Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Skifergas

Prøveboring efter forekomst af skifergas i den danske undergrund

Foreløbig miljøvurdering af anmeldelse fra 11. maj

Miljøministeriet overtog 11. maj 2015 ansvaret for fremtidige miljøvurderinger af den igangværende prøveboring - uden brug af såkaldt frakturering - efter skifergas i Frederikshavn Kommune.
Det er Naturstyrelsen, der afgør, om eksempelvis nye kemikalier ved prøveboringen kræver en ny VVM-redegørelse.

Det er Miljøministeriet, der er VVM-myndighed, hvis der på et senere tidspunkt søges om at gennemføre efterforskning eller kommerciel indvinding, hvor der gøres brug af frakturering. Det vil i begge tilfælde kræve en ny VVM-redegørelse. Derudover vil en eventuel kommerciel indvinding af skifergas kræve en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Kemikalierne
Den type kemikalier, der benyttes, vurderer Miljøstyrelsen ud fra en række fastsatte kriterier, og de bliver rangeret som grøn, gul eller rød, alt efter hvor farlige de er for miljøet.

Seks af de ni kemikalier er på den grønne liste. Det betyder, at de ikke er giftige for miljøet, de er ikke bioakkumulerende (dvs. de ophobes ikke i organismer) og de er biologisk let nedbrydelige eller på anden måde uskadelige for miljøet.

To af kemikalierne er på den gule liste. Det betyder, at de ikke lever op til samtlige af de ovenstående kriterier, men vurderingen er, at der kun er meget lille risiko for, at stofferne slipper ud til det omgivende miljø.

Det sidste kemikalie er baseret på jordnøddeskaller og opført på OSPARs internationale liste over stoffer, som udgør ingen eller meget lille risiko for miljøet. OSPAR er den internationale organisation for beskyttelse af Nordøstatlanten. Der er ingen af kemikalierne, som ifølge OSPAR kategoriseringen er røde, dvs. særligt farlige kemikalier, eller sorte, dvs. forbudte stoffer.

Ifølge Energistyrelsen er de nye kemikalier, eller kemikalier med en tilsvarende sammensætning, tillige af en type, der normalt anvendes ved boringer på land. Samtidig oplyser Energistyrelsen, at der er meget lille mulighed for, at kemikalierne kommer i kontakt med det omgivende miljø, og at anvendelsen af de nye kemikalier ikke ændrer ved denne vurdering.

Samlet set er den foreløbige vurdering derfor, at ændringen i sammensætningen af kemikalier i boremudderet ikke er VVM-pligtig, da den nye kemikaliesammensætning ikke vurderes at have nogen væsentlig negativ effekt på miljøet.

FAQ om prøveboring efter skifergas

Hvilken myndigheder har ansvar for prøveboringen i Dybvad?

Energistyrelsen under Klima- og Energi- og Bygningsministeriet administrerer undergrundsloven og giver tilladelser til boringer. 

Naturstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har ansvaret for den VVM-screeningsproces, som Frederikshavn Kommune havde indledt omkring ni nye kemikaler - men også kommende miljøvurderinger af prøveboringen i Nordjylland.

Frederikshavn Kommune er ansvarlig myndighed for VVM-redegørelsen og VVM-tilladelsen i forbindelse med prøveboringen. Ligesom kommunen fortsat har tilsyn med den udstedte VVM-tilladelse og kompetence til at give øvrige tilladelser, for eksempel vandindvindingstilladelse. 

Skal der udarbejdes VVM-redegørelse for de ni nye kemikalier, Total anmeldte 11. maj?

Nej, det skal der ikke. Naturstyrelsen har d. 26. maj 2015 truffet afgørelse om ikke-VVM-pligt. Læs afgørelsen

Hvilken myndighed kan tillade frakturering (fracking)?

Hvis Total ønsker, at prøveproducere ved brug af frakturering, skal Energistyrelsen godkende program for dette. En eventuel frakturering kræver en ny VVM-redegørelse og VVM-tilladelse, som Naturstyrelsen skal udarbejde.

Hvis Total herefter ønsker kommercielt at indvinde skifergas - og dette godkendes af Energistyrelsen, kræver det endnu en VVM-redegørelse og en miljøgodkendelse, som skal udarbejdes af Miljøstyrelsen.

 

Kan alle kommuner udstede VVM-tilladelser til efterforskning af skifergas?

Ja, når det gælder prøveboringer uden brug af frakturering, udsteder kommunerne selv VVM-tilladelsen. Kommunens afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Når det kommer til prøveboringer med frakturering, skal Naturstyrelsen udarbejde en VVM-redegørelse og udstede VVM-tilladelse.

