Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Skadevoldende vildt

Det kræver en tilladelse at regulere skadevoldende vildt. Og du skal indberette, hvor meget vildt du har reguleret.

Ansøg om tilladelse til regulering

Regulering af skadevoldende vildt kræver i de fleste situationer en tilladelse fra Naturstyrelsen. Ansøgningen foregår online på virk.dk.

Ansøg om tilladelse til regulering af skadevoldende vildt på Virk.dk  

  • Når din ansøgning er modtaget, får du en bekræftelse på mail.
  • Hvis betingelserne for at få en tilladelse er opfyldt, får du en tilladelse pr. mail.
  • De konkrete betingelser for reguleringen fremgår af tilladelsen.
  • Har du ikke digital signatur, kan du udfylde din ansøgning på virk.dk, udskrive den og sende den med posten til din lokale vildtkonsulent. Ansøgningen skal være fremme senest 10 dage efter, du har udfyldt den - ellers vil ansøgningen blive afvist.
  • Det er kun ejer/bruger af en ejendom, der kan ansøge om regulering. Hvis andre ansøger på vegne af en ejer/bruger, skal ansøgningsmuligheden ”papirblanket med posten” anvendes. Blanketten skal udskrives, underskrives af ejer/bruger, hvorefter den indsendes.

Indberet regulering

Du skal indberette, hvor meget vildt du har reguleret. Indberetningen foregår online på virk.dk.

Indberet regulering af skadevoldende vildt på Virk.dk

  • Indberetningen skal ske senest fire uger efter, at den tilladte reguleringsperiode er udløbet.
  • Både ejer, og den der evt. har gennemført reguleringen, kan indberette.
  • Det samlede resultat af reguleringen skal dog indberettes på én gang.
  • Der skal også indberettes, selv om der ikke er reguleret noget.  
Sådan bruger du virk.dk

virk-dk.jpg

  • Du skal som det første trykke på den orange knap "Start ansøgning" eller "Start indberetning"
  • Når ansøgningen afsluttes, får du et skærmbillede , hvor der står, at Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har modtaget ansøgningen.
  • Du skal først logge på når du bliver bedt om det. Alternativt kan du indsende en underskrevet ansøgning, der automatisk dannes til sidst i ansøgningen.
  • Du skal skrive under på din ansøgning ved at benytte NemID eller Digital Signatur. Du kan oprette en Digital Signatur på Virk.dk første gang du logger på.
  • Hvis du oplever fejl, kan du forsøge at:
    -opdatere din browser
    -anvende en anden browser
    -anvende en anden computer
    -hvis du bruger Safari som browser, skal du være opmærksom på, at du skal tillade cookies for at kunne bruge indberetningsskemaet på virk.dk. 
    Du kan tillade cookies i Safari således: Klik på "Indstillinger" -  "Anonymitet" - "Bloker cookies - Aldrig"

 


Regler og retningslinjer for regulering af skadevoldende vildt

  • For at regulere vildt, der forvolder skade, skal du i de fleste situationer have en tilladelse fra Naturstyrelsen. Al regulering af fugle kræver forudgående tilladelse fra  Naturstyrelsen, dog ikke nilgås og amerikansk skarveand, der anses som invasive og må reguleres året rundt.
    Nogle arter af pattedyr kan i visse tilfælde reguleres uden tilladelse. I hvilken situation man må regulere uden forudgående tilladelse står beskrevet i bekendtgørelse om vildtskader kapitel 2. Situationerne, der kræver forudgående tilladelse, står beskrevet i kapitel 3.
  • Kun ejere eller forpagtere kan søge om tilladelse til regulering. Jagtlejere kan ikke søge om regulering. Tilladelser udstedes til ejer eller forpagter. Afhængig af art og situation gælder tilladelsen for en ejendom/reguleringsadresse eller et område af fiskeriterritoriet. Ansøgeren kan efterfølgende bemyndige andre - herunder jagtlejere - til at gennemføre reguleringen.
  • Tilladelse gives som hovedregel til et konkret problem. Man kan tidligst ansøges om regulering en måned før den angivne periode.
  • Ansøger du med papirblanket skal du inden for 10 dage indsende den underskrevne ansøgning. Ellers meddeles der afslag.
  • Som hovedregel skal man have gjort en væsentlig indsats for at bortskræmme eller afværge det skadevoldende vildt, før man kan opnå en reguleringstilladelse.

Vejledninger

Det er ofte et krav, at man først har forsøgt afværgeforanstaltninger, hvis man ansøger om en reguleringstilladelse.

Vejledning til skræmmemidler

Information om regulering af ringdue, råge, grågæs og rævehvalpe

Lovgivning

bekendtgørelsen om vildtskader kan du se mulighederne og begrænsningerne i forbindelse med regulering af vildt, der gør skade. 

