Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

FAQ om prøveboring efter skifergas

Hvilken myndigheder har ansvar for prøveboringen i Dybvad?

Energistyrelsen under Klima- og Energi- og Bygningsministeriet administrerer undergrundsloven og giver tilladelser til boringer. 

Naturstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har ansvaret for den VVM-screeningsproces, som Frederikshavn Kommune havde indledt omkring ni nye kemikaler - men også kommende miljøvurderinger af prøveboringen i Nordjylland.

Frederikshavn Kommune er ansvarlig myndighed for VVM-redegørelsen og VVM-tilladelsen i forbindelse med prøveboringen. Ligesom kommunen fortsat har tilsyn med den udstedte VVM-tilladelse og kompetence til at give øvrige tilladelser, for eksempel vandindvindingstilladelse. 

Skal der udarbejdes VVM-redegørelse for de ni nye kemikalier, Total anmeldte 11. maj?

Nej, det skal der ikke. Naturstyrelsen har d. 26. maj 2015 truffet afgørelse om ikke-VVM-pligt. Læs afgørelsen

Hvilken myndighed kan tillade frakturering (fracking)?

Hvis Total ønsker, at prøveproducere ved brug af frakturering, skal Energistyrelsen godkende program for dette. En eventuel frakturering kræver en ny VVM-redegørelse og VVM-tilladelse, som Naturstyrelsen skal udarbejde.

Hvis Total herefter ønsker kommercielt at indvinde skifergas - og dette godkendes af Energistyrelsen, kræver det endnu en VVM-redegørelse og en miljøgodkendelse, som skal udarbejdes af Miljøstyrelsen.

 

Kan alle kommuner udstede VVM-tilladelser til efterforskning af skifergas?

Ja, når det gælder prøveboringer uden brug af frakturering, udsteder kommunerne selv VVM-tilladelsen. Kommunens afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Når det kommer til prøveboringer med frakturering, skal Naturstyrelsen udarbejde en VVM-redegørelse og udstede VVM-tilladelse.

Hvis det drejer sig om en kommerciel indvinding af skifergas, som indbefatter en eller flere boringer med gentagne fraktureringer, er Miljøstyrelsen ansvarlig for at give en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven på baggrund af en ny VVM-redegørelse, som Miljøstyrelsen ligeledes er ansvarlig for.     

Hvorfor foretage efterforskning af skifergas?

Regeringens mål er, at hele vores energi- og transportsystem skal være baseret på 100 procent vedvarende energi i 2050.

Så længe det ikke er lykkedes at ændre de globale markeders efterspørgsel efter olie og gas, og der er et marked for fossile brændsler, kan alternativerne til dansk produceret olie og gas være mindre miljømæssig forsvarlig produktion. Herudover vil olie og gas spille en central rolle i energiforsyningen en del år frem.

Brug af naturgas vil være mere miljøvenligt end brugen af kul – der udledes mindre CO2 fra afbrænding af gas end fra afbrænding af kul. Der til kommer at statslige indtægter fra olie- og gasproduktion vil være til gavn for vores velfærd og samfundsøkonomi.

Hvor mange tilladelser er der givet til efterforskning efter skifergas?

Der er i Danmark to eksisterende tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor skiferlag er efterforskningsmålet. Tilladelserne er udstedt til områder i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland. Tilladelserne gives ifølge undergrundsloven som kombinerede tilladelser til efterforskning og indvinding.

Hvor langt er man med efterforskning efter skifergas i Danmark?

Indtil videre er der påbegyndt én efterforskningsboring i Nordjylland, som planlægges udført ned til ca. 4000 meters dybde, hvor der vil blive udtaget kerneprøver af skiferlag. Prøverne vil herefter blive undersøgt for indhold af naturgas. Hvis analyserne viser, at der er basis for at forsøge at prøveproducere denne gas, vil firmaet Total i en fase 2 gennemføre en frakturering af skiferlagene med det formål kortvarigt at prøveproducere fra skiferlagene.

