Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hav og fjord

Miljøstyrelsen overvåger tilstanden i fjorde, ved kyster og på åbne havområder ved at tage fysiske, kemiske og biologiske prøver.

 

Om delprogrammet for hav og fjord

Delprogrammet for hav og fjord har fokus på at sikre et samlet overblik over tilstanden og udviklingen i det marine miljø.

Hvorfor overvåger Miljøstyrelsen hav og fjorde?

Miljøstyrelsens overvågning af hav og fjorde dokumenterer tilstanden i det marine miljø. På den baggrund er det muligt at vurdere, hvordan tilstanden har udviklet sig over årene, og om det marine miljø lever op til nationale og internationale målsætninger. Samtidig udgør overvågningen grundlaget for, at der kan beregnes den indsats, der skal til for at opfylde målsætningerne.

Miljøtilstanden i fjorde og havområder bliver påvirket af næringsstoffer fra land. Bundlevende dyr og planter, havpattedyr som sæler og marsvin samt følsomme naturtyper bliver også påvirket af miljøfarlige forurenende stoffer, af affald, støj og forstyrrelser fra fiskeri og skibstrafik.

Ved at overvåge det marine miljø og tilstanden for sjældne og truede arter og havnaturtyper kan Miljøstyrelsen levere viden om, hvordan nationale miljøtiltag virker. Miljøstyrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.

Hvor overvåger Miljøstyrelsen hav og fjorde?

Miljøstyrelsen registrerer og måler i danske fjorde og på rigtig mange lokaliteter i hele det havområde, der omgiver Danmark.

Fjorde og havområder er delt op i adskillige mindre overvågningsområder. Områderne er blandt andet afgrænsede efter deres geografi, deres saltholdighed og efter, om de rummer sjældne og truede arter eller havnatur, der er særlig karakteristisk for Europa, de såkaldte Natura 2000-områder.

Miljøstyrelsen foretager registreringer og tager målinger fra mange forskellige positioner inden for disse vandområder.

Se oversigt over overvågningsstationer for hav og fjorde

Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen hav og fjorde?

Der laves mange forskellige former for undersøgelser i det marine miljø. Hvor ofte, de enkelte undersøgelser bliver foretaget, afhænger af, hvilke data der skal indsamles, og hvad data skal bruges til.

En række målinger bliver foretaget hvert år. Det gælder vandets saltholdighed, temperatur, lys og sigtdybde, lavfrekvent støj samt vandets indhold af næringsstoffer og klorofyl, dyre- og planteplankton og registrering af ikke-hjemmehørende arter.

Registrering af for eksempel plastaffald, måling af miljøfarlige forurenende stoffer, udbredelse af makroalger og ålegræs, bundfauna og dyr og alger på rev samt optælling af sæl og marsvin sker med varierende frekvens fra hvert til hvert femte år.

Mål, vi skal opnå

Påvirkninger med næringsstoffer og miljøfarlige forurenende stoffer skal holdes på et niveau, så der kan opnås god kemisk og økologisk tilstand i fjorde og kystvande og god miljøtilstand i åbne farvande.

18 procent af det danske havareal er udpeget som Natura 2000-områder. Inden for de i alt 97 marine Natura 2000-områder skal Danmark beskytte og bevare syv forskellige havnaturtyper som stenrev og boblerev, tre arter af havpattedyr samt en række fuglearter.

Miljøstyrelsen vurderer havenes miljøtilstand på baggrund af 11 temaer, som fremgår af Danmarks Havstrategi. Det er målet, at der skal opnås god miljøtilstand for disse 11 temaer. Samtidig skal vandrammedirektivets mål om god økologisk og kemisk tilstand i fjorde og kystvande være opfyldt.

Sådan overvåger Miljøstyrelsen hav og fjorde

Miljøstyrelsen vurderer havenes tilstand ved at tage mange forskellige typer af prøver og foretage optællinger af dyr og planter og registrere havnaturtyper. 

