Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Ulv

Canis lupus

Efter knapt 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Nationalpark Thy i Nordjylland i november 2012. Siden er der observeret ulve og indsamlet DNA-spor i det meste af Jylland.

Ulven er Europas næststørste rovdyr på land, da kun den brune bjørn er større end ulven. Mange af de store rovdyr er i fremgang i Europa, hvilket primært skyldes fredning af dyrene i hele EU. De seneste år er rovdyr som ulv, brun bjørn og los derfor blevet mindre sjældne i Europa.

110610_sl_vaterwolfrufus_nordwiese_bb

De fleste oplysninger på denne side bygger på to redegørelser fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet:

DCE's redegørelse: Ulve i Danmark - hvad kan vi forvente?

DCE's redegørelse: Vilde ulves farlighed over for mennesker

Naturstyrelsen har desuden udarbejdet to informationsfoldere om ulv. Du kan downloade folderne som pdf'er her:

Værd at vide om ulv i Danmark

Værd at vide om ulv for husdyrholdere


Ulvens levevis

Ulve lever som regel et kobbel, der består af en hanulv og en hunulv og hvalpene fra de seneste to år. I Tyskland består et gennemsnitskobbel af otte ulve fordelt på 3 generationer. I Nordamerika kan der være op til 15 ulve i et kobbel. Størrelsen af koblet afhænger af adgangen til føde og adgang til et tilpas stort territorium. 

Når ulvene er udvoksede, forlader de koblet. For hannernes vedkommende sker det, når de er godt et år gamle. De unge hanner forlader koblet for at finde en mage og et nyt territorium. Hunner bliver ofte i koblet til de er kønsmodne for at hjælpe forældrene med at passe det nye kuld. Hanulve parrer sig ikke med deres afkom. I Europa parrer ulve sig som regel i februar og marts måned, og de føder i gennemsnit fire til seks hvalpe i april eller maj måned. Antallet af hvalpe afhænger af fødemængden i koblets territorium.

Ulvens krav til føde betyder, at der kun lever få ulve inden for det samme territorium, som de forsvarer over for andre ulve. Ulvekoblets territorium er afhængig af mængden af og adgangen til føde. Ifølge DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, varierer ulves leveområder i det østlige Polen på mellem 100 til 300 kvadratkilometer. Hvis fødegrundlaget, der primært består af råvildt og kronvildt, er mindre, vil territoriet være tilsvarende større.

Selvom et ulvekobbel kan have et stort territorium, så bevæger de sig oftest primært rundt i et område på omkring 11-23 kvadratkilometer.

ha-dyr

Ulvens føde

Ulves valg af føde er blevet nøje undersøgt i Tyskland, hvor man har lavet analyser af 1900 indsamlede ekskrementer fra ulve. Analyserne af ekskrementerne viste ikke overraskende, at ulve overvejende er kødædere, der primært lever af råvildt og kronvildt. Undersøgelserne fra Tyskland viste, at ulve også æder vildsvin, harer, kaniner, fugle, fisk og småpattedyr som rotter, mus, mosegrise og endda rovdyr som eksempelvis ræv, mår, mårhund. En ulv kan gå i mange dage uden at spise, men den kan til gengæld nemt fortære op til 20 kilo kød i løbet af et døgn, hvis den har dræbt et stort bytte som et rådyr eller et krondyr.

Ulve jager som oftest helt unge, ældre, syge eller svagelige rådyr og krondyr. På den måde luger ulve ud i vildtbestandene, så kun de stærkeste dyr overlever. Ulve spiser også gerne ådsler, påkørte dyr og andre rovdyrs byttedyr. Ulve kan også finde på at dræbe husdyr som for eksempel får, lam, geder eller kalve. Tyske undersøgelser viser, at husdyr udgør en meget lille andel af ulvens fødevalg (i alt 0,6 procent). Der er yderst få kendte eksempler på, at ulve har angrebet større husdyr som heste, køer og æsler. 

Illustrationen viser, hvad tyske ulve typisk æder. Man kan forvente en lignende fordeling af byttedyr i Danmark bortset fra vildsvin, som kun findes sporadisk i den danske natur. 