Hvis det drejer sig om en kommerciel indvinding af skifergas, som indbefatter en eller flere boringer med gentagne fraktureringer, er Miljøstyrelsen ansvarlig for at give en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven på baggrund af en ny VVM-redegørelse, som Miljøstyrelsen ligeledes er ansvarlig for.     

Hvorfor foretage efterforskning af skifergas?

Regeringens mål er, at hele vores energi- og transportsystem skal være baseret på 100 procent vedvarende energi i 2050.

Så længe det ikke er lykkedes at ændre de globale markeders efterspørgsel efter olie og gas, og der er et marked for fossile brændsler, kan alternativerne til dansk produceret olie og gas være mindre miljømæssig forsvarlig produktion. Herudover vil olie og gas spille en central rolle i energiforsyningen en del år frem.

Brug af naturgas vil være mere miljøvenligt end brugen af kul – der udledes mindre CO2 fra afbrænding af gas end fra afbrænding af kul. Der til kommer at statslige indtægter fra olie- og gasproduktion vil være til gavn for vores velfærd og samfundsøkonomi.

Hvor mange tilladelser er der givet til efterforskning efter skifergas?

Der er i Danmark to eksisterende tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor skiferlag er efterforskningsmålet. Tilladelserne er udstedt til områder i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland. Tilladelserne gives ifølge undergrundsloven som kombinerede tilladelser til efterforskning og indvinding.

Hvor langt er man med efterforskning efter skifergas i Danmark?

Indtil videre er der påbegyndt én efterforskningsboring i Nordjylland, som planlægges udført ned til ca. 4000 meters dybde, hvor der vil blive udtaget kerneprøver af skiferlag. Prøverne vil herefter blive undersøgt for indhold af naturgas. Hvis analyserne viser, at der er basis for at forsøge at prøveproducere denne gas, vil firmaet Total i en fase 2 gennemføre en frakturering af skiferlagene med det formål kortvarigt at prøveproducere fra skiferlagene.

Frederikshavn Kommune har for fase 1 af projektet gennemført en miljøvurdering og i den forbindelse gennemført en VVM-procedure, hvor der er udarbejdet en VVM-redegørelse og givet en VVM-tilladelse (fuldstændig VVM).

Der er obligatorisk VVM-pligt for fase 2 (frakturering og prøveproduktion) af projektet. Na-turstyrelsen er VVM-myndighed for denne fase.

Skal jeg være bekymret for frakturering i skifergasboringer?

Der vil være fuld åbenhed om den planlagte boring i Nordjylland, så alle forhold kan blive vendt og vurderet. Det selskab, der skal gennemføre boringen, skal leve op til den gældende lovgivning, og arbejdet skal ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.

Det er Energistyrelsens umiddelbare vurdering, at frakturering kan anvendes sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt. Teknikken kendes fra Nordsøen, hvor frakturering har været anvendt i ca. 130 boringer. Disse boringer vurderes at være repræsentative, når det gælder lig-nende boringer på land, da der ikke teknisk set er forskel på boringer offshore og på land. Hertil kommer, at modsat situationen i USA ligger skiferen, som potentielt kan indeholde gas, i Danmark 1-4 km længere nede end grundvandet.

En forudsætning for efterforskning og indvinding i Danmark er, at selskaberne indhenter alle de tilladelser og godkendelser, der er nødvendige i medfør af blandt andet undergrundsloven, miljølovgivning og anden lovgivning.

Vil der blive givet flere tilladelser til efterforskning af skifergas?

Regeringen har indført et midlertidigt stop for nye tilladelser til efterforskning og indvinding af skifergas på land. Pausen indføres for at undersøge muligheden for at fremme en produkti-on af skifergas, der kan ske sikkerheds- og miljømæssigt fuldt forsvarligt.

De to eksisterende tilladelser til efterforskning og produktion, som omfatter skifergas, berøres ikke af pausen for udstedelse af nye tilladelser. Når de samlede resultater fra boringen i Nord-jylland foreligger, gennemføres en evaluering af de erfaringer, der indhentes herfra, ligesom der forventes at foreligge et nyt nationalt studie samt nye internationale analyser, som kan indgå i evalueringen.

På baggrund af evalueringen kan regeringen tage stilling til, om der er baggrund for at udstede nye tilladelser til efterforskning efter skifergas.

Hvor stor er risikoen for forurening af drikkevandet ved frakturering?

I Danmark forventes det, at skiferlag, som er interessante i forhold til skifergas, ligger 3 til 4 kilometer nede i undergrunden. Der er stor afstand til lag med drikkevand, som typisk findes ned til få hundrede meters dybde.

Der vil blive indstøbt flere jernrør i lagene i undergrunden, inden man når ned til skiferlagene, og på den måde isoleres de gennemborede lag fra lag med drikkevand.

