Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Fugle

Fuglene udgør klassen Aves, der indeholder 9.856 arter. I Danmark er der omkring 400 forskellige fuglearter. Ca. halvdelen er ynglefugle, mens resten er træk-, sommer- eller vintergæster. De mange fuglearter i Danmark skyldes dels det varierede landskab, dels vores placering mellem Skandinavien og det europæiske fastland, som giver mange trækfugle en ”broforbindelse."

De fleste fuglearter er fredede hele året. Det gælder blandt andet alle rovfugle og småfugle samt de fleste vadefugle. Fredningen sker ikke kun for at beskytte truede fuglearter, men også for at opretholde store bestande af fugle. Danmark har en international forpligtelse til at beskytte de store bestande af fugle, der hvert år kommer hertil på træk.

Alle fugle

Alkefugle

Alkefuglene er udprægede havfugle, der kun går på land i yngletiden. Her er tejsten dog en undtagelse, da den er en kystfugl. Alle arter har korte smalle vinger, flyver hurtigt og er gode til at dykke, hvorimod de bevæger sig dårligt på land.

Alkefuglene findes hovedsageligt på den nordlige halvkugle, hvor stimefiskene har en lavere hastighed på grund af det kolde vand, hvilket forbedrer alkefuglenes mulighed for at få en udbytterig fangst. De sydligste forekommende arter lever ved Californien og Mexico, hvor der forekommer opstigende kolde havstrømme.

Gæs

Gæs hører egentlig til samme familie som ænder og svaner . De er alle "andefugle", men gæssene er større og tungere end ænderne.

Gæs er afhængige af at kunne græsse og ses ofte på lavvandede søer eller på de tilstødende græsarealer, som de fouragerer på.

Gøge

Gøgefamilien omfatter en række arter, som findes i områder med tropisk til tempereret klima. Der er en betydelig variation i størrelser og levevis.

Hønsefugle

Hønsefuglene opholder sig mest på jorden, dog overnatter mange arter i træer.

Hønsefuglene har korte, afrundede vinger og er ikke udholdende flyvere. De kan dog lette meget hurtigt, hvorved de f.eks. kan undslippe rovdyr.

Ibisser

Lommer og lappedykkere

Både lommer og lappedykkere var tidligere placeret i hver deres egen orden, men er nu placeret som to familier inden for ordenen storkefugle.

Der forekommer  fire arter af lommer verden over.  Alle fire arter yngler i nærheden af ferskvand i arktiske og tempererede områder ved Eurasien og Nordamerika og overvintrer på havet.

Lommer er fremragende svømmere og dykkere, som kan holde sig under vand i lang tid. På land har de derimod svært ved at bevæge sig.

De 22 arter af lappedykkere forekommer over hele verden. Ligesom lommerne er lappedykkerne tilpasset livet til vands, hvor de svømmer og dykker uden besvær, mens de kun vanskeligt bevæger sig rundt på land.

Måger

Måger er en familie med 51 arter, der af udseende er meget ens, hvorimod størrelsen på fuglene kan variere en del.

De fleste måger fouragerer ved kysterne, men der er også arter, som fanger fisk og hvirvelløse dyr på åbent hav samt arter, der lever indlands langt fra kysterne, hvor de bl.a. lever af regnorme, insekter og ferskvandsdyr.

Natravne

Natravne er aktive om natten og sover om dagen. Deres fjerdragt er i brunlige og grålige nuancer med mørke pletter, tværbånd og længdestriber, hvilket giver dem en perfekt camouflage, når de om dagen sover på jorden eller i træer.

Natravnene ses ofte under fourageringen, hvor de i glideflugt pludseligt dykker mod byttedyr.

Rovfugle

Rovfuglene er alle rovdyr, der jager levende dyr som pattedyr, fugle, fisk, slanger, firben, frøer og insekter. Nogle arter æder endda ådsler. Med deres kraftige krumme overnæb og kraftige gribefødder med stærke, krumme og spidse kløer er de i stand til at fange, aflive og sønderdele deres bytte.