Diagram-foedevarer

Forskellen på ulven og andre dyr

Dyr -ulv

Ulv

Ulven holder som regel sin hale lavt i modsætning til hunde, der ofte holder halen højt. En ulvs halespids er altid sort. Ulve holder ofte hovedet sænket, når de løber. Ulvens ører er kortere og bredere end en stor hunds, og dens øjne er skrå og gule. I vinterhalvåret har den en kraftig vinterpels. Sommerpelsen er mere tynd og kan give ulven et "forhutlet" udseende.

Dyr -schaefer

Schæfer

Nogle hunderacer ligner ulv meget som for eksempel schæferhund eller tjekkislovakisk ulvehund. Ulvelignende hunderacers bagparti er dog som udgangspunkt lavere end forpartiet, halespidsen er som regel ikke sort, og halen holdes ofte oprejst eller endda krøllet op over ryggen. Ulvelignende hunde har normalt også længere ører end ulve, og de bærer ofte hovedet højere end en ulve. En hunds gang er ofte i skiftende retning, mens en strejfende ulv ofte bevæger sig i en lige retning.  

Ræv

Ræv

En rævs kropsbygning er ret lavstammet, og den har forholdsvis korte ben. Pelsen er tyk og rødbrun (i sjældnere tilfælde sortbrun) på oversides, hvid på undersiden og strubepartiet. Rævens ører er lange og spidse, og den har en meget lang, tyk og busket hale, som stort set altid er hvid i spidsen.

Mårhund

Mårhund

En mårhund er på størrelse med en ræv. Der er dog mere lavstammet med korte ben og en fyldig, tyk pels. Hovedet er rævelignende, men har meget markante farvetegninger i sort og hvid, hvilket gør, at den kan minde om en vaskebjørn. Mårhunde har små ører, en gråbrun pelsfarve på kroppen, mørke ben og en pjusket hale med en sort halespids.

Grævling

Grævling

Grævlinger er kraftigt bygget med korte, tykke ben. Halen er kort, pjusket og har en hvid halespids. En grævlings ansigt har en karakteristisk sort og hvid aftegning, der minder om både mårhund og vaskebjørn, men snuden er længere. Kropsfarven er overvejende grå og undersiden er sort.

Kat

Kat

Katte har små, runde hoveder med korte snude og små ører. De fleste katte har en kort, tyk og stump hale. Katte har en tyk pels. Kattens kløer kan trækkes tilbage, og de er derfor ikke synlige i fodspor i sne, sand og mudder. I modsætning til de andre rovdyr på siden her, så er katte ferme til at klatre i træer.

Ulve kan ligne schæferhunde.
Sådan kender du forskel:

  1. En ulv har et højere bækkenparti, helt lige ryg og lange, tynde ben, der får den til at se mere højbenet ud end en schæferhund.
  2. En ulv har en krave af langhåret pels om halsen, mens schæferhunde har en tæt pels, der ikke hænger løst om nakken.
  3. En ulvs ører er kortere og bredere end en schæferhunds.
  4. En ulvs hoved er bredere og kraftigere end schæferhundens, og ulven øjne er gule og skråtsiddende.
  5. En ulvs fodspor er på størrelse med en schæferhunds. De kan se meget ens ud. En ulv løber ofte ligeud over lange strækninger, mens en hund ofte skifter retning.
Schæferhund og ulv

Er ulven farlig?

Ulve er rovdyr, og de kan potentielt set gøre stor skade på både dyr og mennesker. Ifølge DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, er risikoen for et ulveangreb på mennesker i Danmark dog meget lille. Men derfor bør man stadig tage sig i agt for en ulv, hvis man skulle møde den i naturen.

Når ulveangreb er sjældne, så skyldes det, at ulve ikke opfatter mennesker som byttedyr. Ulves byttedyr er primært råvildt og kronvildt. Derudover er de fleste ulve sky over for mennesker, og i langt de fleste tilfælde vil en ulv stikke af, hvis den får færten af et menneske i naturen. 

Oplysningerne om ulves farlighed over for mennesker er baseret på en redegørelse, som DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har udarbejdet for Naturstyrelsen.

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, henviser i et notat til Naturstyrelsen til en norsk undersøgelse fra 2002, der handler om ulveangreb på mennesker i perioden 1950-2000. I løbet af den 50-årige periode blev fire mennesker dræbt af ikke-rabies-smittede ulve i Europa, fire blev dræbt i Rusland, mens ingen mennesker i løbet af de 50 år blev dræbt af ulve i Nordamerika (USA og Canada). Lægges i samme periode de dødsfald til, som skyldtes rabies-smittede ulve, kan det samlede antal dræbte mennesker opgøres til ni i Europa, otte i Rusland og ingen i Nordamerika. Siden undersøgelsen af ulveangreb på mennesker i perioden 1950-2000, oplyser DCE, at én person er blevet dræbt af ulv i Alaska, USA.

