Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

 

 

Hvorfor skal kæmpebjørnekloen bekæmpes?

Kæmpebjørneklo er en invasiv plante, der fortrænger andre arter og derved påvirker biodiversiteten i negativ retning. Desuden forringer den de rekreative og landskabelige værdier. Kæmpebjørneklo er også uønsket, fordi den indeholder en giftig plantesaft, som kan forårsage alvorlige forbrændinger.

Læs om kæmpebjørnekloen

Skov af kæmpebjørneklo

Når kæmpe-bjørneklo får lov at stå...

Lovgrundlag

Kæmpebjørneklo er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommuner kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten i overensstemmelse med planen.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo skal medføre, at den enkelte plante dør og bestandene udryddes. I massive bestande og i bestande, hvor der har været stor frøsætning gennem flere år, skal bekæmpelsen foregå flere år i træk.  

Ejeren har pligt til at sikre, at bekæmpelsen udføres på en sådan måde, at der på intet tidspunkt i indsatsperioden sker yderligere spredning af planten, dvs. planten må ikke sætte frø.

Bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo  

Bekendtgørelsen er fastsat i medfør af Lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009 om drift af landbrugsjorde

Rosen katost

Rosen katost, en sjælden dansk plante, trues her af kæmpebjørneklo.

Sådan bekæmpes kæmpebjørneklo - Generelle råd

Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til planten. Udryddelse kræver ofte en kombination af flere bekæmpelsesmetoder. Sidst i forløbet, når der kun er få overlevende planter tilbage, er ”den vandrende spade” uvurderlig i bekæmpelsen. Det vil sige, at hver gang området besøges, har man en spade i hånden og rodstikker de få planter, der opdages. 

Inden man starter bekæmpelsen, er det vigtigt at vurdere bestanden. Er der mange små planter, hvilket der typisk er, når der har været frøsætning de foregående år, så er skærmkapning en effektiv måde at få plantetætheden bragt ned, via ”selvudskygning”. Efter et par år kan rodstikning påbegyndes. Hvis man rodstikker i en tæt bestand, kan indsatsen ikke ses tre uger senere, så den rigtige metode skal vælges fra start. Består bestanden af spredte planter, kan rodstikning startes med det samme.

Ved rodstikning kan man nå langt på under en dag, men følger man ikke op på bekæmpelsen, kan resultatet ikke ses en måned senere. Laver man der imod et kontrolbesøg 14 dage senere og bruger en time på at tage de planter, man overså første gang, er området næsten sikkert bjørneklofrit fremover.

Også ved skærmkapning er det meget vigtigt, at man følger op på den første indsats. Man vil være overrasket over, hvor mange man overså første gang eller som er skudt op. Hyppig overvågning og kontrol med bestandene vil spare  mange ressourcer senere.

Ved maskinel bekæmpelse er det særdeles vigtigt at man stopper maskinen og til fods kommer ud i tilstødende krat, f.eks. med en spade i hånden.

Grundighed, systematik og vedholdenhed er kodeord, når det gælder bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Vær systematisk og sørg for at lave meget kontrol og opfølgning på det udførte arbejde. Det kan langt bedre svare sig at rydde et hjørne af en bestand fuldstændigt end at forsøge at bekæmpe hele bestanden halvhjertet. Der må under ingen omstændigheder færdigmodnes frø i en bekæmpet bestand. Selvom en bestand synes udryddet, bør man tilse den mindst tre år efter, sidste plante er set.

Sådan genkender du en kæmpebjørneklo

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Beskyt dig mod kæmpebjørnekloens saft

Kæmpebjørnekloens saft gør huden ekstremt følsom over for sollys og kan give alvorlige forbrændinger. Påvirkede hudområder kan være følsomme over for sollys i årevis. Når man bekæmper kæmpebjørneklo er det derfor vigtigt, at man undgår hudkontakt med planten, også selvom solen ikke skinner.

Dæk hele kroppen med handsker og tøj, helst i syntetiske vandafvisende materialer. Hvis du skal slå planten, bør du beskytte dit ansigt med visir eller beskyttelsesbriller. Pas på ikke at klø i ansigtet eller på anden hud med handskerne på.

Fortag så vidt mulig bekæmpelsen tidligt eller sent på dagen, når solen står lavt.

