med hensyn til overvågning.

9. Revision af handlingsplan:
Arbejdsgruppens medlemmer havde ingen bemærkninger hertil.

Andre bemærkninger:
Jesper Madsen fandt, at det er arbejdsgruppens opgave at beskrive behovet for forvaltning samt anvise de bedste løsningsmodeller overfor Vildtforvaltningsrådet.

Jesper Madsen bemærkede endvidere, at der er et stort behov for en strategi, idet landbrugserhvervet føler sig stærkt generet af de stigende bestande. JM opfordrede dog til, at alle tiltag vedrørende den kortnæbbede gås afgøres i internationalt forum.

Jesper Madsen tilbød at udarbejde en oversigt, der indeholder en beskrivelse af konfliktarter, en beskrivelse af afhjælpningsmuligheder samt et overslag over, hvilken pris disse afhjælpningsmuligheder måtte have.

Arbejdsgruppen tilsluttede sig, at et sådant materiale indarbejdes under beskrivelsen af den enkelte art under afsnit 3 samt et skema under afsnit 7.

Jørgen Smed fandt det vanskeligt ikke at udfærdige anbefalinger om, hvorfra midlerne til de forskellige forvaltningsmuligheder kunne financieres.

Lars Møller Nielsen konkluderede, at denne arbejdsgruppes opgave er at anvise forvaltningsmuligheder, mens Vildtforvaltningsrådet kan rådgive om financiering. LMN fandt endvidere, at der skulle anvises en bagatelgrænse for udbetaling pr. skade.

Punkt 3. Drøftelse af yderligere information om markskader fra landbrugets organisationer

Lars Møller Nielsen fandt, at der er meget varierende udtalelser om skadernes omfang. LMN ønskede oplyst, om der i beløbsangivelsen for tab er tale om dækningsbidrag.

Jørgen Smed bemærkede, at der i indberetningerne fra landbrugets organisationer er anvendt difference i udbytte.

Knud Flensted savnede dokumentation for, hvilken betydning det har på høsttidspunktet, at gæs og svaner færdes på arealerne på et tidligere tidspunkt i vækstsæsonen.

Jørgen Smed forklarede, at der indtil nu ikke har fundet en systematisk registrering sted. Der vil fremover ske registrering, når skaden opstår samt registrering af skadens betydning for udbyttet på høsttidspunktet.

Torben Egholm oplyste, at de indberettede data fra en række planteavlskontorer er fremskaffet til trods for, at der p.t. ikke findes nogen mulighed for at få erstatning. Derfor har der heller ikke foreligget en registrering af hidtidige skader.

Palle Uhd Jepsen foreslog, at det lokale statsskovdistrikt samt områdets landboforeninger fremover etablerer et samarbejde for at tilvejebringe én fyldestgørende, årlig indberetning og dermed ét datamateriale for hvert område.

Gruppen tilsluttede sig forslaget.

Punkt 4. Drøftelse af handlingsplanens forslag til løsningsmodeller, herunder eventuel etablering af en markskadefond

Punktet er refereret under dagsordenens punkt 2.

Punkt 5. Drøftelse af anbefalinger til Vildtforvaltningsrådet

Arbejdsgruppens medlemmer kunne tilslutte sig, at gruppen beskriver behovet for forvaltning af trækkende bestande af gæs og svaner samt anviser løsningsmodeller, hvorefter Vildtforvaltningsrådet rådgiver Skov- og Naturstyrelsen om, hvad der bør gennemføres.

Medlemmerne besluttede at anbefale Vildtforvaltningsrådet følgende:

  • at Skov- og Naturstyrelsen fortsat foretager supplerende fodring på udvalgte arealer i Vestjylland;
  • at Skov- og Naturstyrelsen overvejer at leje arealer, hvor der findes dokumentation for stor søgning af gæs og svaner;
  • at det overvejes at etablere en markskadefond, hvorfra særlig ramte landbrugere kan søge kompensation. Det foreslås dog at indføre en minimumsgrænse for erstatningens størrelse. Deltagerne ser følgende muligheder for financiering:
  • at muligheden for etablering af en forsikringsordning til dækning af markskader undersøges;
  • at muligheden for EU-tilskud til dækning af markskader undersøges;
  • at indberetning af markskader fremover tilvejebringes i et samarbejde mellem det lokale statsskovdistrikt og områdets landboforeninger. Der opfordres til at foretage registrering, når skaden opstår samt registrering af skadens betydning for udbyttet på høsttidspunktet;
  • at der til brug for landbrugets fagblade udarbejdes informationsmateriale om markskader forårsaget af trækkende bestande af gæs og svaner samt forslag til afhjælpning heraf.
Punkt 6. Tilrettelæggelse af seminar