 

Naturstyrelsen har fået lavet en undersøgelse af danskernes holdning til ulve i Danmark i forbindelse med de ulveinformationsmøder, der blev afholdt i Jylland i april måned 2015: Læs undersøgelse af danskernes holdning til ulve i Danmark

Se også informationsvideoen, der blev vist på Naturstyrelsens informationsmøder om ulv: Informationsvideoen "Ulve i Danmark"

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, oplyser, at der i perioden 1950-2000 på verdensplan blev dræbt 332 mennesker af ulve, hvoraf 278 dødsfald skete i Indien. Tallene dækker over angreb fra både rabies-smittede og ikke-rabies-smittede ulve. DCE oplyser desuden, at rabies har været skyld i hovedparten af ulveangreb på mennesker uden dødelig udgang i Europa. I perioden 1950-2000 var der 59 ulveangreb på mennesker, hvoraf 38 var forårsaget af rabies-smittede ulve, mens resten (21) var forårsaget af ikke-rabies-smittede ulve. 

DTU-Veterinærinstituttet oplyser, at sygdommen rabies ikke længere findes i Danmark og Tyskland, og at der derfor kun er ubetydelig risiko for, at ulve, der vandrer til Danmark, kan have rabies.

Hvor vil ulve leve i Danmark?

Ulve bor helst i uforstyrrede områder, hvor der er rigeligt med vildt som for eksempel rådyr og krondyr. 

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har udpeget ti steder i Danmark, hvor det vurderes sandsynligt, at ulve kan bosætte sig. Det drejer sig primært om de vestlige og nordvestlige egne af Jylland: 

1. Kallesmærsk Hede og Oksby, Vejers, Bordrup, Ål, Vrøgum Klitplantager, 2. Ulfborg og Stråsø Plantage og Vosborg og Vind Hede, 3. Kronhede og Klosterhede Plantage, 4. Stenbjerg, Hvidbjerg og Lodbjerg Klitplantager, 5. Hanstholm Vildtreservat og Tved, Vilsbøl, Nystrup og Tvorup Klitplantager, 6. Vester Torup, Lild, Hjardemål og Østerild Klitplantage, 7. Rold Skov, Siem Skov, Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, 8. Estvadgård Plantage, Hjelm og Hjerl Hede, 9. Løvenholm, Fjeld Skov og Fuglsø Mose, 10. Gludsted, St. Hjøllund og Skærbæk Plantage.

Læs DCE-redegørelsen "Ulve i Danmark - hvad kan vi forvente?" (2013)

Læs DCE-redegørelsen "Ulves adfærd nær bebyggelse" (2015)

Spanske studier viser, at ulve sjældent slår sig ned i områder med bebyggelser og veje, da de foretrækker uforstyrrede egne med masser af vildt. Fra Tyskland ved man, at særligt øde hede- og skovområder er attraktive for ulve.

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, vurderer, at strejfende ulve i princippet kan vise sig i hele Jylland, mens de søger efter en mage. Når en hunulv og en hanulv vil etablere et territorium, vil de stille større krav til området som for eksempel, at de kan leve uforstyrret, og at der er rigeligt med vildt. 

Der findes ulvebestande i store dele af Europa blandt andet i Spanien, Italien, Frankrig, Polen, Tyskland, Rumænien, Bulgarien, Finland, Sverige, Norge og Danmark.

Så mange ulve kan der leve i Danmark

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, vurderer ud fra antallet af egnede leveområder, at cirka 10 ulvekobler vil kunne etablere sig i Danmark. Hvis man sammenligner med tyske forhold, så vil et ulvekobbel typisk bestå af cirka otte ulve (voksne ulve og unger). Dermed vil der være tale om cirka 80 ulve i kobler, og derudover et ukendt antal strejfende ulve, idet unge ulve som regel søger væk fra flokken, når de bliver kønsmodne. 

DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, vurderer skønsmæssigt, at der vil kunne leve 100 ulve i Jylland. Udregningerne er blandt andet baseret på bestanden af råvildt og krondyr i Danmark. 100 ulve vil kunne æde cirka en tiendedel af det samlede årlige jagtudbytte af krondyr og råvildt i Jylland, som i jagtsæsonen 2011/2012 svarede til 82.671 dyr. Dette skal sammenholdes med en totalbestand på cirka 700.000 rådyr. 

Antallet af ulve og størrelsen af et kobbel afhænger af blandt andet af, om der er rigeligt med føde, om der er egnede yngleområder og ulvenes generelle sundhedstilstand og dødelighed. Hvis der er mangel på føde, så føder en hunulv typisk færre unger end hunulve, der lever i territorier med rigeligt føde.

Ulve i Europa

Ulven genindvandrede til Tyskland fra Polen i 1990'erne, og det første ulvepar etablerede sig i år 2000. Siden har ulvene bredt sig i primært nordvestlig retning. Strejfende, tyske ulve er fundet mod øst i Ukraine, mens strejfende ulve fra Alperne er fundet i Nordspanien. Gentest af de midtsvenske ulve viser, at de stammer fra de finsk-russiske ulvebestande. 

I Tyskland lever ulve typisk i nærheden af store, militære øvelsesområder og minedriftsområder, hvor der er store arealer med nåleskov, egeskov og hede. Ulvene lever hovedsageligt i områder, hvor der er meget lidt trafik.

Den danske ulvebestand betragtes som en del af den nordeuropæiske ulvebestand, da ulve kan vandre over store afstande og strejfe mellem landene. Ulven, der blev fundet i Nationalpark Thy, blev obduceret og DNA-testet, og man ved med sikkerhed, at den stammede fra Lausitz-området i Tyskland. Dermed har Thy-ulven vandret 850 kilometer fra dens fødeegn til Thy. Ulve kan løbe op til 40-45 kilometer i timen under jagt eller flugt, og de kan derfor ubesværet tilbagelægge flere hundrede kilometer i løbet af få døgn.

Ulve er meget tilpasningsdygtige og har i nyere tid udbredt sig i hele Nordamerika, Europa, Mellemøsten og Asien. 

Sådan beskytter vi ulven

Ulven har som følge af EU's habitatdirektiv været fredet i størstedelen af EU-landene siden 1992 og i dansk lovgivning desuden efter jagt- og vildtforvaltningsloven. Det er ifølge loven forbudt eksempelvis at jage eller indfange ulve. Det kan medføre bøder og fængsel i op til to år, hvis man skyder en ulv.

Hvis der er behov for at regulere (skyde) en ulv, så kræver det en tilladelse fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Forvaltningsplan for ulv

Den daværende miljøminister godkendte i juni 2014 forvaltningsplan for ulv. Planen viser, hvordan vi i fremtiden kan håndtere ulve i Danmark. Forvaltningsplan for ulv indeholder blandt andet en kompensationsordning for landmænd, der har mistet husdyr på grund af ulveangreb. Kompensationsordningen trådte i kraft 1. juli 2014. Forvaltningsplanen er dynamisk og kan tilrettes i takt med, at der indsamles mere viden om ulvens udbredelse i Danmark.

Læs forvaltningsplan for ulv

Forvaltningsplanen for ulv er udarbejdet af en arbejdsgruppe (ulvegruppen) under Vildtforvaltningsrådet. Rådet rådgiver miljø- og fødevareministeren i jagt- og vildtforvaltningsspørgsmål og består af en formand, der udnævnes af miljø- og fødevareministeren, og en række medlemmer, der repræsenterer interesseorganisationerne. 

Læs mere om Vildtforvaltningsrådet

Ulvens historie

I Danmark blev ulven endeligt udryddet ved Estvadgård syd for Skive i 1813. Først efter 199 års fravær blev der igen med sikkerhed konstateret ulv i Danmark. Det skete med fundet af en død ulv i Nationalpark Thy i Nordjylland. Ulven blev efterfølgende obduceret og DNA-testet.  

Ulve blev udryddet i det meste af det vestlige Europa i løbet af det 18. og 19. århundrede bortset fra mindre bestande i det nordlige Europa, Den Iberiske Halvø (Spanien, Portugal, Andorra og Gibraltar) og enkelte steder i Italien.