Ved en korrekt designet og teknisk velgennemført boring vurderer Energistyrelsen risikoen for udsivning af kemiske stoffer som meget lille.

Erfaringer fra USA tyder på, at risikoen for forurening af drikkevandet er størst fra spild på overfladen og ikke fra selve det at lave sprækkerne i lagene i undergrunden i 3 til 4 kilometers dybde. Dette forhold indgår også i VVM-proceduren.

Hvad med det store vandforbrug, der skal bruges ved frakturering i skifergasboringer?

Spørgsmålet om stort vandforbrug ved skifergasboringer har mest relevans, hvis der skal ud-føres mange produktionsboringer.

I første omgang skal der laves én efterforskningsboring, og måske skal der laves frakturering i denne ene boring.

Hvis der skal laves mange produktionsboringer i fremtiden – så kan det undersøges, om man kan benytte saltvand til fraktureringen, ligesom man gør i Nordsøen, når man laver frakture-ring i boringer dér.

Total har oplyst, at de i en evt. produktionsfase vil benytte saltvand og ikke vand af drikke-vandskvalitet til frakturering i produktionsboringer.

Hvor stor er risikoen for jordskælv ved frakturering?

Anvendelse af frakturering i skifergasboringer vil kun ske, hvis det kan foregå sikkerheds-mæssigt forsvarligt.

I april 2011 blev der i forbindelse med frakturering i en skifergasboring i det nordlige England målt mindre jordrystelser. Styrken af jordrystelserne svarer til rystelserne fra almindelig trafik. Den britiske regering igangsatte analyser af hændelserne i det nordlige England. På baggrund af analyserne og ny regulering besluttede den britiske regering i december 2012, at der kan gennemføres frakturering i skifergasboringer på land i UK.

Energistyrelsen har ikke kendskab til kraftigere jordrystelser i skifer-gasboringer end dem i England.

Hvad med den eksplosive stigning i antallet af jordskælv i den amerikanske delstat Oklahoma?

Oklahomas geologiske undersøgelse har observeret en stigning i hyppigheden af jordskælv. Jordskælv over 3 på richterskalaen er steget fra 1,5 pr. år før 2008 til det nuværende gennem-snit på 2,5 om dagen. Derved er raten af jordskælv steget med 600 sammenlignet med histori-ske data.

Oklahomas geologiske undersøgelse anser det for sandsynligt, at den primære årsag til den øgede jordskælvsaktivitet skyldes bortskaffelse af spildevand i boringer i undergrunden, og konkluderer, at der ikke er en sammenhæng mellem de observerede jordskælv over 3 på rich-terskalaen og hydraulisk frakturering (fracking).

Spildevandet, som bortskaffes, er vand, som produceres sammen med olie og gas fra konven-tionelle felter. Tilbageproduceret vand fra skifergas produktion udgør kun en mindre del af spildevandet. Spildevandet bortskaffes typisk i boringer i andre niveauer end der, hvor olie og gassen er produceret fra.  Dette resulterer i trykopbygning, hvorved risikoen for at udløse jordskælv øges. I Danmark er der ikke givet tilladelse til spildevandsboringer.

Hvordan håndteres radioaktive stoffer fra skifergasborin-gen i Nordjylland?

Der vil ske en løbende overvågning af de materialer, der bores op fra skiferlagene for at un-dersøge deres mulige indhold af radioaktive stoffer. Er der radioaktive stoffer, der kræver håndtering, vil de blive håndteret efter gældende regler.

Hvor meget skifergas er der i Danmark?

På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om der findes naturgas i skiferlag i den danske under-grund. I Danmark er vi på et meget tidligere stadie af efterforskningen og vidensopbygningen, og ny viden især fra boringer er nødvendige for at nedbringe usikkerheden på vurderingen.

Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) har på baggrund af data fra GEUS i de-cember 2013 opgjort det danske skifergas-potentiale.                USGS skønner, at det danske skifergas potentiale kan være signifikant. Det samlede estimat varierer fra 0 til knap 360 mia. Nm3.

Usikkerheden er derfor betydelig +-100 % og afspejler, at der endnu ikke er fundet skifergas i boringer i Danmark. Middelestimatet er på 186 mia. Nm3 gas. Middelscenariet er til sammen-ligning ca. 80 % af den mængde gas, der i perioden 1972-2014 er produceret fra den danske del af Nordsøen.

Hvor mange boringer skal der til at indvinde skifergas i Danmark?

Efterforskningen efter skifergas i Danmark er stadig på et tidligt stadie, og det vides endnu ikke, om der er skifergas i den danske undergrund.

