Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Hvad er biodiversitet?

Livet på jorden er koncentreret til en helt tynd film på overfladen, der strækker sig over cirka 20 km fra havets bund til de øverste toppe af bjergene.

Livet på jorden er skrøbeligt og udviklet langsomt og gradvist. Det er svært at forstå, den tid det har taget at nå til det menneske, som udvandrer fra Afrika.

Det er en udvikling baseret på mange millioner af år, alene for encellede organismer at udvikle sig, baseret på utallige tilfældige hændelser og fordele, der gradvist har skabt grobund for mere avancerede livsformer med nye overlevelsesmuligheder. 

Ifølge biodiversitetskonventionen skal det liv beskyttes på tre niveauer: Den genetiske variation, arterne og økosystemerne.

Det genetiske materiale og de kemiske byggesten er fælles for det liv, vi har på jorden og sandsynliggør vores fælles oprindelse. Over tid er der skabt nye betingelser for nye livsformer, og nye samspil mellem dyr, planter og det omgivende miljø.

Arter

Arter kan forenklet sagt betegnes som en gruppe af individer, der kan forplante sig og give et formeringsdygtigt afkom.

Økosystemer

Et økosystem omfatter samspillet mellem de levende organismer og deres fysiske omgivelser.

Genressourcer

Den genetiske variation er en forudsætning for, at arter kan tilpasse sig i takt med ændringer i deres levevilkår.