Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Egern

Sciurus vulgaris   

Udbredelse

Egernet er vidt udbredt og almindeligt i Danmark, men kan mangle på nogle mindre øer.

Udseende

Egernet er karakteristisk og let genkendelig med sin lange buskede hale, den røde farve og de lange totter af hår på ørerne.

Det er dog ikke alle egern, der har rød pels. Pelsen på oversiden kan også være brun eller næsten sort. På bugen er pelsen altid hvid.

Kropslængden på et egern er omkring 20 cm og halelængden ca. 15-20 cm. Som voksent ind ivid vejer egernet 250-450 gram.

De relativt store øjne gør synet skarp og giver dyret en vid synsvinkel.

Føde

Selvom egernet tager insekter og indimellem fugleæg- og unger, så er den overvejende planteæder. Frø og skud fra nåletræer, nødder, agern og bog står øverst på spiselisten, men de kan også tage bl.a. svampe, bær, frugter og blomster.

Levevis

Egernet er især knyttet til nåle- og blandingsskove, men arten findes også i løvskov, haver og parker.

Hanner og hunner lever hver for sig, og begge køn forsvarer deres område. I området bygger egernet flere næsten kugleformede reder, som placeres højt i træerne. Rederne laver egernet af kviste og plantemateriale, og de bruges både som skjul og hvilested. Reden, hvori ungerne fødes, er kraftigere.

Ofte gemmer egernet små forråd af føde i skovbunden, i jorden eller i revner og huller i træer.

Hannen deltager ikke i opfostringen af ungerne, så voksne hanner og hunner færdes kun sammen omkring parringstidspunktet. Egernet får et eller to kuld af tre-seks unger om året. Efter omtrent 40 dages drægtighed fødes de første unger fødes i marts-april. Andet kuld fødes som regel i juli-august.

Egern kan blive op til 6-7 år gamle.

Vidste du...?

Man kan se på en gnavet kogle, om det er et egern, der har haft fat i den. For så er der efterladt nogle skæl i toppen af koglen.

Naturlige fjender

Duehøg og skovmår er blandt de rovdyr, der tager egern.

Læs mere om egern på fugleognatur.dk

Sådan er egernet beskyttet

Fredet