Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Krybdyr

Krybdyr er dyr med tyk, tør og skællet hud, som lever på land. De fleste arter lægger æg, nogle føder levende unger. Deres æg har en hård skal, der beskytter mod udtørring. Deres kropstemperatur varierer i modsætning til pattedyrs og fugles.

Krybdyr udgør klassen Reptilia , der omfatter omkring 6.000 beskrevne arter verden over. De nulevende krybdyr inddeles i øgler, slanger, skildpadder, krokodiller og en femte orden, der kun omfatter tuataraen fra New Zealand.

Alle krybdyr

Skildpadder

Skildpadder kendes ofte på deres skjold, der dækker det meste af deres krop. Skjoldet beskytter skildpadderne mod rovdyr.

Visse vandlevende arter har dog ingen skjold. De fleste skildpadder er planteædere, men der er også arter, der er er rovdyr og ådselsædere.

Slanger og øgler

Der findes ca. 2.700 slangearter verden over. Slanger har en særdeles veludviklet lugtesans, som anvendes, når f.eks. et byttedyr skal spores. Synet hos slanger er generelt ikke særligt skarpt, men til gengæld er de utroligt gode til at registrere bevægelser.

Øgler forekommer på alle kontinenter med undtagelse af Antarktis, og der findes ca. 3.000 arter. De fleste arter findes dog i tropiske og subtropiske områder. Der findes både arter, som har veludviklede lemmer, og arter, hvis lemmer er mere eller mindre reducerede.

Mere om krybdyr

Krybdyr udgør klassen Reptilia, der omfatter omkring 6000 beskrevne arter verden over. De nulevende krybdyr inddeles i øgler, slanger, skildpadder, krokodiller og en femte orden, der kun omfatter tuataraen fra New Zealand. Slangerne er udviklet fra øgler med lemmer og hos nogle arter findes stadig små reducerede bagbens- og bækkenknogler inde i kroppen. Udviklingen mod ormefaconen og bortreduktion af lemmer er sket flere gange i øglernes udviklingshistorie, stålormen er et eksempel på dette.

Krybdyr er landlevende hvirveldyr med tyk, tør og skællet hud, der beskytter mod udtørring. De har lang hale, manglende (slanger) eller svagt udviklede ben (øgler) og karakteristisk spillende tunge, der fungerer som fintfølende lugteorgan.

Krybdyr er amnioter og de fleste arter lægger æg i jord eller sand, mens andre føder levende unger. Hos arter med æglægning er æggene beskyttet mod udtørring af en fast skal og forplantningen er uafhængig af vand. Larvestadiet er hos krybdyrene elimineret, og ungerne udklækkes som små kopier af de voksne dyr.

Krybdyr er en overvejende tropisk dyregruppe og kun ganske få arter lever i de køligt tempererede klimazoner. Det hænger sammen med, at krybdyr er exotherme og deres kropstemperatur svinger med omgivelsernes. De er afhængige af, at regulere deres kropstemperatur ved forskellig grad af eksponering for solstrålingen og kræver en høj kropstemperatur, når de er aktive.

Danmark ligger tæt på den nordlige grænse for, hvor der kan leve krybdyr og her har da også kun siden istiden levet 8 forskellige arter af krybdyr. I dag er tre af disse arter forsvundet fra Danmark, nemlig æskulapssnogen, glatsnogen og den europæiske skildpadde, således at der i dag kun lever 5 arter af krybdyr, nemlig 2 arter af slanger (hugorm og snog) og 3 arter af øgler (markfirben, stålorm og alm. firben). Krybdyrene i Danmark er mest knyttet til solbeskinnede, varme lokaliteter og alle arter er fredede.