Gør det til en vane at vaske udsatte hudpartier (typisk ansigt, hals, hænder og underarme), hver gang der er en pause.

Får du plantesaft på huden, skal du inden 20 minutter vaske huden med vand og sæbe, og hudområdet skal beskyttes mod sollys i mindst 48 timer. Du bør søge læge og oplyse, hvilke planter du har været i kontakt med.

Valg af bekæmpelsesmetode

Vælg herunder, hvilken type areal bekæmpelsen skal foregå på. Derefter kan du aflæse, hvilken metode der egner sig til hhv. små, store og meget store bestande af kæmpebjørneklo.

Vurderingen af metoder er baseret på en afvejning af tidsforbrug, effektivitet, arbejdsmiljø og påvirkning på natur og miljø. Angivelserne er vejledende.

Vandløbskant, ti-meterbræmme

Lille bestand, op til 1.000 planter

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning

Manuel slåning
Græsning

Afdækning
Maskinel slåning

Jordbehandling
Genopdyrkning

Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning

Manuel slåning
Afdækning
Maskinel slåning

Jordbehandling
Genopdyrkning

Meget stor bestand, over 100.000 planter  

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt

Rodstikning 
Skærmkapning
Afdækning
Manuel slåning
Græsning

Maskinel slåning

Jordbehandling
Genopdyrkning

Hegn, remiser, krat mm.

Lille bestand, op til 1.000 planter

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning


Græsning

Manuel slåning
Afdækning
Jordbehandling
Maskinel slåning
Genopdyrkning



Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning
Græsning

Afdækning
Maskinel slåning

Manuel slåning
Jordbehandling
Genopdyrkning

Meget stor bestand, over 100.000 planter  

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Græsning

Rodstikning
Skærmkapning
Afdækning
Maskinel slåning

Jordbehandling
Genopdyrkning

Enge, moser, naturarealer m.m.

Lille bestand, op til 1.000 planter

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning

Manuel slåning
Græsning

Afdækning
Maskinel slåning
Jordbehandling
Genopdyrkning

Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning
Græsning

Afdækning
Maskinel slåning

Manuel slåning

Meget stor bestand, over 100.000 planter  

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Græsning

Rodstikning 
Skærmkapning
Maskinel slåning

Manuel slåning

Afdækning
Jordbehandling
Genopdyrkning

Langs veje og jernbaner

Lille bestand, op til 1.000 planter

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning

Manuel slåning
Jordbehandling

Afdækning
Maskinel slåning
Genopdyrkning
Græsning



Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning
Afdækning

Manuel slåning
Jordbehandling
Maskinel slåning

Genopdyrkning
Græsning

Meget stor bestand, over 100.000 planter  

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Afdækning

Rodstikning 
Skærmkapning
Jordbehandling
Maskinel slåning

Manuel slåning
Genopdyrkning
Græsning

Industrigrunde

Lille bestand, op til 1.000 planter

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning

Jordbehandling

Manuel slåning
Afdækning
Maskinel slåning
Genopdyrkning
Græsning



Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning
Afdækning
Jordbehandling

Manuel slåning
Maskinel slåning
Græsning

Genopdyrkning

Meget stor bestand, over 100.000 planter  

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Afdækning
Jordbehandling

Rodstikning 
Skærmkapning
Maskinel slåning
Græsning

Manuel slåning
Genopdyrkning

Landbrugsarealer

Lille bestand, op til 1.000 planter

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning

Jordbehandling
Græsning

Manuel slåning
Afdækning
Maskinel slåning
Genopdyrkning



Stor bestand, fra 1.000 til 10.000 planter 

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Rodstikning 
Skærmkapning
Afdækning
Jordbehandling
Genopdyrkning
Græsning

Manuel slåning
Maskinel slåning

Meget stor bestand, over 100.000 planter  

AnbefaletBrugbarIkke anbefaletIkke tilladt
Afdækning
Jordbehandling
Genopdyrkning
Græsning

Rodstikning
Skærmkapning
Maskinel slåning

Manuel slåning

Rodstikning

Rodstikning foregår med en almindelig spade, som bør skærpes undervejs. Ved at skære plantens rod over under vækstpunktet dør den. Vækstpunktet ligger typisk nul-to cm under jordoverfladen, så det er normalt tilstrækkeligt at rodstikke planten i to-tre cm´s dybde. Tidligere anbefalede man at rodstikke i ti cm dybde eller grave hele roden op, men det er spild af tid og kræfter. 

