Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Søer

I Danmark er der 120.000 søer. Langt de fleste af søerne er små - kun få er større end 10.000 m2. Søerne er spredt over hele landet, men de fleste ligger i det bakkede landskab i Nordsjælland samt Midt- og Østjylland. En del af de mindre søer og vandhuller er menneskeskabte. De blev skabt for 50-200 år siden som mergelgrave, kalkgrave og lergrave. I dag bliver der etableret nye vandhuller af hensyn til naturinteresser.

søer.JPG

Beskyttelse og dispensation

Søer og vandhuller er beskyttede, når de er på 100 m2 eller mere. Den åbne vandflade og det tilstødende vådområde med vand- og sumpplanter indgår i det beskyttede areal. Beskyttelsen omfatter både de naturligt forekommende søer og vandhuller, men også de menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante- og dyreliv. Endvidere er søer, der er mindre end 100 m2, beskyttede, når de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede område er på 2500 m2 og derover. Derudover er søer under 100 m2 beskyttede, når de indgår som en del af et beskyttet vandløb.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede søer.
Søer der har en vandflade på over 3 ha har en søbeskyttelseslinje på 150 m. Inden for denne zone er det ikke tilladt at ændre terrænet, bygge eller plante.

Det er normalt ikke nødvendigt at søge om tilladelse til at rydde opvækst af træer med håndkraft, men hvis man f.eks. ønsker at oprense vandhullet, skal man spørge kommunen først. Etablering af vandhuller kræver ligeledes tilladelse.

Link til naturbeskyttelsesloven og til vandløbsloven.

En række søtyper er også beskyttede af Natura 2000, se danske naturtyper omfattet af Natura 2000.

Historie

Antallet af søer og vandhuller var i mange år faldende pga. strukturudviklingen i landbruget og udvidelser af byerne. To tredjedele af søerne og vandhullerne er forsvundet i de sidste 50-60 år. I de senere år har tendensen dog ændret sig, så den tidligere tilbagegang nu er vendt til en fremgang. Fra 1996 til 2006 er der således kommet ca. 6000 ha nye søer og vandhuller til. En stor del af de nye søer og vandhuller er blevet udgravet af hensyn til naturinteresser. Også i forbindelse med naturgenopretningsprojekter samt private lodsejer-initiativer er der opstået flere nye søer og vådområder rundt omkring i landet. 

Plantelivet i og omkring søen

I overgangszonen mellem land og vand vokser sumpplanter. De vokser i de fugtige områder på land tæt ved søbredden, hvor grundvandet står højt, og de breder sig ud i søen. I næringsrige søer vil overgangszonen blive domineret at højtvoksende sumpplanter som tagrør, rørgræs, pindsvineknop, dunhammer og gul iris. I næringsfattige søer vil overgangszonen derimod domineres af lav og spredt bevoksning.

Ude i søen, på den anden side af rørsumpen, vokser flydebladsplanterne. Det er bl.a. arter som gul og hvid åkande, svømmende vandaks og vandpileurt. De er alle fæstet til bunden af søen med deres rødder. Der findes også fritsvømmende flydebladsplanter, det er forskellige arter af andemad, frøbid og den sjældnere krebseklo.
Endelig er der undervandsplanterne som er rodfæstede på søens bund og kan vokse ud til 5-7 m’s dybde. De fleste planter løfter deres blomster op til vandoverfladen, så de kan blive bestøvet af vinden eller insekter. Det er tilfældet hos vandranunkler, tusindblad og de mange arter af vandaks. Af de mere sjældne kan nævnes grundskudsplanterne tvepibet lobelie og brasenføde. De er sjældne, fordi de kun vokser i næringsfattige, klartvandede søer, og dem findes der ikke mange af.

søer 2.jpg

Dyrelivet i og omkring søen

På søens bund og bredder lever en masse smådyr. Det er insekter, som lever i ferskvand en del af deres liv, f. eks arter af guldsmede, vårfluer, døgnfluer og slørvinger. Der er også snegle, tanglopper og muslinger. I vandet lever forskellige fiskearter. I danske søer findes omkring 30 forskellige arter af fisk, dog finder man sjældent mere end 5-15 arter i samme sø. De fem mest almindelige arter i danske søer er aborre, brasen, gedde, skalle og ål.
Søerne er også tilholdssted for en lang række fugle. Nogle raster ved søerne, når de trækker gennem landet om foråret og efteråret, mens andre lever omkring søen året rundt.
Også padderne holder til i og omkring vandhullet. Alle padder er afhængige, af vand når de skal yngle. Skrubtudsen er den mest almindelige padde, og den findes både i større søer og mindre vandhuller. Da haletudserne er giftige kan skrubtudser leve sammen med fisk. Butsnudet og spidssnudet frø finder man mest i mindre vandhuller og i søer med tæt sumpvegetation, hvor haletudserne kan søge tilflugt fra fiskene. Lille vandsalamander findes i små, gerne tilgroede vandhuller. Udenfor ynglesæsonen, findes de på land tæt ved vandhullerne.

søer 3.jpg

Påvirkninger og sårbarhed

Søer og vandhuller er især sårbare over for tilførsel af for store mængder af næringsstoffer. Øget tilførsel af kvælstof og fosfor øger væksten af og mængden af planteplankton i vandet. Ved opblomstringen af planteplanktonet bliver vandet uklart, og vegetation på søens bund indskrænkes eller forsvinder helt. Dermed forsvinder føde og skjulesteder for smådyr og fisk. Det giver en øget risiko for lugtgener og fiskedød. Kvælstof og fosfor kommer primært fra landbruget.

søer 4.JPG

Pleje af søer og vandhuller

Gamle vandhuller har det med at gro til med tiden. Det sker typisk ved at tagrør og dunhammer vokser længere og længere ud i vandet, så vandfladen bliver mindre og måske til sidst forsvinder. Eller måske er vandhullet med tiden blevet så lavvandet, at der næsten ikke er vand over mudderbunden. Der kan også være tale om, at der tidligere er fyldt jord og byggeaffald i vandhullet.
I nogle tilfælde kan det derfor være en fordel at rense vandhullet op for at få en større vandflade og renere vand.
Det er vigtigt, at der kommer rigeligt med lys til vandhullet. Undgå træer og buske på den sydlige bred. Hold en dyrkningsfri bræmme ved vandhullet. Afgræsning eller jævnlig nedskæring af opvækst er gavnlig. Af hensyn til vandkvaliteten, bør der ikke udsættes fisk eller ænder i vandhullet ligesom det ikke er godt at fodre for tæt på vandhullet.

Udgivelser


Relaterede emner