Ulvene blev hovedsageligt udryddet, fordi de angreb mindre husdyr. Angrebene på husdyr steg i takt med, at deres naturlige fødevalg forsvandt under krigene mellem landene i Europa, hvor soldater ofte måtte leve af det råvildt, kronvildt, kaniner og harer, de kunne nedlægge.

I det sydlige England var ulven stort set udryddet ved brug af fælder og jagt i slutningen af det 15. århundrede, og i det 16. århundrede fandtes der kun ulve ved grænsen til Skotland. Den sidste ulv på De Britiske Øer blev dræbt i 1680, der har dog været enkelte tvivlsomme observationer af ulv så sent som i slutningen af det 18. århundrede i Skotland.

I Tyskland blev ulven udryddet i det 18. århundrede, og selvom ulve forsøgte at genindvandre til det tidligere Østtyskland fra Polen i det 20. århundrede, så var en egentlig bestand først en realitet efter, at ulven blev totalfredet i hele Tyskland i 1990 efter genforeningen.

Det første tyske ulvepar fik hvalpe i år 2000. Ulvekobbel nummer to var en realitet i 2005, og i 2009 var der i alt seks ulvekobler i det sydlige Tyskland. Det tog altså ti år fra de første observationer af ulv i Tyskland, til der var et ynglende ulvepar på tysk jord. 

tidslinje-ulv

Hvordan beskytter man sine husdyr?

Ulvesikre hegn 

Ulvesikre hegn egner sig godt til mindre husdyr, og da det er yderst sjældent, at ulve angriber større husdyr som køer og heste, så vil udgifterne til ulvesikre hegn ikke stå mål med risikoen for ulveangreb. 

En af de bedste og mest effektive måder at sikre husdyr som får, lam, geder og andre mindre husdyr er at få opført ulvesikre hegn med ekstra strømførende tråde nær jorden. Den metode har man gode erfaringer med i både Tyskland, Frankrig, Norge og Sverige.

Ved at placere en ekstra elektrisk tråd højst 20 centimeter over jorden forhindrer man ulven i at kravle under hegnet. De elektriske tråde sættes med cirka 20 centimeters afstand i op til 120 centimeters højde, hvilket forhindrer ulven i at springe igennem og over hegnet. 

Ikke-elektriske trådhegn (såkaldte dyrehegn) bør være minimum 120-140 centimeter høje. Da ulve foretrækker at kravle under et hegn frem for at springe over, skal trådhegnet slutte helt tæt til jorden.

Ulve kan godt finde på at grave sig under et hegn, og derfor kan det være nødvendigt at folde hegnet, så det dækker jorden et godt stykke ud fra hegnet (cirka 100 centimeter). 

Ud over at holde ulve væk fra husdyrene i den ulvesikrede indhegning, så vil både ræve og løse hunde også få sværere ved at komme ind i indhegningen. 

Tag husdyrene ind om natten

Hvis man har få husdyr, så kan den bedste løsning være at tage dyrene ind i stalden om natten.

Får. Foto: Colourbox.com

Vogterhunde

I nogle tilfælde kan vogterhunde være en god hjælp for husdyrholdere. Det kræver dog ekspertise at få succes med vogterhunde. Man bør eksempelvis altid starte med en voksen og godt socialiseret hund, inden evt. hvalpe introduceres.

Oprindelsen af hundene er også vigtig. Pyrenæerbjerghunde fra Tyskland har vist sig at være meget effektive til at holde ulve væk uden at være aggressive over for mennesker.

Læs mere om vogterhunde:

Kompensation for tabte dyr

Der gives kompensation for skader forvoldt af ulv på husdyr i de tilfælde, hvor Naturstyrelsen kan medgive, at skaden er forvoldt af ulv. Styrelsen beslutter i den konkrete situation, om der kan udbetales kompensation med det samme, eller om der skal laves en nærmere undersøgelse af det dræbte eller sårede husdyr. I de tilfælde vil styrelsen indsamle DNA-spor fra bidmærker på det sårede eller dræbte husdyr. Når undersøgelsen er afsluttet, vil den skadelidte blive meddelt resultatet af undersøgelsen og kompensationens størrelse, hvorefter kompensationen vil blive udbetalt inden for fire uger.

Der ydes kompensation, hvis det vurderes, at de angrebne husdyr har været beskyttet på en forsvarlig måde. Der kræves ikke særlig ulvesikring af hegn, men husdyrene skal have været hegnet inde på en forsvarlig måde, som sikrer dyrene mod andre rovdyr i området. 