Palle Uhd Jepsen orienterede om, hvem der er inviteret til seminaret vedrørende markskader den 20. marts 1997. Der er den 11. februar udsendt et foreløbigt program, hvor de inviterede organisationer opfordres til at meddele navn på indlægsholdere samt titel på indlæget inden den 3. marts.

Jørgen Smed foreslog, at organisationerne afholdt sig fra at præsentere indlæg og i stedet lod landmænd med erfaring for markskader få ordet.

Arbejdsgruppen tilsluttede sig forslaget, ligesom det blev besluttet at invitere Strukturdirektoratet til at deltage samt præsentere et indlæg om landbrugsstøtteordninger. Knud Aavang, Strukturdirektoratet, København har efterfølgende givet tilsagn herom.

Bjarke Laubek, Danmarks Miljøundersøgelser inviteres endvidere til at deltage.

Handlingsplanen udsendes til deltagerne i seminaret som et baggrundspapir. Under afsnit 7.5 Etablering af Markskadefond samt afsnit 7.6 Brug af landbrugsstøtteordninger anføres: (beskrives senere). Det samme gælder for disse emner i afsnit 7.10 Handlingsplan 1997-2002. Begrundelsen herfor er, at arbejdsgruppens medlemmer ikke forinden seminaret kan få samtlige afsnit fremsendt for bemærkninger.

Punkt 7. Eventuelt

Flere af arbejdsgruppens medlemmer har givet tilsagn om at levere materiale til handlingsplanens tekst. Dette materiale skal være Reservatsektionen i hænde inden den 5. marts 1997. Handlingsplanen vil herefter hurtigst muligt blive udsendt til samtlige deltagere i seminaret.

Der var enighed om at afholde næste møde torsdag den 17. april 1997 i salen på Jagtslottet, Kalø. Mødet forventes afsluttet kl. 15.00.

Bilag 3: Beslutningsreferat af møde i arbejdsgruppen vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner den 17. april 1997

Beslutningsreferat af møde i arbejdsgruppen vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner den 17. april 1997

Deltagere: 
Torben Egholm, Dansk Familielandbrug
Jørgen Smed, De danske Landboforeninger
Niels Henrik Simonsen, Danmarks Jægerforbund
Lars Møller Nielsen, Dansk Skovforening
Kurt Due Johansen, Danmarks Naturfredningsforening
Jesper Madsen, Danmarks Miljøundersøgelser
Bjarne Laubek, Danmarks Miljøundersøgelser
Jeppe Ebdrup, Lindet Statsskovdistrikt
Bent Junker-Hansen, Haderslev Statsskovdistrikt
Henrik Lykke Sørensen og Pia L. Pedersen, Reservatsektionen

Afbud fra
Klaus S. Vestergard, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse
Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening

Dagsorden:
1. Velkomst og meddelelser
2. Drøftelse af 4. udkast til handlingsplan
3. Sagens videre forløb, herunder arbejdsgruppens fremtid
4. Eventuelt

1 - VELKOMST OG MEDDELELSER
Lars Møller Nielsen bød velkommen til det sidste møde i arbejdsgruppen for så vidt angår gæs og svaner. Der har ikke været bemærkninger til handlingsplanen fra arbejdsgruppens medlemmer.

2 - DRØFTELSE AF 4. UDKAST TIL HANDLINGSPLAN
Bemærkninger og ændringer til handlingsplan, anbefalinger og øvrig tekst er indarbejdet i den nye udgave, som bliver forelagt Vildtforvaltningsrådet den 30. maj. Såfremt der her i referatet ikke er refereret til de enkelte ændringer, er disse direkte indarbejdet.