Se reglerne for regulering af skadevoldende vildt:

Husmår

Flere og flere oplever at få besøg af husmår på loftet. Tidligere holdt den mest til i små skove og ældre, stråtækte huse på landet. l dag kan man også finde husmårer i byernes parcelhuskvarterer og i sommerhusområder. 

Det er ikke altid let at slippe af med en husmår, når den først har indlogeret sig på loftet. Denne pjece fortæller om, hvad man kan gøre. Men før man tager skridt til at befri sig for måren, bør man overveje, om man egentlig ikke godt kan tolerere, at den er der.

Husmåren er en fascinerende del af det danske dyreliv. Den bør kun fordrives og berøves et levested, hvis generne er så store, at man absolut ikke kan affinde sig med dem.


Tegn på husmår

Husmåren angriber ikke mennesker. Den færdes mellem loft og tag, normalt ikke nede i husets rum eller under gulvet. l sjældne tilfælde kan en husmår slå sig ned i en hulmur, men den forgriber sig kun undtagelsesvis på husets træværk. Hører man gnavelyde eller puslen i hulmuren, er det som regel rotter eller mus, der er på spil. 
Det kan buldre ret kraftigt, når en husmår tumler sig på loftet. Måren kan også rive og rode i isoleringsmaterialer, og den kan grise og lugte ved at efterlade urin, ekskrementer og måltidsrester.

Et sikkert tegn på husmår er dens ekskrementer. De er normalt 8-10 centimeter lange og 1 -2 centimeter tykke. Som regel er de let snoede og trukket ud i en spids, og de indeholder hår, fjer og knoglerester. 
Husmåren har ofte særlige ,"latrin-pladser", f.eks. på en papkasse eller på en gammel avis i et hjørne af loftet. Her kan der efterhånden ophobes ganske store mængder af dyrets ekskrementer. 
Man kan undertiden se snavsede aftryk af poter på lærnure, gesimser, tagrender, nedløbsrør og lignende steder. Men er man ikke sagkyndig, kan det være svært at afgøre, om sporene stammer fra en husmår, fra en kat eller måske fra en rotte.

Adgangsvejene kan spærres

Hvis man ikke vil have husmår på sit loft, må man først og fremmest sørge for, at den ikke kan få adgang til huset. Man må prøve at finde ud af, hvilke ruter måren bruger, og spærre vejen for den. 
På længere sigt er dette det mest effektive middel. Man kan ganske vist også skræmme måren væk, skyde den eller fange den i en fælde - men dermed har man ikke sikret sig imod, at en ny husmår senere flytter ind på loftet. 
Erfaringen viser, at afskærer man mårens normale rute fra jord til loft, finder den ofte en anden adgangsvej. Derfor skal man for eksempel ikke straks fælde et træ, der står op ad huset, hvis man har mistanke om, at måren benytter denne vej. 
Et »kræmmerhus« af kyllingenet omkring træstammen kan udmærket hindre måren i at komme op og ud på de grene, der strækker sig til taget. 
Kyllingenet omkring et nedløbsrør eller lagt i bølger oven på en lærnur eller et raftehegn kan også gøre det besværligt for måren at gå denne vej. 
Selve indgangshullet til loftet findes ofte i forbindelse med tagkonstruktionen, ved en vindskede eller skotrende, langs tagrygningen eller ved en kvist. Også en tagsten, der sidder skævt, eller et manglende trådgitter i en ventilationskanal kan gøre det muligt for måren at slippe ind.

Alle disse huller må stoppes -men det er ofte lettere sagt end gjort. Hvor et stort hønseæg kan puttes ind, kan en mår også komme igennem. Man skal selvfølgelig ikke lukke hullerne, mens husmåren er inde på loftet. Det må gøres på et tidspunkt, hvor den ikke er i huset, ellers må man fordrive den først.

Måren kan fordrives

Det anbefales ofte at skræmme husmår væk fra loftet med lys, støj eller lugt. Det er dog ikke altid, at det lykkes. De enkelte husmårer reagerer forskelligt på de midler, man prøver at genere dem med. 
Virkningen af skræmmermidlerne er sandsynligvis størst, hvis man kombinerer dem - for eksempel ved at tænde elektrisk lys, samtidig med at der kommer lyd fra en transistorradio eller en højttaler. 
For at undgå, at måren blot vænner sig til disse skræmmemidler, er det bedst, hvis man kan tænde og slukke nede fra boligen, når måren er aktiv på loftet. Lys og støjkilder kan også flyttes rundt på loftet - jo oftere, jo bedre. 
Husmåren har en veludviklet lugtesans. Et stærkt lugtende stof som hjortetakolie kan bruges til at skræmme husmåren væk. Man kan for eksempel hælde olien på klude eller aviser og hænge dem op i en snor på de steder, hvor måren færdes. Men det er vigtigt, at disse midler kan fjernes igen, hvis man ikke selv kan holde stanken ud. 
Kortvarige besøg af en hund på loftet kan også skræmme husmåren væk. 
Alle disse skræmmernidler virker bedst, hvis man straks tager dem i brug, når man er blevet opmærksom på måren.

