Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Grundvand

Miljøstyrelsen måler kvaliteten og mængden af grundvand ved at tage prøver af grundvandet
og måle i boringer over hele landet. 

Om delprogrammet for grundvand

Delprogrammet har fokus på at måle indholdet af forurenende stoffer i vandet, vurdere mængden af grundvand og få et billede af grundvandets generelle tilstand. 

Hvorfor overvåger Miljøstyrelsen grundvand?

Miljøstyrelsen overvåger grundvandet for at vurdere, om vandet lever op til de nationale og internationale målsætninger om, at der skal være nok af det, og at den kemiske sammensætning skal være god. Kvaliteten og mængden af grundvand har betydning for natur, vandmiljø og drikkevand.

Miljøfarlige forurenende stoffer og næringsstoffer kan sive ned til grundvandet. Kvaliteten af grundvandet kan også blive påvirket af ændringer i regnmængderne og af stigende havspejl. Mængden af grundvand kan falde og den kemiske sammensætning blive ændret, hvis der pumpes mere op, end der dannes.

Alle vandværker skal kontrollere det vand, de pumper op, for et antal stoffer. Det er Miljøstyrelsen, der beslutter, hvilke stoffer vandværkerne selv skal kontrollere for. Hvis Miljøstyrelsen finder nye, uønskede stoffer, kan disse stoffer blive føjet til vandværkernes liste.

Ved at overvåge grundvandet kan Miljøstyrelsen tegne et samlet billede af tilstanden og af, hvordan den har udviklet sig. Dermed kan Miljøstyrelsen levere viden om, hvordan nationale miljøtiltag virker. Miljøstyrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.

Hvor overvåger Miljøstyrelsen grundvand?

Miljøstyrelsen pejler og tager prøver i omkring 1200 boringer fordelt i alle grundvandsforekomster eller grupper af forekomster i hele landet. Der kan blive taget prøver flere forskellige steder i den enkelte forekomst. Prøverne bliver taget i mellem 5 og mere end 100 meters dybde alt efter, hvor dybt grundvandet ligger.

Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen grundvand?

Miljøstyrelsen har automatiske loggere i en række boringer, som uden afbrydelse måler, hvor dybt vandspejlet ligger. Manuelle pejlinger foretager Miljøstyrelsen en gang om året i alle overvågningsboringer.

I nogle boringer bliver der taget kemiske prøver hvert år. I andre boringer bliver der taget prøver med op til fem års mellemrum. Hvis en analyse viser, at grundvandet indeholder for store mængder af et miljøfarligt forurenende stof, bliver prøven gentaget oftere.

Grundvandets alder bliver analyseret en enkelt gang i alle grundvandsforekomster.

Mål, vi skal opnå

Kravet til grundvand i Danmark er, at det har god kemisk tilstand, og at der er nok af det. Det er både af hensyn til drikkevandet og af hensyn til vandløb, søer og fjorde, som grundvandet indgår i forbindelse med.

God kemisk kvalitet er som regel opnået, når grundvandet ikke indeholder andre stoffer end dem, der naturligt findes i jorden. Det er et grundlæggende princip i Danmark, at grundvandet skal kunne drikkes efter blot at være iltet og filtreret. Det er kun muligt, hvis grundvandets kemiske kvalitet er god.

God kemisk kvalitet betyder også, at grundvandet ikke kan forurene overfladevand, som det er i kontakt med. Vandløb eller naturområder kan være præget af udstrømmende grundvand, og tilførsel af tilstrækkelige mængder af grundvand kan have betydning for miljøtilstanden.

Sådan overvåger Miljøstyrelsen grundvand

Miljøstyrelsen måler mængden og kvaliteten af grundvand ved at pejle og tage vandprøver.

Mængde af grundvand

Miljøstyrelsen vurderer mængden af grundvand ved at pejle vandstanden i boringen. Pejlingen foregår ved at sænke et særligt målebånd med en sensor ned i boringen. Når målebåndet rammer vandoverfladen, giver sensoren besked ved hjælp af lys og lyd.

Ud over de manuelle pejlinger har Miljøstyrelsen opsat et landsdækkende net af automatiske pejleloggere, som løbende opsamler og sender data om vandspejlets dybde til centrale computere.

Grundvandets kemi

Miljøstyrelsen tager flere forskellige vandprøver ved hvert prøvested. Vandet bliver suget op med slanger, og de enkelte vandprøver bliver sendt til et laboratorie. Her bliver de blandt andet analyseret for indhold af rester af sprøjtemidler, blødgørere, phenoler, aromatiske kulbrinter, for uorganiske sporstoffer og for næringsstoffer.

Grundvandets kemiske sammensætning kan variere meget i forskellige dybder. Derfor kan der blive taget prøver i forskellige lag af den enkelte grundvandsforekomst.