BEMÆRKNINGER TIL KONSTATERINGERNE:

Punkt 2 (omkostninger)
Med hensyn til kroner og ører på de samlede markskader, blev Jepser Madsen bedt om at komme med et skøn. J.M mener, at det er meget svært, blandt andet fordi vi ikke kender nok til skader i ærter, og fordi skaderne er meget vejrrelaterede. Et enigt bud fra arbejdsgruppen blev på kr. 10-20 mio/år, gældende for hele Danmark.

Punkt 9 (fysiske skræmmemidler)
Jeppe Ebdrup: under de fysiske skræmmemidler mangler langtrækkende skræmmeskud. Skuddene har en god effekt på gæs, og bør derfor anvendes oftere. Dog er effekten på svaner knap så god.

Jesper Madsen: der findes yderligere en hjælpeforanstaltning, som dog ikke er afprøvet så meget herhjemme. Det er muligt at bejdse kornet (repellanter), så gæssene ikke vil spise det.

Niels Henrik Simonsen: Det er afprøvet i England. Det virker kun ganske kort, idet bejdsen forsvinder ved regn.


BEMÆRKNINGER TIL ANBEFALINGERNE

Punkt 9 (jagt)
Niels Henrik Simonsen mangler et punkt hvor jagt kan bruges som redskab til at reducere markskader. Jagt bør ikke kun gives som dispensation. Foreslår at "jagt kan anvendes som et redskab til at kanalisere fugle hen i aflastningsområderne". Kl. 10-reglen bør ophæves. En god begrundelse er, at tilladelse til jagt øger landmændenes tolerancetærskel.

Kurt Due Johansen vil ikke acceptere jagt på knorte- og bramgæs. Hvis regulering tillades, skal det være "på jagtbare arter".

Lars Møller Nielsen: i denne arbejdsgruppe skal vi ikke tage stilling til ændringer af jagttider og arter. Det er en sag for vildtforvaltningsrådet. Vi skal forsøge at reducere markskader. Konkluderer, at der ikke er enighed om jagt i arbejdsgruppen. Enighed om at undersøge hvorvidt ændrede jagttider (herunder kl. 11-reglen) kan anvendes som middel til at flytte fuglene til aflastningsområderne.

Jesper Madsen støtter dette. Giver en god mulighed for at forske i, hvordan aflastningsområderne virker.

Punkt 11 (etablering af markskadefond)
Jesper Madsen spurgte, hvor pengene til aflastningsområderne kommer fra. Går ud fra, at i markskadefonden indgår både penge til erstatninger og lejeaftaler.

Torben Egholm: Styrelsen skal ikke involveres i fonden, men skal kun have midler til at betale for aflastningsområderne og fodring. Når skader er opstået, er det en anden kasse, der skal betale. Det er vigtigt at skille de to ting ad.

Punkt 12 (finansiering af markskadefond)
Arbejdsgruppen var enige om, at punkt 12 incl. fodnoten helt skal slettes i anbefalingerne.

Niels Henrik Simonsen ønsker ikke, at pengene til erstatninger tages af offentlige midler. Frygter, at det går ud over jagttegnsmidlerne.

Lars Møller Nielsen: Ingen ønsker, at pengene bliver taget derfra.

Punkt 15 (årlig indberetning)
Jeppe Ebdrup finder, at punkt 15 angående indberetninger og registreringer af markskader er ressourcekrævende.

Torben Egholm: Det store arbejde skal landbrugsorganisationerne nok tage sig af. Det eneste distrikterne skal udføre i den forbindelse, er at checke, om landmændene har forsøgt sig med afværgemidler. Organisationerne finder det vigtigt, at der kommer realistiske tal på bordet og ikke tænkte tal. De har ressourcerne til det og har gode erfaringer med deres arbejdsmetoder.

 

BEMÆRKNINGER TIL DEN ØVRIGE TEKST
Arbejdsgruppen foreslog, at side 9 og 10 (matrix til en logisk struktur) tages ud. Mener, at skemaet er interne informationer til arbejdsgruppen.

Reservatsektionen: Det bør overvejes om det ikke er nok at ændre overskrifterne. Spørgsmålet bør drøftes med Palle Uhd Jepsen.