Frederikshavn Kommune har for fase 1 af projektet gennemført en miljøvurdering og i den forbindelse gennemført en VVM-procedure, hvor der er udarbejdet en VVM-redegørelse og givet en VVM-tilladelse (fuldstændig VVM).

Der er obligatorisk VVM-pligt for fase 2 (frakturering og prøveproduktion) af projektet. Na-turstyrelsen er VVM-myndighed for denne fase.

Skal jeg være bekymret for frakturering i skifergasboringer?

Der vil være fuld åbenhed om den planlagte boring i Nordjylland, så alle forhold kan blive vendt og vurderet. Det selskab, der skal gennemføre boringen, skal leve op til den gældende lovgivning, og arbejdet skal ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.

Det er Energistyrelsens umiddelbare vurdering, at frakturering kan anvendes sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt. Teknikken kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt i ca. 130 boringer. Disse boringer vurderes at være repræsentative, når det gælder lig-nende boringer på land, da der ikke teknisk set er forskel på boringer offshore og på land. Hertil kommer, at modsat situationen i USA ligger skiferen, som potentielt kan indeholde gas, i Danmark 1-4 km længere nede end grundvandet.

En forudsætning for efterforskning og indvinding i Danmark er, at selskaberne indhenter alle de tilladelser og godkendelser, der er nødvendige i medfør af blandt andet undergrundsloven, miljølovgivning og anden lovgivning.

Vil der blive givet flere tilladelser til efterforskning af skifergas?

Regeringen har indført et midlertidigt stop for nye tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på land. Pausen indføres for at undersøge muligheden for at fremme en produkti-on af skifergas, der kan ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.

De to eksisterende tilladelser til efterforskning og produktion, som omfatter skifergas, berøres ikke af pausen for udstedelse af nye tilladelser. Når de samlede resultater fra boringen i Nord-jylland foreligger, gennemføres en evaluering af de erfaringer, der indhentes herfra, ligesom der forventes at foreligge et nyt nationalt studie samt nye internationale analyser, som kan indgå i evalueringen.

På baggrund af evalueringen kan regeringen tage stilling til, om der er baggrund for at udstede nye tilladelser til efterforskning efter skifergas.

Hvor stor er risikoen for forurening af drikkevandet ved frakturering?

I Danmark forventes det, at skiferlag, som er interessante i forhold til skifergas, ligger 3 til 4 kilometer nede i undergrunden. Der er stor afstand til lag med drikkevand, som typisk findes ned til få hundrede meters dybde.

Der vil blive indstøbt flere jernrør i lagene i undergrunden, inden man når ned til skiferlagene, og på den måde isoleres de gennemborede lag fra lag med drikkevand.

Ved en korrekt designet og teknisk velgennemført boring vurderer Energistyrelsen risikoen for udsivning af kemiske stoffer som meget lille.

Erfaringer fra USA tyder på, at risikoen for forurening af drikkevandet er størst fra spild på overfladen og ikke fra selve det at lave sprækkerne i lagene i undergrunden i 3 til 4 kilometers dybde. Dette forhold indgår også i VVM-proceduren.

Hvad med det store vandforbrug, der skal bruges ved frakturering i skifergasboringer?

Spørgsmålet om stort vandforbrug ved skifergasboringer har mest relevans, hvis der skal ud-føres mange produktionsboringer.

I første omgang skal der laves én efterforskningsboring, og måske skal der laves frakturering i denne ene boring.

Hvis der skal laves mange produktionsboringer i fremtiden – så kan det undersøges, om man kan benytte saltvand til fraktureringen, ligesom man gør i Nordsøen, når man laver frakture-ring i boringer dér.

Total har oplyst, at de i en evt. produktionsfase vil benytte saltvand og ikke vand af drikke-vandskvalitet til frakturering i produktionsboringer.

Hvor stor er risikoen for jordskælv ved frakturering?