Produktion fra en skifergasforekomst kræver, at produktionsboringer placeres tæt på hinan-den, da hver enkelt boring kun kan dræne et relativt lille areal i skiferen.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at udtale sig konkret om det nødvendige antal boringer til indvinding af skifergas i Danmark. Antallet vil blandt andet afhænge af skiferens egenskaber og dybden ned til skiferen.

Der kan udføres mange boringer fra én enkelt boreplads. Det vil mindske antallet af arealer, som er nødvendige at anvende på overfladen til borepladser.

Henvendelser fra Pressen:

  • Naturstyrelsens VVM-sagsbehandling og VVM-regler: Kontorchef Anne-Marie Vægter Rasmussen, tlf.: 2178 2801, e-mail:
  • Øvrige spørgsmål til Naturstyrelsen: Presse- og kommunikationschef Kenneth Bo Jørgensen, tlf.: 2021 6673, e-mail:

  • Kemikalier og miljøbeskyttelsesloven under Miljøstyrelsen: Kontorchef Henrik Søren Larsen, tlf.: 2331 4037, e-mail:
  • Øvrige spørgsmål til Miljøstyrelsen: Pressechef Henrik Hagen Olesen, tlf.: 2228 7199, e-mail:  

  • Administration af undergrundsloven under Energistyrelsen: Katja Scharmann, tlf: 3392 6672, e-mail: 
  • Øvrige spørgsmål til Energistyrelsen: Pressechef Ture Falbe-Hansen, tlf.: 2513 7846, e-mail:  
skifer--proeve-illustration

ANSVAR

Miljø- og Fødevareministeriet har overtaget ansvaret for miljøvurderingen af prøveboringen efter skifergas i Frederikshavn. Ansvaret er delegeret til Naturstyrelsen, der i første omgang skal afgøre, om de nye kemikalier ved boringerne skal udløse VVM-pligt eller ej.

På det nuværende stadium foretages der ingen frakturering. Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der vil være VVM-myndighed, hvis der på et senere stadium søges om at gennemføre efterforskning eller kommerciel indvinding med brug af frakturering. Det vil i begge tilfælde kræve en ny VVM-redegørelse. Derudover vil en eventuel kommerciel indvinding af skifergas også kræve en miljøgodkendelse.

Proces

Den aktuelle boring efter skifergas i Dybvad i Nordjylland er en prøveboring, hvor der ikke sker brug af såkaldt frakturering.  Før der eventuelt kan gives tilladelse til efterforskning eller kommerciel indvinding af skifergas med brug af fraktuering, skal der laves en VVM-redegørelse, der belyser, om det kan ske miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Frederikshavns Kommunes VVM-redegørelse for energiselskabet Totals prøveboring uden brug af frakturering viser, at projektet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger på miljøet og gener for de omkringboende. Der er tale om en traditionel type boring, der er udført adskillige gange i Danmark.

Ingen ved, om der er skifergas i den danske undergrund, og om der i givet fald er nok til en kommerciel produktion. Derfor ved ingen, om frakturering bliver aktuelt.

Det kræver en række tilladelser at indvinde skifergas, og man skal igennem flere faser:

Miljø- og Fødevareministeriet er ansvarligt ressortministerium for de tilladelser, der skal gives efter VVM-bekendtgørelsen. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet.

Første fase er en prøveboring, som den i Nordjylland. Her borer man for at se, om der er skifergas i undergrunden. Der anvendes ikke frakturering. Kommunerne er normalt VVM-myndighed på denne type boringer. Ved den aktuelle boring har Miljøministeriet imidlertid overtaget ansvaret for de fremadrettede miljøvurderinger.

Anden fase er efterforskningsboring med frakturering, hvor man sprækker skiferlagene med vand og kemikalier. Den skal vise om, det kan lade sig gøre at indvinde, og om det er rentabelt. Efterforskningsboringer med frakturering er VVM-pligtige. Naturstyrelsen er myndighed for VVM for denne type boringer.

Tredje fase er indvindingsboringer, hvor man henter skifergassen op med gentagne fraktureringer, så den kan forarbejdes og bruges til energi. Her er det igen obligatorisk at udarbejde VVM-undersøgelse. Miljøstyrelsen er i produktionsfasen ansvarlig for at lave ny VVM-redegørelse og træffe afgørelse om miljøgodkendelse.

Tidslinje

2010:

  • Juni: Klima- og energiministeren giver Total og Nordsøfonden efterforskningslicens efter undergrundsloven

2014:

2015:

2016:

  • 29. januar: Den videnskabelige udredning af international viden om skifergas relateret til en dansk kontekst er afsluttes. Rapporten er udarbejdet af DTU, GEUS og DCE og kan hentes på DTU's hjemmeside