Hvis punkt 8.2 er nødvendig bør den omformulerers, så den indeholder følgende opdeling:

  • daglig drift
  • aflastningsområder
  • kompensationer
  • forskning

AFSLUTNING PÅ DISKUSSION 
Lars Møller Nielsen: Den færdigbearbejdede handlingsplan skal sendes til Vildtforvaltningsrådet i god tid inden rådets næste møde. Formanden underskriver følgebrev til rådet, som udarbejdes af Reservatsektionen. Planen skal udarbejdes i et pænt lay-out med farvet forside.

3 - SAGENS VIDERE FORLØB, HERUNDER ARBEJDSGRUPPENS FREMTID
Lars Møller Nielsen: Vildtforvaltningsrådet skal tage stilling til, om arbejdsgruppen skal fortsætte med årlige evalueringsmøder.

Jørgen Smed: I arbejdsgruppens kommissorium står der, at at der skal ses på skader forårsaget af andre vildtarter.

Alle medlemmer af arbejdsgruppen var villige til at tage andre arter op og dermed fortsætte arbejdet.

4 - EVENTUELT
Jesper Madsen spurgte om, hvad der skal satses på af forskning i fremtiden. Der mangler resultater af undersøgelser i vinterraps. Der er ikke iværksat undersøgelser i ærtemarker.

Lars Møller Nielsen forslog en ny anbefaling, hvor det tilrådes, at man etablerer forsøg med ærter. Vi bør fraråde nye store undersøgelser af vinterraps og først afvente resultatet af det forsøg, der er iværksat. Herefter kan der tages stilling til eventuelle nye forsøg.

Takkede arbejdsgruppen og Reservatsektionen for det gode, hurtige og præcise arbejde. Diskussionerne var foregået i en god og upolitisk tone.

Bilag: Artikel fra landsbladet "Landmænd raser over vildtet"

Bilag 4: Beslutningsreferat af møde i arbejdsgruppen vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner den 26. august 1996

Den 16. september 1996
Reservatsektionen

Beslutningsreferat af møde i arbejdsgruppen vedrørende markskader forårsaget af gæs og svaner den 26. august 1996

Deltagere:
Agronom Jørgen Smed, De danske Landboforeninger
Niels Henrik Simonsen, Danmarks Jægerforbund
Skovrider Lars Møller Nielsen, Dansk Skovforening og Dansk Ornitologisk
Forening
Kurt Due Johansen, Danmarks Naturfredningsforening
Lektor Klaus S. Vestergaard, Foreningen til Dyrenes beskyttelse
Torben Egholm, Dansk Familielandbrug
Seniorforsker Jesper Madsen, Danmarks Miljøundersøgelser
Vildtkonsulent Jeppe Ebdrup, Lindet Statsskovdistrikt
Palle Uhd Jepsen, Elin Mundbjerg, Reservatsektionen

Dagsorden:

  1. Velkomst og meddelelser
  2. Præstentation af arbejdsgruppen, observatør og sagkyndige
  3. Valg af formand
  4. Godkendelse af kommissorium
  5. Indberetning af markskader fra statsskovdistrikterne
  6. Skov- og Naturstyrelsens hidtidige arbejde med håndtering af markskader
  7. Bestandsudviklingen hos gæs og svaner
  8. Nationale og internationale forvaltningsmuligheder
  9. Struktur for gruppens arbejde og afrapportering
  10. Eventuelt, herunder næste møde.

Punkt 1. Velkomst og meddelelser
Palle Uhd Jepsen bød velkommen og oplyste herefter, at forvaltning af kortnæbbede gæs i Vestjylland i en årrække har fundet sted. Skov- og Naturstyrelsen har endvidere intentioner om at udarbejde en forvaltningsstrategi for gæs og svaner. I Vildtforvaltningsrådet er det desuden blevet besluttet at udarbejde en pjece til brug for landbruget om markskader forårsaget af gæs og svaner.

Arbejdsgruppens nedsættelse, sammensætning og opgaver er nærmere beskrevet i kommissoriet.

Punkt 2. Præsentation af arbejdsgruppen, observatør og sagkyndige
Mødedeltagerne nævnt ovenfor præsenterede kort sig selv. Dansk Familielandbrugs ønske om medlemskab i arbejdsgruppen bliver et punkt på dagsordenen på næste møde i Vildtforvaltningsrådet. Indtil da deltager foreningen som observatør med samme rettigheder som de øvrige deltagere.

Arbejdsgruppen anbefaler organisationens medlemskab af gruppen.