Anvendelse af frakturering i skifergasboringer vil kun ske, hvis det kan foregå sikkerheds-mæssigt forsvarligt.

I april 2011 blev der i forbindelse med frakturering i en skifergasboring i det nordlige England målt mindre jordrystelser. Styrken af jordrystelserne svarer til rystelserne fra almindelig trafik. Den britiske regering igangsatte analyser af hændelserne i det nordlige England. På baggrund af analyserne og ny regulering besluttede den britiske regering i december 2012, at der kan gennemføres frakturering i skifergasboringer på land i UK.

Energistyrelsen har ikke kendskab til kraftigere jordrystelser i skifer-gasboringer end dem i England.

Hvad med den eksplosive stigning i antallet af jordskælv i den amerikanske delstat Oklahoma?

Oklahomas geologiske undersøgelse har observeret en stigning i hyppigheden af jordskælv. Jordskælv over 3 på richterskalaen er steget fra 1,5 pr. år før 2008 til det nuværende gennem-snit på 2,5 om dagen. Derved er raten af jordskælv steget med 600 sammenlignet med histori-ske data.

Oklahomas geologiske undersøgelse anser det for sandsynligt, at den primære årsag til den øgede jordskælvsaktivitet skyldes bortskaffelse af spildevand i boringer i undergrunden, og konkluderer, at der ikke er en sammenhæng mellem de observerede jordskælv over 3 på rich-terskalaen og hydraulisk frakturering (fracking).

Spildevandet, som bortskaffes, er vand, som produceres sammen med olie og gas fra konven-tionelle felter. Tilbageproduceret vand fra skifergas produktion udgør kun en mindre del af spildevandet. Spildevandet bortskaffes typisk i boringer i andre niveauer end der, hvor olie og gassen er produceret fra.  Dette resulterer i trykopbygning, hvorved risikoen for at udløse jordskælv øges. I Danmark er der ikke givet tilladelse til spildevandsboringer.

Hvordan håndteres radioaktive stoffer fra skifergasborin-gen i Nordjylland?

Der vil ske en løbende overvågning af de materialer, der bores op fra skiferlagene for at un-dersøge deres mulige indhold af radioaktive stoffer. Er der radioaktive stoffer, der kræver håndtering, vil de blive håndteret efter gældende regler.

Hvor meget skifergas er der i Danmark?

På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om der findes naturgas i skiferlag i den danske under-grund. I Danmark er vi på et meget tidligere stadie af efterforskningen og vidensopbygningen, og ny viden især fra boringer er nødvendige for at nedbringe usikkerheden på vurderingen.

Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) har på baggrund af data fra GEUS i de-cember 2013 opgjort det danske skifergas-potentiale.                USGS skønner, at det danske skifergas potentiale kan være signifikant. Det samlede estimat varierer fra 0 til knap 360 mia. Nm3.

Usikkerheden er derfor betydelig +-100 % og afspejler, at der endnu ikke er fundet skifergas i boringer i Danmark. Middelestimatet er på 186 mia. Nm3 gas. Middelscenariet er til sammen-ligning ca. 80 % af den mængde gas, der i perioden 1972-2014 er produceret fra den danske del af Nordsøen.

Hvor mange boringer skal der til at indvinde skifergas i Danmark?

Efterforskningen efter skifergas i Danmark er stadig på et tidligt stadie, og det vides endnu ikke, om der er skifergas i den danske undergrund.

Produktion fra en skifergasforekomst kræver, at produktionsboringer placeres tæt på hinan-den, da hver enkelt boring kun kan dræne et relativt lille areal i skiferen.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at udtale sig konkret om det nødvendige antal boringer til indvinding af skifergas i Danmark. Antallet vil blandt andet afhænge af skiferens egenskaber og dybden ned til skiferen.

Der kan udføres mange boringer fra én enkelt boreplads. Det vil mindske antallet af arealer, som er nødvendige at anvende på overfladen til borepladser.