Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nældens takvinge

Aglais urticae

Udbredelse

I Danmark er nældens takvinge almindeligt udbredt, og findes overalt hvor der vokser brændenælder. Den findes også i resten af Europa, på nær de atlantiske øer, samt østover i asien helt ud til stillehavskysten.

Udseende

Nældens takvinge kendes på de kraftigt orangefarvede vinger med sorte, gule og hvide pletter, og de mørke pletter ved bagvingernes vingebasis, samt de klare blå pletter langs hele vingekantens rand. Bagsiden af vingerne er mørk gråbrun, og ganske undseelig. Vingefanget er 46-53 mm. Larverne bliver op til 40 mm, er sorte og har på ryg og sider gule dobbeltstriber og sorte forgrenede torne. Pubben er brunligbeige

Forvekslingsmuligheder

Som det ses af nedenstående billede af kirsebærtakvinge, så ligner kirsebærtakvinge nældens takvinge, men kirsebærtakvinge er større og mangler det sorte felt ved basis af bagvingerne. Kirsebærtakvingen er en sjældenhed i Danmark. Den yngler ikke og der går år mellem at den observeres.

undefined
Nymphalis polychloros af Algirdas. CC BY-SA 3.0

Føde

Den voksne sommerfugl lever af nektar, og ses ofte på havens nektarproducerende planter, som fx sommerfuglebusk, tidselkugle, katteurt og hjortetrøst. Larverne lever af brændenældens blade.

Vidste du...?

At nældens takvinge er Danmarks nationalsommerfugl?

Levevis

Nældens takvinge er en af de første forårsbebudere. Allerede marts kommer den frem fra sine overvintringssteder i udhuse, kældre, lofter eller lignende steder. Grunden til, at den kan ses så tidligt er, at den overvintrer som voksen, og derfor ikke skal gennemgå forvandlingen til voksen i løbet af foråret.

I løbet af foråret sker parringen. I parringstiden er hannerne stærkt territoriale, og jager andre insekter væk fra deres område. Møder de en ikke-befrugtet hun, følger de hende

Som navnet angiver, er nældens takvinge tæt knyttet til brændenælde, idet den lægger sine æg i store klaser på undersiden af nældens øverste, saftige blade. Den foretrækker stor brændenælde frem for liden brændenælde, og lægger helst sine æg på de planter der står i randen af en varm, solbeskinnet bevoksning. Efter et par uger – gerne i maj og juni – klækkes larverne, hvorefter de laver et fælles spind, der omslutter toppen af nældeplanten. Her lever de sammen i mindre grupper, beskyttet mod fjender af spindet. Når larverne er blevet lidt større, fordeler de sig enkeltvis ud på andre nældeplanter.

Dens flotte røde farve med de mørke og lyse bånd, samt det at den ofte ses nær huse og haver, har gjort nældens takvinge til en af de mest populære af vore mange sommerfugle.

Nældens taksvinge har fået sit navn, fordi den lægger sine æg på undersiden af nældeblade, ofte brændenælder, og fordi den, som andre takvinger, har takket vingerand.