Punkt 3. Valg af formand
Som formand valgtes enstemmigt skovrider Lars Møller Nielsen, Dansk Skovforening.


Punkt 4. Godkendelse af kommissorium
Jørgen Smed foretrak, at trækkende vildt og standvildt blev behandlet i nærværende arbejdsgruppe, ligesom JS fandt det vigtigt, at de samme forvaltningsprincipper anvendes på de to former for vildt.

Jesper Madsen gjorde opmærksom på indgåelse af internationale aftaler med mulighed for at udvikle internationale strategier for gæs og svaner. Svaner er endvidere et stigende problem, hvorfor JM fandt det væsentligt at få påbegyndt arbejdet med trækkende vildt.

Torben Egholm omtalte stigende problemer for frugt- og bæravlere forårsaget af blandt andet råger og stære.

Lars Møller Nielsen og Palle Uhd Jepsen foreslog, at skader forårsaget af trækkende vildt og standvildt ikke blev behandlet i arbejdsgruppen på samme tidspunkt. LMN og PUJ fandt det mest hensigtsmæssigt først at beskæftige sig med trækkende vildt.

Kommissoriet blev derefter revideret, således at der indledningsvis nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende skader forårsaget af gæs og svaner. Gruppen kan senere behandle problemer vedrørende andre arter, herunder hjortevildt og vildsvin samt kragefugle. Der blev endvidere tilføjet mindre rettelser, hvorefter kommissoriet blev gennemgået og godkendt. Godkendt kommissorium vedlægges.

Kommissoriet forelægges for Vildtforvaltningsrådet til endelig godkendelse.

Punkt 5. Indberetning af markskader fra statsskovdistrikterne
Statsskovdistrikterne har indberettet væsentlige vildtskader forårsaget af gæs og svaner i 1995 og 1996. Disse oplysninger blev omdelt på mødet.

Palle Uhd Jepsen fandt materialet utilstrækkeligt og ønskede mere detaljerede oplysninger for det videre arbejde.

Lars Møller Nielsen ønskede redegørelse for skadernes beløbsstørrelse, idet nogle arealer genetableres og derfor ikke giver landbruget økonomiske tab.

Klaus Vestergaard støttede LMN’s forslag.

Torben Egholm gjorde opmærksom på, at mange skader ikke anmeldes på grund af manglende mulighed for erstatning. TE oplyste, at såvel angreb af skadedyr og svampe samt vejrforhold endvidere har betydning for høstudbyttet på en mark med skader forårsaget af vildt.

Kurt Due Johansen efterlyste forsøg på marker med græs, raps samt vintersæd.

Lars Møller Nielsen pointerede, at etablering af forsøg ville gøre arbejdsgruppen ude at stand til at færdiggøre sin rapport inden medio 1997. LMN foreslog i stedet, at invitere et antal personer med kendskab til skader af et vist omfang til et møde med arbejdsgruppen.

Jesper Madsen fandt det unødvendigt med forsøg, idet blandt andet hollandske forskere har udført et stort antal. JM anbefalede i stedet, at der fremskaffes en udredning af eksisterende litteratur til arbejdsgruppens brug. JM påtog sig denne opgave som et projekt for Skov- og Naturstyrelsen.

Palle Uhd Jepsen foreslog, at arbejdsgruppen i foråret 1997 inviterer til et 1-dags seminar med deltagelse af såvel landbrugsorganisationerne som udvalgte landmænd med kendskab til større markskader.

Jesper Madsen foreslog derefter, at Bjarke Laubæk, der har udarbejdet en udredning om svaneafgræsning ved Nibe Bredning, inviteres til arbejdsgruppens næste møde.

Begge forslag vandt tilslutning fra gruppen.

Jørgen Smed og Torben Egholm tilbød at rette henvendelse til organisationernes lokale foreninger for at indhente landmændenes egne oplysninger om væsentlige markskader. Det besluttedes derfor, at sekretariatet udarbejder et skema til brug for en sådan registrering. I første omgang indhentes oplysninger vedrørende skader forvoldt af gæs og svaner samt andre fuglearter. 

