Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo er en skærmplante. Den bliver normalt to til fem meter høj og har op til tre meter lange blade. Stænglen kan blive ti cm i diameter og er furet, typisk håret og med rødlige pletter nederst. 

Planter, der lige er spiret frem, har runde blade, men bladene bliver efterhånden takkede, og fuldt udviklede blade er fligede og stærkt takkede. 

Kæmpebjørnekloens blomster er hvide og sidder i skærme i toppen af stænglen. Skærmene er ca. 50 cm brede med 50 til 150 grene. Der kan være mere end 80.000 blomster på en enkelt plante. 

Blomstringen sker fra juni-august. Fra juli danner bjørnekloen frø. I gennemsnit sætter en plante 20.000 frø. 

Kæmpebjørnekloens økologi

Kæmpebjørnekloen stammer fra Kaukasus, hvor den findes i lavlandet på fugtprægede skråninger. I Danmark foretrækker den fugtige voksesteder som moser, enge og langs åer, men den kan også findes på mere tør bund som for eksempel overdrev og industrigrunde.

Kæmpebjørnekloen formerer sig udelukkende ved at sprede frø og ikke vegetativt. Det vil sige, at hvis man skærer roden over et sted under vækstpunktet, så dør planten.

Typisk blomstrer kæmpebjørnekloen i sit andet eller tredje leveår, og derefter dør den. 

Kæmpebjørnekloen er giftig

Kæmpebjørnekloens saft er giftig, og man skal undgå hudkontakt med planten. Plantesaften gør huden ekstremt følsom over for sollys, og hvis huden udsættes for sollys, får man alvorlige forbrændinger. Samtidig kan huden kan blive ved at være følsom over for sollys i årevis.

Det svider ikke at få plantesaft på huden, og derfor skal man være særligt opmærksom og dække sin hud godt til, hvis man er i kontakt med kæmpebjørneklo. 

Hvis man får plantesaft på huden, skal man inden 20 minutter, vaske hudområdet med vand og sæbe, og huden skal beskyttes mod sollys i mindst 48 timer. Man bør søge læge og oplyse, hvilke planter man har været i kontakt med.

En invasiv art

Kæmpe-bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) er en invasiv plante, som er uønsket i den danske natur. Den stammer oprindeligt fra Kaukasus og blev indført til botaniske haver i 1830’erne.

I de seneste årtier har den bredt sig voldsomt i den danske natur, hvor den fortrænger andre plantearter. Fugle, sommerfugle og de fleste andre dyr vil heller ikke leve under bjørneklo, kun nogle få insekter og snegle kan leve her. 

Kæmpebjørnekloen er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning, og en kommune kan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpe-bjørneklo, at bekæmpe planten.

Læs om bekæmpelse af kæmpebjørnekloen