Vækstpunktet sidder, hvor bladene udspringer. Derfor er det tilstrækkeligt at stikke roden over lige under vækstpunktet, dvs. at bladene med det øverste stykke af roden skal helt op af jorden. En god sammenligning er gulerødder med top; når man skærer toppen af gulerødder med en kniv, skærer man også det øverste stykke af roden. Det er også præcis sådan, man skal rodstikke kæmpe-bjørneklo. 

Rodstumpen med bladet på kan gro videre, hvis den lægges på fugtig, bar jord. Det anbefales derfor at lægge de opgravede rodstykker sådan, at de ikke har jordkontakt.

Rodstikning kan foregå i hele vækstsæsonen, men arbejdet er lettest enten om foråret, hvor planterne er små, og hvor det ikke er så varmt, eller om efteråret, hvor temperaturen er faldet, og bladene ikke længere er fyldt med saft. Rodstikning kan benyttes i spredte bestande, eller skyggeundertrykte bestande i krat, hvor der ikke er risiko for at aktivere frøbanken.

Det er ikke effektivt at rodstikke i tætte bestande, førend at frøsætning har været forhindret i to-tre år. Når en voldsomt frøsættende bestands plantetæthed ved skærmkapning er kommet ned på 20-50 planter/m2 kan rodstikning påbegyndes. Er man for ivrig og bortgraver tætte bestande, risikerer man året efter at stå med 100 gange så mange planter.

Rodstikning er en meget effektiv metode, som muliggør en ret hurtig udryddelse af planten, hvis det gøres systematisk. Når metoden er indøvet, kan der under gode forhold rodstikkes op mod 300 planter i timen. Rodstikning er hårdt fysisk arbejde, men effektiviteten på lang sigt gør den til en højst anbefalet metode i selv store bestande. 

Anvendelse Egnet i alle, ikke frøsættende, bestande under 10.000 planter.
Fordel/ulempe Planten dør med det samme/hårdt arbejde.
Hvornår Anvendes i hele vækstsæsonen (feb) marts-oktober (november).

Udryddelse efter

1-5 år.

Krav til plantens størrelse

Ingen.

Faldgruber Godt plantekendskab påkrævet, så alle planter uanset bladfacon opgraves.
Materialer Skarpsleben spade (kan med fordel anvendes i flere størrelser).

Tidsforbrug

2-20m2 /time afhængig af plantetæthed.
Nyt besøg Tre-fire uger efter første rodstikning, herefter løbende. Efter 2. besøg på lokaliteten vil tidsforbruget typisk være reduceret til halvdelen.
Rodstikning

Kæmpebjørnekloens vækstpunkt fremgår tydeligt af denne opgravede og overskårne rod. Bemærk at vækstpunktet befinder sig i den øvre del af roden, hvilket betyder, at kun den øverste del af roden skal skæres over, for at slå planten ihjel.

Rodstikning 2

Overskåret rod af kæmpe-bjørneklo med tydeligt vækstpunkt.

Slåning

Slåning er en ofte benyttet metode til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Det kan enten gøres maskinelt eller med le. Ved maskinel slåning kan der dannes tåger af giftig plantesaft, derfor bør det ske i maskiner med lukket førerhus og med bagmonteret klipper. Ved anvendelse af buskrydder til manuel slåning bør der ikke bruges snøre, da denne ophvirvler en tåge af giftig plantesaft.

 

Planten dør ikke af slåning og kan overleve selv i græsplæner, der slås ofte. Væksten hæmmes dog noget, og rodens energireserver tømmes langsomt, men hvis man ikke sørger for at slå meget hyppigt, vil man blot give bestanden en fordel, idet man slår de store planter, så der kommer lys til de små, og derved kan slåning give en tættere bestand.

Der er desværre talrige eksempler på, at maskinslåning kan være med til at holde en bestand i live og sågar hjælpe til at sprede planten. I en bestand, som slås sjældent, vil de blomstrende planter kunne nå at sætte frø. Disse frø spredes så af maskinen rundt på det slåede areal, hvorved det bliver næsten umuligt at udrydde bestanden.