En anden væsentlig tilpasning hos rovfuglene er deres meget veludviklede syn, som er helt essentielt i jagten på byttedyr.

Skarver

Der findes ca. 39 arter af skarver over hele verden. De forekommer i både ferske og salte vande, hvor de dykker efter fisk. Fjerdragten er oftest sort med næsten metallisk glans.

Fødderne er placeret langt tilbage på kroppen, hvorved skarverne kan bruge dem til fremdrift under vandet.

Skrigefugle

Skrigefugle er en gruppe fugle, der også omfatter f.eks. biædere og hærfuglen. De er meget iøjnefaldende og optræder i alle mulige farver.

Karakteristisk for mange af dem er et stort hoved og et stort næb.

Spurvefugle

Spurvefuglene omfatter ca. 60% af verdens knap 10.000 fuglearter. Det er oftest små fugle med middellange vinger, som flyver godt.

Spurvefuglenes fod har én bagudrettet tå og tre fremadrettede tæer siddende i samme plan, hvilket giver et godt greb om ekspempelvis tynde grene og plantestængler.

Spætter

Spætter er udbredt over hele verden med undtagelse af Madagascar og det meste af Australien. Det er små til mellemstore fugle, som oftest er trælevende. Deres stærke ben og skarpe kløer er en tilpasning til klatring i træer.

Deres kraftige næb bruges til at hakke i træernes bark i jagten efter insekter og larver og til at hakke redehuller ud med. Næbbet bruges også til kommunikation, idet spætterne trommer med op til over 20 slag i sekundet ved at banke næbbet mod tørre grene, der har en god resonans.

Storke og hejre

Storke og hejrer er to familier inden for ordenen af storkefugle. Storke forekommer hovedsageligt i tropiske regioner, men et par arter findes dog også i tempereret Eurasien. Det er mellemstore til meget store fugle med lang hals, lange ben, brede vinger samt et langt tilspidset næb. Fjerdragten er oftest hvid og sort. Under flugt er hals og ben udstrakte.

Hejrer omfatter ca. 60 fuglearter verden over. Ligesom storke er hejrer langhalsede, langbenede og har et langt spidst næb. Under flugt og i hvile trækker hejrer hovedet tilbage ved en S-formet bøjning af halsen.

Svaner

Svaner er en gruppe store andefugle, som har lange halse, og som er planteædende ferskvandsfugle.

Nogle arter overvintrer dog regelmæssigt i brak- og saltvand og yngler undertiden ved kyster. I Danmark finder man flere svanearter.

Terner

Terner er en familie af fugle under ordenen mågevadefugle. Der er ca. 43 arter udbredt over næsten hele verden. Det er små til mellemstore fugle.

De ligner slanke måger, men deres næb er tyndere, det tilspidstede næb er uden krog, deres vinger er smallere, halen er kløftet, og deres ben er kortere.

Traner

De ligner slanke måger, men deres næb er tyndere, det tilspidstede næb er uden krog, deres vinger er smallere, halen er kløftet, og deres ben er kortere.

Ugler

Ugler er udbredt over hele verden, men den største artsrgidom findes i troperne. Det er overvejendene nataktive dyr, der ofte kan genkendes på deres store fremadrettede øjne, de spidse krumme kløer, det kraftige krumme næb samt den kompakte krop, der i normal siddestiling holdes opret.

Ordenen inddeles normalt i to nærtstående familier; slørugler og egentlige ugler. Størrelsen varierer en del mellem arterne.

Vadefugle

Vadefuglene findes hovedsageligt ved kyster eller i sumpede områder. De fleste arter er enten langbenede, vadende fugle eller forholdsvis langbenede og hurtigt løbende fugle. Vadefuglene ruger på land.

Vandhøns

Vandhøns er udbredt i det meste af verden med undtaglese af polare områder og de tørreste ørkenområder.

Det er små til mellemstore fugle, der lever på jorden - ofte i sumpede områder - og bevæger sig rundt i skjul af vegetationen.

