Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Natravn

Caprimulgus europaeus

Udbredelse

I 1800-tallet var natravn almindelig i Jylland, men var også at finde i resten af landet. Sandsynligvis på grund af opdyrkning og tilgroning af heder er forekomsten af egnede levesteder indskrænket, med en bestandsnedgang til følge. Nu tæller den danske ynglebestand omkring 500-600 par. Natravne er trækfugle, som overvintrer i Øst- og Sydafrika. De ankommer til Danmark i midten af maj og trækker sydpå igen i august-september.

Levevis

Tidligere var natravn en karakteristisk art på hederne, men i takt med opdyrkning og tilgroning af disse, tilpassede natravnens sig til at leve i åbne fyrreskove på tør og sandet bund.

For at et område er egnet som levested for natravn, er det vigtigt, at en del af arealet har en forholdsvis lav vegetation.

Fuglene lever af flyvende natlevende insekter, som de ofte fanger i andre landskabstyper end fyrreskoven.

Nogle natravne-arter har et reflekterende lag af celler bag nethinden, som gør det lettere for fuglen at se i mørke. Denne mekanisme findes også hos en række nataktive pattedyr.

Læs mere om natravnen, herunder aktuel bestandsudvikling, på Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside

Læs publikationen Bestanden af Natravn Caprimulgus europaeus i Thy - 2007

Vidste du...?

Nogle natravne-arter har et reflekterende lag af celler bag nethinden, som gør det lettere for fuglen at se i mørke. Denne mekanisme findes også hos 
en række nataktive pattedyr.

Hvad kan hjælpe natravnen?

Afgræsning af hede- og engarealer i nærheden af levestederne kan medvirke til at skabe gunstige fourageringsforhold for natravnen, fordi de græssende kreaturer, dels jager insekter op, dels selv er omsværmet af insekter.