Bestandene kan også slås med le. Derved kan frøsætning hindres, da leslåning typisk indebærer en overvågning af blomstrende planter. Der må dog påregnes at slå med le mindst 5 gange årligt over måske 20 år, før en bestand er død ved udpining.

I mindre bestande (5-10.000 planter) kan slåning ikke betale sig. Her er rodstikning et bedre alternativ, da bestanden hurtigere udryddes. I store bestande (over 10.000 planter) kan slåning kun anbefales, hvis man slår hyppigt og er meget omhyggelig med at sikre, at ingen planter sætter frø.

Anvendelse I alle store bestande på kørefast grund, og som ikke er tilgroet med træer og buske.
Fordel/ulempe Hurtig/risiko for maskinspredning af frø, små planter overlever. 
Hvornår Anvendes i april-oktober.

Udryddelse efter

10-15 år.

Krav til plantens størrelse

Over 5-10 cm høje.

Faldgruber Modne frø på skærme i jordhøjde.
Materialer Bagmonteret slagleklipper, traktor/ATV.

Tidsforbrug

10.000m2 /time afhængig af terrræn og klippebredde.
Nyt besøg Tre-fire ugers intervaller hele sæsonen.
Slåning

Store blomstrende bjørneklo overlever maskinel slåning. Selv slagleklippere vælter blot mange planter, som så færdigmodner på jorden.

Skærmkapning

Skærmkapning er en variant af slåning, hvor man kun går efter de blomstrende planter. Skærmkapning anvendes som bekæmpelsesform i juli og august måned (evt. i juni, hvis der er sat blomster). Ved skærmkapning hindres frøsætning. Når man skærmkapper på det helt rigtige tidspunkt, dør planten, men i de fleste tilfælde vil planten sætte nye blomster fra roden, såkaldte panikskud, som så skal kappes to-tre uger senere. 

Det optimale tidspunkt for skærmkapning er lige når de blomstrende planter begynder at sætte frø. På dette tidspunkt har roden opbrugt næsten al sin energi, så der er sjældent energi til endnu en blomstring. Samtidig er frøene så uudviklede, at de ikke kan færdigmodne, hvis de fjernes fra planten. Skærmkapning foretages med en meget skarp le, eller med en machete. 

Skærmkapningen skal ske, inden frøene bliver modne (ca. 20. juli), og skærmen skal adskilles fuldstændigt fra stænglen, ellers vil frøene færdigmodne ved at suge energi fra stænglen. Det er vigtigt, at plantens store grundblade skæres af, da de ellers kan levere energi til roden, hvorved der helt sikkert kommer panikblomster. Når stænglen er fældet, skal man slå skærmen af så højt oppe som muligt. Hvis man blot fælder stænglen, vil frøene suge næring til sig fra stænglen og færdigmodne på denne. 

Det er ikke nødvendigt at samle skærmene ind og destruere dem, som det ofte angives. Selv når skærmene står med grønne halvmodne frø, kan disse ikke færdigmodne, hvis de skærmkappes tilstrækkeligt højt oppe. Jo mere stængel de har med sig, jo større risiko for spiredygtige frø. 

Skærmkappes der mens planten er i blomst, kan man uden risiko lade skærmen ligge på stedet og rådne. Er der grønne frø, skal planten skærmkappes ’skærm’ for ’skærm’, ellers vil midter-skærmen suge energi fra sideskærmene og færdigmodne. Er frøene blevet brune, når man skærmkapper, skal skærmene destrueres på stedet. 

Skærmkapning skal i princippet foretages i alle bestande, men hvor der er græsning, eller hvor der i løbet af foråret har været foretaget intensiv rodstikning, slåning eller sprøjtning, vil der kun være meget få planter, der sætter skærm.

Hvis bestanden er meget tæt, vil skærmkapningen medføre en reduktion i antallet af planter, idet de store skærmsættende planter skygger de mindre planter. I tætte bestande er det vigtigt at udnytte den interne konkurrence, så man under skærmkapningen kun skærer i de blomstrende planter og lader de øvrige være. Ved omhyggelig skærmkapning kan man i en tæt bestand i løbet af et par år gå fra en plantetæthed på flere end 1000/m2 til 20/m2, og samtidig tømmes frøbanken. 

