Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Svampe

Mange års forskning har vist, at svampe i realiteten er nærmere beslægtede med dyr end med planter.

Forskningen har også vist, at svampe har stor betydning for nedbrydning af organisk stof i jorden. 

Det menes, at der findes omkring 1.5 millioner svampe på verdensplan. I Danmark findes der over 6000 arter.

Svampe optager næring igennem cellevæggen ved hjælp af enzymer, der nedbryder komplekse organiske stoffer til mindre letoptagelige dele.

Alle svampe

Spiselige svampe

Andre svampe

Svampeguide for begyndere

Er svampen god eller giftig?

Nogle svampearter er giftige, faktisk er nogle dødeligt giftige. Derfor er det vigtigt, at du er forsigtig, når du artsbestemmer svampe. Er du i tvivl, om en svamp er spiselig, så lad den stå.

Du kan heller ikke gå ud fra, at en svamp er spiselig, fordi der har været gnavet af den. Mange dyr spiser svampe, men det betyder ikke, at den er spiselig for mennesker. Selv om pindsvin eller snegle kan tåle svampen, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at mennesker kan tåle at spise den.

Når du støder på giftige svampe i naturen, så lad være med at sparke til dem. Husk på, at svampene gør gavn i skoven. 

Fluesvampe

  • Fluesvampene kendes på de helt hvide lameller.
  • Der sider ofte skæl på hatten.
  • De har ofte en hængende ring omkring stokken. (Er svær at se på snehvid fluesvamp.)
  • Stokken vokser op fra en knold ofte med skede.
karljohan-16-9
Spis sikkert
  • Spis kun svampe du kender, er du det mindste i tvivl, så lad dem være.
  • Spis kun godkendte spisesvampe.
  • Brug kun friske svampe til madlavning,
  • Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp. Nogle mennesker er overfølsomme over for svampe, så hvis du kun spiser lidt, så mærker du også overfølsomheden svagt.
  • Spis ikke vilde svampe i rå tilstand. Vilde svampe skal gennemsteges eller gennemkoges.
  • Hvis du har mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Medbring evt. resterne af svampene eller madrester, så de kan analyseres.

Begynd med at lære de lettest genkendelige svampe at kende - både de spiselige og de giftige, så du undgår at forveksle dem. Hvis du er det mindste i tvivl, så lad svampen stå.

Hvis du interesserer dig for at samle spisesvampe, så er det en rigtig god ide at investere i en anerkendt svampebog. 

Svampe og tungmetaller

Svampe har en evne til at koncentrere tungmetaller, såsom kadmium, kviksølv og bly. Tungmetaller er giftige for kroppen i store mængder. Derfor skal man undgå fødevarer med stort indhold af tungmetaller.

Svampene opsamler tungmetallerne fra deres omgivelser. Derfor skal du ikke plukke svampe ved stærkt trafikerede veje. Her kan jorden indeholde meget bly. Visse grunde, hvor der har ligget industri, kan være forurenede med tungmetaller. Du må aldrig spise svampe der har vokset på forurenet jord. Hold dig også væk fra tidligere lossepladser.

Når du derimod går i skoven lidt væk fra trafikerede veje, så er du på den sikre side med hensyn til tungmetaller.

Hvornår er det bedst at samle svampe?

Man kan samle svampe hele året, men der er flest at finde om efteråret, særligt hvis det har regnet i en længere periode. De fleste arter vokser i skoven, men der kan også findes svampe på græsmarker, særligt hvor der går heste og græsser. Champignonen trives særlig godt, hvor der er faldet hestepærer.

Et godt svampeår er når vi har en lun og fugtig sensommer. Det giver skovbundens svampe optimale betingelser, og der er derfor ekstra mange svampe.

Hvor kan jeg samle svampe?

I statens skove er det tilladt at gå ud under træerne og samle alle de svampe og bær, du ønsker. Men husk at læse de opsatte skilte.

I de private skove må du kun færdes fra kl. 7 til solnedgang, og færdsel til fods må kun ske ad stier og anlagte veje. Du må derfor ikke vandre ind mellem træerne væk fra stierne. Ophold må ikke finde sted inden for 150 meter fra beboelses- og driftbygninger.

Læs mere om regler i naturen

Udstyr

En god svampebog er en rigtig god ide at have med.

Det er praktisk at have en kurv med på svampeturen, så ligger de svampe, som du har plukket ikke og bliver mast, samtidig bliver de ikke så smattede, som hvis de ligger i en plasticpose. I en fugtig pose rådner svampe let - og svampe, som begynder at rådne, kan danne farlige gifte.

