Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

TIlskud til EU-INTERREG-projekter

Natur- og Miljøprojekter

En række af de investeringsprioriteter, som der støttes gennem Interreg-programmerne, handler om bæredygtig udvikling, forvaltning af naturressourcer, tilpasning til klimaforandringer og beskyttelse af natur og miljø.

På de enkelte programsekretariaters hjemmesider fremgår det, hvilke prioriteter, der gives støtte til, hvor mange midler der er afsat til de enkelte prioriteter, og hjemmesiderne indeholder information om igangværende og allerede godkendte projekter.  

Hvad gør jeg?

Prioriteter og projekter, der gives støtte til, varierer meget fra program til program, og der kan være stor forskel på ansøgningsprocedure og karakteren af projekter under hhv. grænseoverskridende programmer og transnationale programmer.

De anbefales derfor, at man orienterer sig grundigt på den relevante programhjemmeside. Her vil man bl.a. kunne finde information om formelle krav til projekterne for at ansøge om støtte, ansøgnings- og godkendelsesprocedure, datoer for kommende ansøgningsrunder og begivenheder (workshops, conferencer etc.) og databaser over tidligere og igangværende projekter.

Det kan anbefales at kontakte programsekretariaterne (kontaktinformation på programhjemmesiderne), hvis man har projektforslag, som man søger partnere til, eller selv ønsker at blive projektpartner.

Eksempelvis har Interreg North Sea Region har et online-system for projektideer, hvor man kan søge efter projektpartnere eller projekter, der mangler projektpartnere.

Miljøstyrelsen er repræsenteret i overvågnings- eller styringsudvalg i Interreg Öresund-Kattegat-Skagerak, Interreg North Sea Region og Interreg Baltic Sea Region og kan også kontaktes ved spørgsmål.

Kontaktoplysninger:

Tobias Von Platen-Hallermund ()

Tobias Grindsted ()

INTERREG i Danmark

Danmark er med i 5 Interreg A- og B-programmer (link til de enkelte programmer):

Mere information kan findes hos Erhvervsstyrelsen, der forvalter det danske regionalfondsprogram og det territoriale samarbejde. 

Generelt om INTERREG

INTERREG er forkortelsen for "europæisk territorialt samarbejde " og udgør et af de overordnede mål med den europæiske samhørighedspolitik ved at skabe rammer for og fremme samarbejde på tværs af grænser mellem nationale, regionale og lokale aktører om fælles løsninger på fælles problemstillinger og bidrage til EU-mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Interreg er finansieret gennem den Europæiske Fond for Regional udvikling (EFRU), der er en del af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene, og består i perioden 2014-2020 af 107 programmer, der samlet råder over ca. €10 mia. ud af de ca. €350 mia., der er afsat til gennemførelse af regional og samhørighedspolitikken.

Interreg-programmerne i 2014-2020 udgøres af 88 grænseoverskridende programmer (Interreg A) med fokus på grænseregioner og fælles problemstillinger på tværs af landegrænserne, 15 transnationale programmer (Interreg B) med fokus på fælles problemstillinger på tværs af større geografiske regioner og 4 interregionale programmer (Interreg C), der omfatter alle medlemsstaterne såvel som europiske lande, der ikke formelt er en del af EU.

Programmerne skal fokusere på maksimalt 4 ud af de 11 overordnede investeringsprioriteter defineret i lovgivningen for den Europæiske Fond for Regional udvikling. Hvert program har specificeret investeringesprioriteterne i en række konkrete mål for de enkelte programmer.      

undefined

De 11 overordnede investeringsprioriteter for EFRU. Kilde: EU-kommissionen

Interreg-projekter er typisk karakteriseret ved, at de inddrager projektpartnere på tværs af sektorer (lokale, regionale og nationale myndigheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer, NGO'er, små- og mellemstore virksomheder) og har stort fokus på kapacitetsopbygning og implementering af projektresultaterne. 

Mere information om INTERREG, investervingsprioriteterne, EU's samhørighedspolitik og finansieringen kan findes på EU-kommissionens hjemmeside for regional udvikling

Højre kolonne_interreg.png