Uanset hvornår der skærmkappes, vil mange planter sætte panikskud med nye blomster. Det er derfor vigtigt, at der inden tre uger efter første skærmkapning foretages en overvågning, hvor panikblomsterne hugges ned. Er planten særlig livskraftig, kan den sætte panikblomster tre gange. Derfor skal overvågningen foretages til midten af september. Skud eller panikskud, der sætter blomster efter 15. september, kan ikke sætte levedygtige frø. 

Det kan ikke understreges kraftigt nok, at overvågning er meget vigtigt ved skærmkapning, idet flere undersøgelser har vist, at en enkelt skærmkapning i den tidlige blomstring stresser planten til, at sætte endnu flere frø i andet forsøg. Da skærmkapning samtidig er en svær bekæmpelsesform, anbefales den sjældent som eneste bekæmpelsesform, eller kun som nødløsning.

Ulemperne skal dog holdes op imod, at metoden ved korrekt udførelse i længden er billigst, idet størstedelen af bestanden udryddes af planterne selv, og der opstår ikke nye bestande i nærheden. Derfor kan metoden anbefales selv i meget store bestande. 

Ved skærmkapning er det umuligt at undgå kontakt med planten. Skærmene sidder typisk i 4-5 m højde og bladene danner en skov i mandshøjde, derfor er det meget vigtigt med rigtig og beskyttende påklædning. Skærmkapning bør ikke foregå i sollys, så typisk skal der skærmkappes tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Anvendelse I alle bestande.
Fordel/ulempe Hurtig/risiko for at frø overlever, voldsom nærkontakt, fysisk hårdt.
Hvornår Anvendes i (juni) juli-august.

Udryddelse efter

10-20 år.

Krav til plantens størrelse

Blomstrende planter eller skærme med ½cm store grønne frø.

Faldgruber Modne frø på skærme som er afhugget forkert eller for sent.
Materialer Le, machete, rockwoolkniv.

Tidsforbrug

50-1.000m2 /time afhængig af terrræn og plantetæthed.
Nyt besøg Tre uger efter første skærmkapning og igen tre uger senere.
Skærmkapning 1

Illustration af, hvor der skal slås under skærmkapning.  Er der grønne frø, slås helt oppe under midterskærmen. Er der kun blomster, kan hele skærmen slås med et slag. 

Hvis der er store grundblade nederst på planten, skal de fjernes. Men på enkeltstående planter er det en fordel ikke at fælde hele stænglen, da det gør det nemmere at finde panikblomsterne.

Skærmkapning 2

Foto taget 31 juli. Midterskærmen har næsten modne frø (brune) og sideskærmene er også i frø. Skærmkapning skal ske helt oppe under skærmene, men trods dette vil mange frø komme til spiring. Generelt er sidste chance for skærmkapning ca. d. 20 juli, hvor der også skærmkappes som vist på billedet.

Panikskud

Når bjørnekloens blomst slås af ved skærmkapning sætter den nye skud (panikskud). Disse skal slås af 3 uger efter første skærmkapning og evt igen yderligere 3 uger senere.

Afdækning

Velafgrænsede bestande i åbent land kan med fordel afdækkes, enten med presenning, ukrudtsdug eller med UV-uigennemtrængeligt plast. Når kæmpe-bjørneklo dækkes til, visner den ned og afdækning kan i bedste tilfælde udrydde 98-99% af planterne. Metoden er yderst anbefalelsesværdig, da den er meget effektiv, og da der kun er lille kontakt med planten. Året efter ses meget lille overlevelse og næsten ingen fremspiring fra frøbanken. 

Arealet, der afdækkes, bliver helt barjordet, men fjernes afdækningen i løbet af august måned, vil mange danske planter overleve eller indfinde sig, og ofte vil meget af den omgivende vegetation indfinde sig i løbet af efteråret, således at erosionsrisikoen mindskes.

Afdækning er forbundet med en meget stor overvågningsindsats, idet planterne kan bryde igennem, eller afdækningen kan blæse af. Ligger afdækningen godt i en periode med høj sol, kan man være heldig, at alle planterne under afdækningen er døde i løbet tre-fire måneder.