Profil og næringsstoffer i vand og havbund

Fra skibe sender Miljøstyrelsen sonder med sensorer ned i hele vandets dybde og måler profiler af saltholdighed, temperatur, ilt og lys. Målingerne sker på vanddybder fra under 0,5 meter i fjorde til over 75 meter i åbne, dybe farvandsområder.

Sonderne bruges også til at tage vandprøver i forskellige dybder. Vandprøverne bliver analyseret for deres indhold af blandt andet nitrat, ammonium og fosfor.

Der bliver også indsamlet sedimentprøver til at bestemme indholdet af kvælstof og fosfor i havbunden.

Plante- og dyreplankton

På målestationer i havet sænker Miljøstyrelsen net ned i vandet og tager vandprøver for at opsamle plante- og dyreplankton. Størrelsen af plankton kan være ned til en tusindedel millimeter og op til et par millimeter. Planktonets arter, antal og kulstofbiomasse bliver bestemt.

Mængden af planteplankton bliver målt som klorofylindhold i vandprøver. Og væksten af planteplankton måles ved inkubering i laboratoriet med radioaktivt mærket kulstof, 14C.

Ålegræs, tang og bunddyr

Om sommeren måler Miljøstyrelsen, hvor ålegræs og andre marine blomsterplanter og tang er udbredt, hvor dybt de vokser, og eventuelt hvor store områder de dækker.

Målingerne bliver foretaget af dykkere eller med videoslæder, der trækkes gennem planternes vokseområder. I Vadehavet bliver ålegræssets udbredelse målt med fotografering fra fly.

Både tang og anden vegetation i havet bliver målt langs 50 meter til 1 kilometer lange linjer ud fra kysten.

I forårsmånederne undersøges dyrene, der lever i havbunden - orme, muslinger og krebsdyr. Hvilke arter er der, hvor mange er der af hver art, og hvad er deres biomasse?

Naturtyper

Miljøstyrelsen undersøger sjældne og truede havnaturtyper som stenrev, boblerev - hvor der bobler metangas op - og sandbanker. Undersøgelserne består i at registrere det plante- og dyreliv, der er specifikt for disse naturtyper.

Hvor udbredte de enkelte arter er, og hvor mange der er af hver art, giver et billede af tilstanden i området. Undersøgelserne bliver foretaget af dykkere og ved indsamling af bundprøver.

Havpattedyr, fugle og ikke-hjemmehørende arter

Miljøstyrelsen overvåger havpattedyr som gråsæl, spættet sæl og marsvin. Tællinger bliver foretaget fra fly eller ved akustiske undersøgelser, hvor marsvinelyde optages i vandet. For visse arter overvåges også unger og dyrenes spæklag.

I delprogrammet Hav og fjord overvåger Miljøstyrelsen nogle få fuglearter som lom og havdykand.

Miljøstyrelsen registrerer ikke-hjemmehørende arter som stillehavsøsters, sargassotang og arter af børsteorm. Med en ny metode, eDNA, måler man rester af DNA i vandet, hvor arterne har været. Dermed kan man afsløre sådanne arter. Metoden kan bruges i små vandprøver.

Miljøfarlige forurenende stoffer

Miljøstyrelsen undersøger indhold af miljøfarlige forurenende stoffer i havbund, i muslinger og i fisk. I havbunden måler Miljøstyrelsen indholdet af blandt andet phenoler og blødgørere. I muslinger og fisk undersøger SVANA indholdet af blandt andet metaller, klorerede pesticider og bromerede flammehæmmere.

Effekter af stofferne bliver undersøgt på snegle, muslinger og fisk. Her undersøges blandt andet celleskader og effekter på reproduktionen.

Plastaffald og støj

Der registreres affald fra havet langs udvalgte strande. Det sker i områder på 100 meter langs kystlinjen og i en bredde, der sikrer, at alt marint affald bliver registreret.

Mikroplast bliver registreret i havbunden og i udvalgte fiskearter og mallemukker.

Der måles kontinuert lavfrekvent undervandsstøj fra skibe.