Punkt 6. Skov- og Naturstyrelsens hidtidige arbejde med håndtering af markskader
Palle Uhd Jepsen orienterede om, at Landbrugsministeriets Vildtforvaltning i 1970’erne iværksatte en forvaltningsplan for håndtering af markskader forvoldt af kortnæbbet gås. Planen blev i 1990 videreført i Skov- og Naturstyrelsens regi. Planen omfattede etablering af blandt andet fodermarker på egne arealer samt hos landmænd med arealer, hvor store mængder gæs opholdt sig. Veststadil Fjord, Harboøre Tange, Nissum Fjord, Skjern Å samt Fiil Sø var og er stadig nøgleområderne. Der har været afholdt møder med såvel landmænd som landboorganisationer. Reservatsektionens generelle indtryk er, at der udvises en positiv holdning til arbejdet.

Der har i de seneste år været stigende problemer i Sydvestjylland med bramgås samt på Mandø med knortegås. Svaner er til stor gene på rapsmarker beliggende ned til vandområder.

Disse problemer i fjordnære områder skyldes hovedsageligt, at arealer, der oprindeligt var udlagt til græs, i dag dyrkes med korn og raps. Både gæs og svaner har dermed lært at benytte denne fødekilde.

Klaus Vestergaard ønskede problemstillingen med omlægning af dyrkningsformer diskuteret politisk i Foreningen til Dyrenens Beskyttelse, idet KV fandt, at tilskud til landbruget forårsager ændring af faunaen.

Jørgen Smed opfattede ovennævnte, som om problemet anses for at være selvforskyldt. Denne opfattelse deles ikke af organisationen. Bestandene af store vandfugle bliver stadig større. Landmændene oplever, at fuglene søger markerne på grund af manglende føderessourcer i reservatområderne og ikke på grund af opdyrkning af græsarealer.

Jesper Madsen anbefalede større brug af afværgemidler som hylere, gaskanoner og skræmmepatroner. JM’s generelle indtryk var, at landmændene ikke anvender disse midler i fuldt omfang.

Kurt Due Johansen gjorde opmærksom på, at næringsstofbelastningen i fjorde bevirker, at ålegræs visse steder er forsvundet, hvorfor fuglene går på land for at søge føde.

Torben Egholm oplyste, at landmændene i dag generelt er indstillede på ikke at opdyrke marginale landbrugsarealer, bortset fra potentielle § 3-områder, hvor lodsejerne er nødsaget dertil af hensyn til omdriften.
 

Punkt 7. Bestandsudviklingen hos gæs og svaner
Jesper Madsen orienterede om årsager til de stigende problemer med gæs og svaner ved hjælp af en såkaldt simplificeret model, som skitseres nedenfor:

BESTANDSVÆKST <=> ÆNDRING AF FØDEKILDER

ÆNDRET TRÆK

   

Bestandsvækst

De sidste 15 år er der sket en tre-dobling af den samlede bestand af overvintrende gæs i Vesteuropa.

Ændring af fødekilder

De naturlige fødekilder reduceres, og/eller der bliver fødemangel på grund af bestandsvæksten. Herudover har fuglene lært sig, at landbrugsafgrøder er attraktive fødekilder (kulturelt skift).

Ændret træk

Overvintrende flokke er gradvist rykket længere nordpå. I milde vintre kan 20.000 gæs overvintre i det danske vadehavsområde.

Jesper Madsen sammmenfattede, at bestandsvæksten kunne skyldes følgende: forbedrede overvintringsmuligheder, faldende jagttryk samt ændring af fødevalget til langt større fødegrundlag. Loftet for bestandsstørrelsen kendes ikke, men for kortnæbbet gås bestemmes den sandsynligvis af forholdsvis små rastepladser i Nordnorge samt af ynglepladserne på Svalbard. Bestanden af mørkbuget knortegås er aftagende, mens bestanden af kortnæbbet gås er konstant. Bestanden af svaner er i vækst.

Klaus Vestergaard forhørte sig om fuglenes flyvelængde i forbindelse med søgning af føde på landbrugsarealer.

Jesper Madsen svarede, at svaner forbliver i de kystnære områder, mens gæs kan flyve 10-20 km for at opsøge føde. JM oplyste desuden, at de nuværende reservater tilgodeser svømmeænder, hvorfor det ikke forventes at få store konsekvenser for markskadeproblematikken. Det er dog for tidligt at udtale noget præcist på nuværende tidspunkt. JM vil fremsende seks eksemplarer af rapporten "Waterfowl and Agriculture" fra 1992 til Reservatsektionen. JM lovede endvidere at tilsende Jørgen Smed og Torben Egholm temarapporten "Status og jagttider for danske vildtarter".