Anvendelse I alle bestande på åben bund (også krat efter rydning).
Fordel/ulempe Nemt at lægge ud, effektiv udryddelse/blæser af, erosion, kan kræve dispensation at udlægge.
Hvornår Anvendes i april-august.

Udryddelse efter

1-2 år.

Krav til plantens størrelse

Ingen.

Faldgruber Forkerte materialer, manglende opsyn, blæst og høj vandstand.
Materialer Afdækningsmaterialer, dæksider, pløkker mm til fastgørelse.

Tidsforbrug

100m2 /time afhængig af terrræn.
Nyt besøg Jævnligt, især efter blæst eller voldsomt vejr.
Afdækning 2

En oplagt bestand at afdække.

Afdækning3
Afdækning

Effekten af afdækning. Når kæmpe-bjørneklo dækkes til, visner den ned, og afdækning kan i bedste tilfælde udrydde 98-99 procent af planterne. 

Jordbehandling

Jordbehandling som fræsning, pløjning og harvning er meget effektive metoder til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Jordbehandling skal foregå tre-fire gange fra april til september. Er der en meget stor frøbank, kan udryddelse vare fem år, men oftest vil jordbehandling over et par år udrydde de fleste bestande.

Inden jordbehandling påbegyndes, skal det sikres, at det er tilladt i det pågældende område, eller at man har dispensation til behandlingen. Således må jordbehandling ikke foregå i naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven, på braklagte marker omfattet af driftsbetingede støtteordninger og i ti-meter bræmmer ved vandløb. 

Anvendelse I alle større bestande på åben bund. 
Fordel/ulempe Nemt, effektivt /kræver egnede maskiner/kræver ofte dispensation.
Hvornår Hele vækstsæsonen (marts-oktober).

Udryddelse efter

3-5 år.

Krav til plantens størrelse

Ingen.
Faldgruber Frø fra bestanden kan sætte sig på dæk og plov.
Materialer Fræser, traktor, harve, plov.

Tidsforbrug

10.000m2 /time afhængig af terrræn.
Nyt besøg 3-4 uger efter første gang, ialt mindst 4 gange pr år.
Jordbehandling

Jordbehandling er effektivt mod kæmpebjørneklo, men en behandling er ikke nok.

Genopdyrkning

Genopdyrkning er generelt kun relevant på landbrugsarealer, men kan være en meget effektiv måde at udrydde store bestande af kæmpe-bjørneklo. Kæmpe-bjørneklo er ikke et markukrudt og forsvinder hurtigt (2 år) på arealer med intensiv drift. På økologiske marker, kan det være nødvendigt med 1 års forudgående intensiv pløjning inden dyrkning. Vær opmærksom på at der gælder særlige regler for braklagte arealer og kontakt din kommune, hvis du er i tvivl om metoden må benyttes på dine arealer.

Anvendelse I alle større bestande på landbrugsjord. 
Fordel/ulempe Nemt, effektivt /kræver ofte dispensation.
Hvornår Hele vækstsæsonen (marts-oktober).

Udryddelse efter

2 år.

Krav til plantens størrelse

Ingen.
Faldgruber Økologiske marker kan kræve forudgående intensiv pløjning.
Materialer Diverse landbrugsmaskiner.

Tidsforbrug

10.000m2 /time afhængig af terrræn.
Nyt besøg Løbende overvågning. Radrensning/sprøjtning efter behov.

Græsning

Græsning er en særdeles effektiv måde at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på. Får er især gode til at spise planten, mens kvægs indsats afhænger af race. Ligeledes skal kvæg gerne vænne sig til planten før de æder løs, hvor imod får ofte æder kæmpe-bjørneklo før andre planter.

Bemærk at succes ofte kræver en erfaren dyreholder, et erfaren voksen dyr, der kan oplære flokken i at spise planten og anvendelse af de rigtige racer. Følgende nordiske fåreracer er velegnede: Gute, Spelsau, Lüneburger, Såne. Følgende kvægracer er velegnede: Galloway, Skotsk Højland og Dexter (især på utilgængelige våde steder). 