Ænder

Ænder er fugle, der er knyttet til vandet. Tre af deres tæer er forbundet med svømmehud, hvilket gør dem i stand til at padle sig igennem vandet.

Ænder kendes på bl.a. på deres karakteristiske brede og flade næb.

Mere om fugle

Fugle er dyr, der er beklædt med fjer. De lægger æg, ånder med lunger, og deres forlemmer er omdannet til vinger.

Fuglene udgør klassen Aves, der indeholder 9.856 arter, og er en særdeles succesfuld gruppe af flyvende dyr, der findes både på land, i ferskvand og på havet. I Danmark er der iagttaget omkring 400 forskellige fuglearter, hvoraf omkring halvdelen er ynglefugle, mens resten er træk-, sommer- eller vintergæster.

Mangfoldigheden af fuglearter i Danmark skyldes dels Danmarks store variation i landskabet dels landets placering mellem Skandinavien og det øvrige europæiske fastland, hvilket giver mange trækfugle en ”broforbindelse."

Fugle er endotherme hvirveldyr ligesom pattedyr, hvilket vil sige, at de vha. varmen fra deres høje stofskifte holder kropstemperaturen konstant. Deres kropstemperatur er omkring 40 grader, hvilket er lidt højere end pattedyrs. Fjerenes isolering er afgørende for opretholdelsen af denne høje kropstemperatur, der er afhængig af en hurtig og effektiv fordøjelse og sikrer, at fuglene kan være aktive uafhængigt af deres omgivelsers temperatur.

Krybdyr, pattedyr og fugle går tilsammen under betegnelsen amnioter. I modsætning til padderne er amnioterne helt tilpasset livet på landjorden og deres forplantning er helt uafhængig af vand. Fugle og krybdyr har tilpasset sig dette ved at lægge æg med en fast pergament-agtig eller forkalket skal, der kan udvikle sig i de tørre omgivelser på landjorden. Æggene bliver hos fuglene beskyttet i en rede. Reden kan være helt simpel (fx en fordybning i jorden) eller mere eller mindre avanceret.

Karakteristisk for fuglene er flyveevnen og de er de eneste dyr, sammen med flagermusene, der kan flyve. Nogle fugle har dog helt mistet evnen til at flyve, andre anvender kun deres vinger til at flyve kortere strækninger, mens helt andre flyver flere uger eller måneder ad gangen og fanger alt deres føde i luften.

Mange forskellige ting bevirker i samspil at fugle kan flyve. Fjerene og forskellige tilpasninger der sænker fuglens vægt spiller store roller.

Fjer er ligesom flyvning karakteristisk for fugle. Fuglene er de eneste dyr, der har udviklet fjer og disse inddeles i tre grupper: Svingfjer, dækfjer (eller konturfjer) og dun. Svingfjerene gør fuglen i stand til at flyve, dækfjerene dækker fuglens krop og gør den aerodynamisk og dunene ligger tæt til kroppen og isolerer, så fuglen ikke mister varmeenergi til omgivelserne. 

Udover fjerene medvirker forskellige faktorer, der sænker fugles vægtfylde (dvs gør dem lettere), til at fugle kan flyve: 

  • Deres skelet er specielt bygget til at kombinere lethed og styrke – fx har alle store knogler luftfyldte hulrum.
  • Fugle mangler tænder og kæberne er omdannet til et let næb.
  • Fugle har fjer som isolering i stedet for fedt. 
  • Ungerne udvikles uden for kroppen, i æg, så moderen ikke skal bære rundt på dem.

Beskyttelse af fugle

De fleste fuglearter er fredede hele året. Det gælder bl.a. alle rovfugle og småfugle samt de fleste vadefugle. Fredningen sker ikke blot for at beskytte truede arter, men også for at opretholde store bestande. Danmark har en international forpligtelse til at beskytte de store bestande af fugle, der kommer hertil på træk.

Visse arter må jages på bestemte tider af året. Se jagttiderne

Der findes særlige regler for jagt på arter, som gør skade på afgrøder eller husdyr: 
Læs mere om skadevoldende vildt