Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne

Natura 2000-områderne består af habitatområder og fuglebeskyttelsesområder - herunder ramsarområder. Hvert område er udpeget i for at beskytte bestemte arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det står opført på områdets udpegningsgrundlag, hvilke arter og naturtyper, der er beskyttet i netop dette område.

Ramsarområderne er udpeget på grundlag af den international konvention Ramsarkonventionen. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne er udpeget på grundlag af EU-direktiver. 

Ramsarkonventionen

EU's naturbeskyttelsesdirektiver

Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområderne

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne justeres med jævne mellemrum. Den seneste opdatering er sket i 2012 på baggrund af en analyse i samarbejde med DCE og på grundlag af en offentlig høring. Udpegningsgrundlaget er offentliggjort i december 2012 og gældende fra 2013.

Udpegningsgrundlag for habitatområderne

Udpegningsgrundlagene for habitatområderne justeres med jævne mellemrum og som udgangspunkt hvert sjette år. Den seneste opdatering er sket i 2012 på baggrund af en gennemgang af områderne og på grundlag af en offentlig høring. Det reviderede udpegningsgrundlag trådte i kraft i 2013.

Tidligere udpegningsgrundlag

Udpegningsgrundlag for ramsarområder

Alle danske ramsarområder indgår i netværket af fuglebeskyttelsesområder, og indgår derfor også i Natura 2000. Et ramsasrområde er et vådområde af international betydning. Vådområder omfatter strandenge, moser, søer, fjorde og lavvandede havområder med en vanddybde på under 6 meter.

Et vådområde udpeges som ramsaromåde, hvis

  • der i området regelmæssigt opholder sig mindst 20.000 vandfugle
  • der i området regelmæssigt opholder sig 1 % af en population af en art eller underart af vandfugle