Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Fakta om Natura 2000-områderne

Natura 2000-områderne er et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Når et område er udpeget, som Natura 2000-område indebærer det:

  • at der i området skal sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som området er udpeget for.
    Gunstig bevaringsstatus betyder, at arterne og naturtyperne er beskyttet i tilstrækkeligt omfang til, at naturtyper og levesteder ikke går tilbage, og at arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare sine særlige karakteristika.
  • at området skal beskyttes mod nye aktiviteter, der kan skade naturen i områderne. Myndighederne er derfor underlagt særlige krav og betingelser, når de skal træffe afgørelse eller vedtage planer, der kan påvirke Natura 2000-områder. 
  • at der skal gøres en aktiv indsats for at sikre eller genoprette naturen i omådet. Grundlaget for indsatsen er de såkaldte Natura 2000-planer.

Natura 2000-områder består af fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og ramsarområder. Nogle af områderne er både fuglebeskyttelses-, habitat- og ramsarområde på én gang.

Kort over Natura 2000-områderne

Fuglebeskyttelsesområder

Danmark har 113 fuglebeskyttelsesområder. Formålet med fuglebeskyttelsesområderne er at opretholde og sikre levesteder, der er blevet forringet eller er direkte truede.

Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter, der enten er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder - eller som regelmæssigt gæster Danmark for at fælde fjer, raste under træk eller overvintre.

Især mange vandfugle er beskyttet, og derfor ligger mange fuglebeskyttelsesområder på havet, tæt på kysten eller i strandenge.

Fuglebeskyttelsesområderne er udpeget på grundlag af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv

Kort over fuglebeskyttelseområderne

Fuglebeskyttelsesområderne i tal

  • Fuglebeskyttelsesområder i Danmark: 14.700 km2
  • Områder på land: 2600 km2 - 6 % af Danmarks landareal
  • Marine områder: 12.100 km2 - 11 % af Danmarks havareal
  • 9.200 km² af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde

Habitatområder

Danmark har 261 habitatområder. Hvert område er udpeget dels for at beskytte dels for at genoprette en gunstig bevaringsstatus for bestemte naturtyper og arter af dyr og planter.

Habitatområderne skal bl.a. beskytte naturtyper, der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde og dyre- og plantearter, der er truede, sårbare eller sjældne.

Habitatområderne er udpeget på grundlag af EU's Habitatdirektiv.

Kort over habitatområderne

Habitatområderne i tal

  • Habitatområder i Danmark: ca. 19.300 km²
  • Områder på land: ca. 3.150 km²
  • Marine områder er ca. 16.150 km²

Ramsarområder

Danmark har 27 ramsarområder, der er vådområder med særlig betydning for fugle.

Formålet med ramsarområderne er at beskytte vådområder, der har international betydning som levested for vandfugle. Samtidig nyder en lang række andre planter og dyr godt af beskyttelsen.

Hovedparten af de danske ramsarområder er lavvandede dele af de indre danske farvande. Hertil kommer de vestjyske fjorde Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord samt tre ferskvandsområder Stadil og Vest Stadil fjorde, Fiilsø og Maribosøerne. Også den danske del af Vadehavet er med på listen.

Alle danske ramsarområder indgår i netværket af fuglebeskyttelsesområder, og indgår derfor også i Natura 2000.

Ramsarområderne er udpeget på grundlag af Ramsarkonventionen.

Kort over ramsarområderne

Ramsarområderne i tal

  • Ramsarareal i Danmark: 7.400 km²
  • Marine områder: 6.000 km²
  • Områder på land: 1.400 km²

Overlappende områder

24 Natura 2000-områder er udpeget både som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde med samme afgrænsning. 80 fuglebeskyttelsesområder har delvist fælles areal med ca. 100 habitatområder. Det er forklaringen på, at man ikke kan finde 374 forskellige områder på Danmarkskortet, og at det samlede areal af Natura 2000-områderne ikke svarer til summen af arealer for henholdsvis habitatområder og fuglebeskyttelsesområder.

På land er der 2.179 km², der både er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde, mens 986 km² alene er udpeget som habitatområde, og 418 km² alene er udpeget som fuglebeskyttelsesområde.

Af de marine Natura 2000-arealer er der 9.573 km², der både er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde, mens 6.610 km² alene er udpeget som habitatområde, og 2.539 km² alene er udpeget som fuglebeskyttelsesområde.

Læs mere

Beskyttelse af Natura 2000-områderne

Natura 2000-planer

EU's naturbeskyttelsesdirektiver

Ramsarkonventionen

Er du lodsejer i et Natura 2000-område?

Som skovejer eller ejer af andre arealer inden for et Natura 2000-område skal du være opmærksom på, at bestemte former for driftsændringer eller aktiviteter kræver en forudgående anmeldelse til enten kommunen eller Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Det gælder også, selvom aktiviteterne ikke normalt kræver tilladelse eller lignende.

Læs om anmeldeordningen og find skemaer til anmeldelse