Dyrene kan med fordel sættes tidligt ud i stort antal (20-30 får eller 8-10 kvæg pr. ha), så kan selv enorme bestande hurtigt decimeres. Når kæmpe-bjørnekloens grokraft svækkes først på sommeren, sænkes græsningstrykket til 5-10 får pr. ha (2-3 kvæg). Vær meget opmærksom på at græssende dyr også kan få skader af kæmpe-bjørnekloens saft. Hvis dyrene får skader af plantesaften, i form af forbrænding og betændelse, skal de fjernes fra arealet og fra direkte sollys.

Græsning er en både billig og effektiv bekæmpelsesmetode, hvor der er tale om store bestande. Er bestandene under 50.000 planter bliver etableringsudgifterne for høje i forhold til udryddelse ved f.eks. rodstikning og skærmkapning. Som en sidegevinst til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo er græsning god naturpleje, så på steder med bevaringsværdig natur kan græsning med fordel anvendes, uanset antallet af kæmpe-bjørneklo.

Selvom græsning er en effektiv måde at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på, bør man være opmærksom på, at planterne kan overleve mindst 20 år, hvis der er utilstrækkeligt højt græsningstryk. Ligeledes skal græsning suppleres af overvågning, idet der næsten altid står planter lige uden for hegnet, og da kæmpe-bjørneklo kan blomstre i tætte eller tornede krat i indhegningen.

Anvendelse I alle større bestande. 
Fordel/ulempe Nemt, effektivt /kræver de rigtige racer og meget opsyn.
Hvornår Hele vækstsæsonen (marts-oktober).

Udryddelse efter

10-20 år

Krav til plantens størrelse

Ingen, dog kræver det de rigtige racer, hvis de små planter også skal spises.
Faldgruber Forkerte racer, uerfarene dyr, skærme udenfor indhegningen og på steder indenfor hvor dyrene ikke kommer.
Materialer Hegnsmaterialer.

Tidsforbrug

Afhængig af terrræn og bevoksning.
Nyt besøg Løbende overvågning og tilsyn.
Fåregræsning

Græsning er en både billig og effektiv bekæmpelsesmetode, hvis der er tale om store bestande af kæmpebjørneklo. Især får er gode til at spise planten.

Kemisk bekæmpelse

Glyphosat har en effektiv virkning mod og er godkendt til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Danmark, også på områder indtil 2 m fra vandløb og lignende. Ønsker man at bruge pesticider til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo anbefales det at starte bekæmpelsen tidligt om foråret, når planterne er 20-25 cm høje. På dette tidspunkt er det muligt at få adgang til hele bestanden. På dette tidspunkt har planten heller ikke vokset sig over knæhøjde. Er planterne over knæhøjde er åndedrætsværn påbudt.

Da der kan spire planter efter den første behandling kan det vær nødvendigt med endnu en behandling inden udgangen af maj.

Sprøjtning skal ske i tørt og stille vejr, og bør foretages således, at kun bjørnekloplanterne behandles. Sprøjtning kan ske med rygsprøjte og afskærmet sprøjtlanse, med en weed-wiper eller ved pensling. Dette er for at undgå at al anden vegetation også udryddes, da glyphosat også virker på denne.

Hvis kemisk bekæmpelse foretages i erhvervsmæssigt øjemed skal man have enten et sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis. 

 

Metoder der ikke kan anbefales

Mange råd går på at putte salt eller vand ned i hulrummet i den afhuggede stængel. Salt er ikke et godkendt bekæmpelsesmiddel, og er derfor ikke tilladt. Salt kan desuden ændre på jordbundskemien - ikke kun på arealet, men eventuelt også på tilstødende arealer og dermed skade den naturlige vegetation, så det må frarådes.


Reetablering af området efter bekæmpelse

Når kæmpe-bjørneklo har stået i et område gennem en årrække, er der ophobet store mængder næringsstoffer, og forudsætningerne for den oprindelige danske vegetation på stedet er ændret radikalt. Dette bevirker ofte, at en udryddelse af kæmpe-bjørneklo fører til et højtvoksende samfund af grove planter som f.eks. tidsler og brændnælder.

Ønskes den oprindelige danske vegetation tilbage er det som regel nødvendigt gennem et par år at udpine området. Dette kan ske enten ved at tage høslæt gennem flere år eller ved at etablere græsning.