Punkt 8. Nationale og internationale forvaltningsmuligheder
Palle Uhd Jepsen oplyste, at Skov- og Naturstyrelsen har ansvaret for forvaltning af vildtlevende fugle- og dyrearter.

De nationale forvaltningsmuligheder ved markskader er afhjælpning. I international sammenhæng er det vigtigt at samarbejde med andre lande, der lægger lokalitet til bestandene på andre tider af året med henblik på at udarbejde fælles forvaltningsstrategier. Dette gælder såvel yngle- som overvintringsområder.

Jesper Madsen bemærkede, at Danmark er gået foran med en forvaltningsstrategi for kortnæbbet gås. Det har kunnet iagttages, at bestanden af kortnæbbet gås trækker hurtigere gennem landet om efteråret end tidligere og derfor forvolder markskader i Holland på et uheldigt tidspunkt. Denne hurtigere gennemflyvning kan skyldes, at grågåsen ankommer tidligt til vestjyske rastepladser, således at der opstår mangel på føderessourcer til den kortnæbbede gås, der ankommer på træk sidst i september.

Jesper Madsen fandt det vigtigt at undersøge mulighederne for håndtering/manipulering med fuglene såvel lokalt som regionalt.

Palle Uhd Jepsen påpegede, at reservatnetværket kunne blive aflastningsområder for gæs, eventuelt ved designing af områder specielt for gæs. I så fald vil det være nødvendigt med kendskab til det pågældende områdes beliggenhed og diverse forstyrrelsesfaktorer.

Af internationale forpligtelser vedrørende arts- og habitatbeskyttelse er Danmark underlagt EF-fuglebeskyttelses-direktiv samt Habitatdirektiv. Desuden har landet blandt andet tiltrådt Bonn- og Ramsar-konventionen.

Ved Bonn-konventionen, der omhandler trækkende arter, er der mulighed for at udarbejde grænseoverskridende forvaltningsstrategier for trækkende vildt. Arbejdsgruppen kunne eventuelt udarbejde anbefalinger, der vil kunne anvendes i international sammenhæng.

Den såkaldte fly-way aftale under Bonn-konventionen vil i nær fremtid været færdigbehandlet. Denne aftale omtaler retningslinier og strategier, der knytter sig til konflikter mellem mennesker og fugle.

Jesper Madsen omtalte, at Danmark, Holland, Belgien samt Storbritanien i fællesskab har ansøgt EU om midler til et forskningsprojekt, der skal belyse det internationale aspekt i gåseforvaltning.

Punkt 9. Struktur for gruppens arbejde og afrapportering
Lars Møller Nielsen foreslog, at der udover dagens møde på nuværende tidspunkt planlægges følgende:

  • andet ordinære møde i arbejdsgruppen i efteråret 1996
  • 1-dags seminar. Konklusionen herfra skal i så fald bilægges arbejdsgruppens rapport til Vildtforvaltningsrådet. Seminaret foreslås afholdt i Vestjylland, hvor arbejdsgruppen for eksempel kan besøge A/S Fiil-Sø og her få aktuelle informationer om afgrødevalg og problemer med gæs og svaner.
  • tredje ordinære møde i arbejdsgruppen i foråret 1997.

Palle Uhd Jepsen lovede, at der til næste møde i gruppen vil foreligge en disposition for afrapportering.

Lars Møller Nielsen konkluderede, at det er nødvendigt med en yderligere kvantificering af omfanget af markskader. Disse oplysninger indhentes direkte hos landmændene ved hjælp af organisationers tilbud nævnt under punkt 5.

Disse skemaer blev den 29. august tilsendt foreningerne med frist for returnering den 1. oktober. Skemaerne vedlægges til orientering.

Punkt 10. Eventuelt, herunder næste møde
Palle Uhd Jepsen oplyste, at kommissoriet for arbejdsgruppen vil blive forelagt Vildtforvaltningsrådet på rådets næste møde den 27. september.

Der var enighed om at afholde næste møde på Kalø mandag den 11. november 1996 kl. 10.00.