Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Terrestriske naturtyper og arter

Miljøstyrelsen holder øje med naturens tilstand ved at registrere dyr, fugle og planter.

 

I Danmark har vi fugle-, dyre- og plantearter samt naturtyper, som er sjældne eller truede, eller som er karakteristiske for det europæiske kontinent. Dem er vi forpligtede til at bevare og beskytte.

I mange tilfælde kan arterne og naturtyperne bevares og beskyttes ved at sikre deres trivsel inden for særlige naturområder, som kaldes Natura 2000-områder.

Ved at registrere tilstanden i naturen kan Miljøstyrelsen levere viden om, hvordan nationale tiltag for at beskytte naturen virker, og om målene bliver opfyldt. Miljøstyrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.

Hvor overvåger Miljøstyrelsen naturtyper og arter?

Miljøstyrelsen overvåger arter og naturtyper i hele Danmark, da vi skal kende naturens tilstand i hele landet – både uden for og inden for områder af særlig naturværdi, de såkaldte Natura 2000-områder.

Den landsdækkende overvågning foregår i prøvefelter, som er fordelt tilfældigt ud over hele landet. Inden for de cirka 250 Natura 2000-områder foretager Miljøstyrelsen derudover en særlig og mere detaljeret kortlægning af naturtyper og af visse arters levesteder.

Miljøstyrelsen overvåger og kortlægger i mange forskellige typer af lysåbne naturområder og skove. Fugle overvåges både i luften og til vands.

Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen naturtyper og arter?

Miljøstyrelsen foretager forskellige former for kortlægning og registrering. Overvågning af de mange forskellige naturtyper sker hvert sjette år, enkelte dog hvert tredje år.

De udvalgte dyr og planter bliver registreret hvert sjette år, mens de mest truede eller sjældne arter bliver registreret hvert andet eller tredje år. Fugle overvåges mellem hvert og hvert tredje år.

Miljøstyrelsen kortlægger Natura 2000-områdernes naturtyper og levesteder hvert sjette år, bortset fra skovene som Miljøstyrelsen kortlægger hvert 12. år.

Mål, vi skal opnå

Danmark skal sikre en mangfoldighed af vilde dyr, fugle, planter og naturtyper. Det indebærer en beskyttelse af truede og sjældne vilde dyre- og plantearter. På samme måde skal arter og naturtyper, der er særlige for vores breddegrader, beskyttes.

Sikring af den biologiske mangfoldighed er opnået, når antallet, bestandene og udbredelsen af de udpegede dyre- og plantearter ikke går tilbage.

I Natura 2000-områderne er det målsætningen, at naturtyperne og arternes levesteder skal være i gunstig bevaringstilstand, hvilket er opnået, når naturtilstanden er over 2 på en skala fra 1-5, hvor 1 er høj naturtilstand. Hvor på skalaen et naturområde ligger, afgøres af sammensætningen af plantearter samt forskellige strukturer som tilgroning, udtørring og forstyrrelser.

Sådan overvåger Miljøstyrelsen naturtyper og arter


Miljøstyrelsen kortlægger levesteder for arter og overvåger naturtypernes tilstand. Miljøstyrelsen registrerer, hvor udbredte udvalgte dyre- og plantearter er og tæller bestandene af nogle af de mest sjældne arter og af fugle.

Naturtyper

Inden for tilfældigt udlagte prøvefelter registrerer Miljøstyrelsen planter og træer i 44 forskellige naturtyper fra kystklitter til sumpskove. I prøvefelterne opmåles alt fra vegetationens højde og dækning til tilgroning og afgræsning.

I nogle prøvefelter tager Miljøstyrelsen også jord- og planteprøver for at analysere næringsstoffer og surhedsgrad. I skovene måles træernes tykkelse og antallet af hulheder i træer, og mængden af dødt ved registreres.

Plantearterne har forskellig følsomhed over for negative påvirkninger af arealet. Sammensætningen af arter siger noget om tilstanden og om, hvordan naturtypen udvikler sig over en periode.

Naturtyper i Natura 2000-områder

Miljøstyrelsen tegner naturtyperne ind på kort og registrerer alle planter inden for udvalgte felter. Der kan være helt op til 75 forskellige arter i et felt. Vegetationens højde, dækning af træer og buske, lav og mos registreres. Og det bliver registreret, om der er tegn på dræning eller på, om området bliver afgræsset eller slået.

I Natura 2000-skovene registrerer Miljøstyrelsen også dækningen af blandt andet lysninger, skovsumpe, store træer, stående og liggende døde træer samt hule træer.

Arter

Miljøstyrelsen overvåger specifikt 45 dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller særligt karakteristiske for vores breddegrader. Miljøstyrelsen optæller hele bestanden af de mest sjældne arter, for eksempel klokkefrø, hvor hver eneste kvækkende han bliver talt.

Miljøstyrelsen registrerer udbredelsen af de mere udbredte dyrearter som for eksempel odder og markfirben ud fra forekomst i et landsdækkende 10 gange 10 kilometer kvadratnet.

Fugle

Yngle- og trækfugle bliver talt i luften og på vand. Visse arter af ynglefugle bliver derudover talt på deres reder eller ved observation af deres yngleadfærd. Trækfuglene tælles på det tidspunkt af året, hvor de optræder mest talrigt i landet.

Træk- og ynglefugle bliver primært overvåget inden for fuglebeskyttelsesområderne. Men enkelte år bliver der suppleret med en landsdækkende optælling af nogle arter.

Småbiotoper

Miljøstyrelsen overvåger udviklingen i små naturområder – både dem, der er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven og kaldes § 3-områder, og dem der ikke er beskyttede. Det kan være småskove, vejkanter, levende hegn, sø- og vandløbsbredder, markskel, gravhøje og uopdyrkede områder.

Her registrerer Miljøstyrelsen plantearter og strukturer som højde af vegetation, tilgroning med træer, invasive arter og drift.