Til turen bør du også have en lille kniv, så kan du skære evt. gnav af dyr fra. Selv om en lille mus eller snegl har spist af en svamp, så kan du bare skære lidt fra, resten kan sagtens spises. Samtidig er det godt at kunne skære svampe igennem, hvis man får brug for at se, hvordan den er opbygget.

Det er en god ide at medbringe et kort. Hvis du finder et særligt godt sted, hvor der er mange spiselige svampe, kan du afmærke stedet på kortet. Ofte er stedet godt år efter år. 

I Naturstyrelsens vandretursfoldere kan du finde kort til mange af statens skove.

Vandretursfoldere

Tag med på svampetur

Når man skal starte med at samle svampe, kan det være en god ide at tage afsted med en trænet svampe-samler. På Naturstyrelsens Ud i naturen-kort kan du finde svampeture, hvor du kan få hjælp til at finde de gode svampe:

Find svampeture på Ud i Naturen kortet (Vælg Arrangementer)


Mere om svampe

Det vi ser af svampen når vi går i skoven er ofte kun frugtlegemet. Frugtlegemet er den del af svampen , som svampen har dannet for at formere sig. Det er frugtlegemet vi indsamler og spiser. Det er også Frugtlegemet man kigger på når spisesvampe skal bestemmes.

Frugtlegemet er også kendt under navnet paddehat. Betegnelsen bruges om frugtlegemer med hat og stok. Ordet kommer af, at man tidligere troede at frøer og tudser satte sig under hattene i regnvejr.

Det meste af svampen gemmer sig

Langt den største del af svampen befinder sig i jorden eller inde i et rådnende træ. Denne del ser vi sjældent, det kaldes for et mycelium.

Myceliet består af meget fine tråde kaldet hyfer. Hyferne er så små, at vi skal bruge mikroskop for at se dem. Hvis der ligger mange hyfer sammen, så kan vi nogen gange se dem som et hvidt, gråt eller blåt lag.

Det hvide lag uden på en brieost er faktisk et tæt lag af svampehyfer. Svampene er tilsat osten, fordi de giver osten en god smag, et smukt udsende og beskytter mod andre svampe.

Svampe og træer samarbejder

Som nævnt befinder den største del af svampen sig i jorden. Nede i jorden samarbejder svampehyferne med træernes rødder. Ofte skaffer svampen vand op til træerne, som belønning bliver svampen forsynet med sukkerstoffer fra rødderne. Sådan et samarbejde kaldes for symbiose.

Dette er nyttigt at vide, når man leder efter svampe. For man skal lære, hvilke svampe man skal se efter under hvilke træer. Eller i hvilken vegetation.

Her er et par eksempler:

  • Rød fluesvamp vokser sammen med gran og birk, den er sjælden at finde under bøgetræer.
  • Birkerørhat. Ja, der siger navnet sig selv, den skal findes i nærheden eller under birketræer.
  • Almindelig kantarel vokser sammen med træer, især under gran, eg og bøg.
honningsvamp-16-9

Svampe rydder op i naturen

Svampe er også nyttige til at nedbryde døde træer, grene og blade. Så bliver næringsstofferne tilgængelige for skovens træer igen.

Nogle svampe er skadelige for træer og kan få dem til at gå ud. Honningsvamp er nok den værste skadevolder i dansk skovbrug. Den angriber både nåletræer og løvtræer. Den lever både af dødt træmateriale såvel som den angriber levende træer.

Svampes "frø" kaldes for sporer. Sporene dannes for de fleste svampe (paddehatte) på undersiden af frugtlegemet, hvor de sider beskyttet for regn i en række lameller eller i nogle rør. Sporene er meget små eg lette, derfor spredes de let med vinden.

Hvad er en Heksering?

Undertiden støder man på et sjovt fænomen i skoven eller på græsplæner. Det er en ring af svampe. På ydersiden af ringen er græs og planter ofte mere frodige. Lige inden for ringen er græsset ofte lidt vissent eller meget kort, det ligesom ikke trives. Længere inde i ringen eller i midten kan græsset vokse frodigt igen.

Sådan et fænomen kaldes en heksering. Navnet heksering har de fået, fordi man i gamle dage troede, at der var trolddom med i spillet. Man forestillede sig, at en heks havde kogt heksebryg på stedet eller lavet trolderi. Det er også blevet påstået, at hekseringe dannes på grund af lynnedslag.