Der udbetales et fast beløb per dyr efter følgende satser, der også dækker destruktion af husdyret herunder transport af det dræbte dyr til destruktionsstedet (se tabel).

For skader på andre dyr end dem, der kan findes i skemaet, ydes kompensation baseret på en konkret vurdering med tillæg af omkostninger til destruktion.

Skadelidte skal hurtigst muligt efter et formodet ulveangreb henvende sig til en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter i lokalområdet med speciale i ulv, så der kan ske en nærmere undersøgelse af de dræbte eller aflivede dyr. Det er også vigtigt, hvis der er tvivl om angrebet er forårsaget af ulv. 

  • Vildtkonsulent Tommy Hansen, Naturstyrelsen i Thy: 
    E-mail: , tlf.: 7254 3963 / 2222 1671.
  • Vildtkonsulent Jens Henrik Jakobsen, Naturstyrelsen i Vestjylland: 
    E-mail: , tlf.: 7254 3663 / 2031 1180.
  • Vildtkonsulent Steen Fjederholt, Naturstyrelsen i Midtjylland: 
    E-mail: , tlf.: 7254 3698 / 2527 6376.
  • Vildtkonsulent Ole Noe, Naturstyrelsen i Vadehavet:  
    E-mail: , tlf.: 2098 3580.

Skadelidte skal skriftligt (gerne per e-mail) oplyse navn, adresse, cpr./cvr.nr., samt reg.nr. og konto nr. med henblik på en eventuel udbetaling af kompensation.

Naturstyrelsens beslutninger og vurderinger kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Art  Erstatning kr/stk  Destruktion kr/stk
Får/ged Lam/kid*
0 – 10 mdr.: 800 kr.
Voksen
10+ mdr.: 1200 kr.
Drægtigt får/ged
1200 x 1,7 = 2560 kr.
Får/ged med lam (≤ 4 mdr.)
1200 + 800/lam
Produktionsvæddere: efter konkret
vurdering
Efter regning
Gris Pattegris
0 – 6 mdr.: 200 kr.
Gris
6+ mdr.: 1000 kr.
Efter regning
Hest Føl: Efter konkret vurdering
Voksen: Efter konkret vurdering
Efter regning
Kvæg Kalv
30-50 kg: 2500 kr.
51-100 kg: 3000 kr.
101 – 200 kg: 3500 kr.
201 – 300 kg: 5000 kr.
301 – 400 kg: 6500 kr.
401 – 500 kg: 8000 kr.
501 – > 9500 kr.
Voksen over 24 mdr.
400 – 500 kg: 9000 kr.
501 – 600 kg: 10000 kr.
601 – > kg: 11000 kr
Efter regning
Hund Hund: Efter konkret vurdering
Specialtrænet hund: Efter konkret
vurdering (maks. 35.000)
Efter regning
Andre husdyr Efter konkret vurdering af den
enkelte art og individ.
Efter regning

Sådan tester vi om en ulv er en ulv

Ulven og tamhunden, som nedstammer fra ulven, er så nært genetisk beslægtet, at de kan få unger med hinanden. I sådanne tilfælde bliver afkommet hybrider af både ulv og hund.

Hvor ulve er beskyttet i forhold til EU’s habitatdirektiv, så er hybrider ikke beskyttede, og hybrider skal aflives, hvis DNA-undersøgelser kan bekræfte, at der er tale om hybrider. Aflivning af hybrider skal foretages, da hybrider er med til genetisk set at true ulven som art. Der kan også være det problem med hybrider, at de ikke er så sky over for mennesker, som rigtige ulve er. 

I Danmark bliver der med jævne mellemrum indsamlet DNA-spor fra bidmærker på dræbte husdyr og fra ulvelignende ekskrementer for at afgøre, om det er en ulv eller en stor hund, der har nedlagt dyret. DNA-prøverne analyseres af det tyske Senckenberg Research Institute og DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Der udføres artsbestemmelse og hvis muligt - efterfølgende individbestemmelse, der sammenlignes med et tysk DNA-register. I Tyskland har man siden 1990’erne registeret ulve, der er indvandret til landet fra eksempelvis Polen og Rumænien.

Læs artiklen: De danske ulve er rigtige ulve