Planlægning af indsatsen

Forud for hver vækstsæson opfordres hver enkelt grundejer til at danne sig et overblik over, hvor mange bestande af kæmpe-bjørneklo, der er tale om, samt hvor store de er. September er et godt tidspunkt, da blomstrende planter er døde og bestandene er tilgængelige (pas på ikke at sprede frø! – vask dine støvler i området).

Derefter bør det vurderes, hvilke metoder der er mest velegnede til at bekæmpe de pågældende bestande, og der bør laves en plan for bekæmpelsen af hver enkelt bestand.

Sørg for at komme tidligt ud i bestandene og påbegynd bekæmpelsen, så snart det er muligt. I milde vintre spirer kæmpe-bjørneklo sidst i februar, og de store planter skyder allerede i vintermånederne.

I vækstsæsonen skal der være en håndfast og konsekvent 100 % bekæmpelses-indsats suppleret af kontrol og opfølgning.

Sidst på sæsonen er det rigtige tidspunkt at gøre status over bekæmpelsen, så man kan planlægge det følgende års indsats optimalt. Her præsenteres de opgaver, der kan være relevante i forbindelse med den årlige bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.

Bekæmpelse af kæmpebjørneklo året rundt

Efterår - vinter

  • Få overblik over antal bestande og bestandsstørrelser
  • Undersøg hvilke metoder der er velegnede
  • Planlæg aktuelle bekæmpelsesmetoder
  • Udarbejd bekæmpelsesplan
  • Ryd krat, brombær mm, som vil genere en kommende bekæmpelse
  • Søg nødvendige tilladelser
  • Lav græsningsaftaler
  • Etabler folde, læskure, vand m.v. på arealer, der skal afgræsses
  • Anskaf redskaber og beskyttelsesudstyr

Vækstsæsonen (tidligt forår - sommer)

  • Etabler græsning med dagligt tilsyn og pasning af dyrene
  • Afdæk planterne
  • Husk at bekæmpe planter uden for græsningsfoldene!
  • Rodstik planterne mindst 3 gange
  • Udfør slåning mindst 4 gange
  • Skærmkap omhyggeligt
  • Udfør andre bekæmpelsesmetoder efter behov
  • Før tilsyn med bestandene hver tredje uge
  • Juster bekæmpelsesplaner og -metoder

Sensommer - efterår

  • Gør status over årets bekæmpelse og revurder metoderne
  • Planlæg næste års indsats
  • Indberet gerne årets indsats og resultat til din kommune
  • Afskær alle sene skærme før frøspredning
  • Afslut græsning

Indsatsplaner og lovstof

Med bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo fra 2006, fik kommunerne mulighed for at udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Private lodsejere blev hermed forpligtet til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo på deres ejendom, hvis denne ligger i et område der er omfattet af en indsatsplan. Indsatsplanen skal bl.a. indeholde en vejledning om hvilke metoder der er egnede til bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Bekendtgørelse af Lov om drift af landbrugsjorde 

Mere om bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Referencer 

  1. Nielsen, H. (2007). Forebyggelse og bekæmpelse af invasive plantearter. Det Økologiske Råd. Kan downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside under publikationer.
  2. Nielsen, C., H.P. Ravn, W. Nentwig and Wade (red). (2005). Kæmpe-Bjørneklo – Forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Skov og Landskab, Hørsholm. Kan downloades fra http://www.giant-alien.dk/manual.html
  3. Bekendtgørelse af Lov om drift af landbrugsjorde (LBK nr 191 af 12/03/2009) på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=123419
  4. Bekendtgørelse om bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. (BEK nr 862 af 10/09/ 2009) på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127156
  5. http://naturerhverv.dk/landbrug/natur-og-miljoe/rydning/kaempebjoerneklo/
  6. http://www.care4nature.dk/invasivearter/kampe-bjorneklo.html 
  7. http://www.youtube.com/watch?v=bQe9yxCduKc
  8. Pysek, P., Cock, M.J.W., Nentwig, W. and Ravn, H.P. (2007). Ecology and management of the Giant Hogweed (Heracleum mantegazzianum). http://www.giant-alien.dk/pdf/book.pdf