Regulering af husmår

Når husmåren volder skade, må den ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om vildtskader enten skydes eller fanges i fælde året rundt følgende steder af personer over 18 år:

1 . l bebyggelse. Skydevåben og fælde må anvendes.

2. l en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse. Skydevåben og fælde må anvendes.

3. l indhegnede haver samt på pelsdyrfarme. Skydevåben og fælde må anvendes.

4. l forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle. Kun skydevåben må anvendes.

5. l en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt under 4. Kun fælde må anvendes.

Bruger man skydevåben, skal man naturligvis have gyldigt jagttegn.

Jagt

Ellers må husmåren kun jages med skydevåben, og kun i perioden fra 1. septembertil 31. januar.

Fangst i fælder

Den lokale Falck-station har særlige mårfælder, som man kan låne en måneds tid, hvis man har abonnement på den berørte adresse. Så kommer Redningskorpsets folk, stiller fælden op og fjerner den igen med måren, hvis den har ladet sig fange. 
Man kan også købe mårfælder i jagtforretninger, og de averteres jævnligt til salg i jagtblade. Det er "kassefælder" af træ, eternit eller trådvæv. En trådvævsfælde bør være lavet af punktsvejset minktråd - hønsetråd kan en mår bide sig igennem.

Normalt vil man stille fælden udendørs på et sted, hvor man regner med, at husmåren færdes. For eksempel ved et buskads eller langs en naturlig ledelinie som en hæk. 
Man kan også stille fælden op på loftet. Men så er den ofte mere besværlig at tilse, og erfaringerne synes at vise, at det giver dårligere fangstresultat. 
Som lokkemad, både i og uden for fælden, kan man bruge almindelige hønseæg. Måren kan godt lide æggene, de holder længe, og de appellerer ikke til katte, der gerne går i fælden, hvis man bruger kød som lokkemad. 
Man kan gøre måren mere tryg ved fælden, hvis man lægger en halv snes æg forskellige steder i nærheden af huset, hvor måren kommer. Æggene bør lægges to og to, og i det ene bør man lave et hul på størrelse med en tommelfingernegl. Derved får måren nemmere færten af æggene og lader sig snarere lokke af de æg, der er anbragt i fælden. 
Der er visse generelle regler om fangst af dyr i fælder. Fælden skal indrettes, så de fangne dyr ikke dræbes eller lemlæstes. Dyret skal kunne ses inde i fælden, når den er lukket.

Fælden må ikke have større indgangsåbning end 30x30 centimeter, og dens indvendige mål må ingen steder overstige 250 centimeter 
Fælder må anvendes hele døgnet. De skal efterses morgen og aften. Fælder må ikke nedgraves, og det er ikke tilladt at bruge levende lokkedyr.

Når fælden ses efter, skal fangne dyr straks tages ud. Hvis et andet dyr end de, der lovligt må fanges (for eksempel et pindsvin), er gået i fælden, skal det frigives med det samme. Dyr, der lovligt må fanges i en fælde, skal straks frigives eller aflives. Man må altså ikke holde en indfanget husmår i bur. 
Inden man stiller en fælde op for en husmår, bør man overveje, hvad man vil gøre med dyret, hvis det går i fælden. Kan man ikke selv aflive husmåren eller få andre til at med dyret, hvis det går i fælden. Kan man ikke selv aflive husmåren eller få andre til at gøre det med det samme, må man betale sig fra det hos dyrlægen. 
Måren kan også køres væk og slippes løs. Men den kan finde vej over lange afstande, og måske er den snart tilbage på loftet igen. 
Det kan kræve tålmodighed at få en husmår til at gå i fælden. Er man ikke fortrolig med fældefangst, kan man måske få hjælp af en erfaren jæger. Spørg eventuelt vildtkonsulenten på det lokale statsskovdistrikt. 
Fanger eller skyder man en husmår, der har unger, skal man finde ungerne og aflive dem. At overlade dem til sig selv vil være dyrplageri. Husmåren har normalt unger fra februar til juli.

Kun personer over 18 år må aflive husmår, der er fanget i en fælde. Bruger man skydevåben, skal man have gyldigt jagttegn. Ejeren eller brugeren af en ejendom kan selv fange eller skyde en skadevoldende husmår, uanset hvem der har jagtretten på ejendommen. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren af ejendommen. Ejeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering.

Gift er forbudt!

Rottegift eller anden gift må ikke udlægges for husmår. Bedøvende midler må heller ikke lægges ud. Der er nemlig stor risiko for, at måren slæber rundt med den forgiftede lokkemad, så husdyr eller mennesker kan komme i berøring med giften.

Tekst Anders Maltha Rasmussen, tegninger Thomas Hjejle Bredsdorff, fotos Leif Bjørn Petersen og Mogens Rosengaard, redaktion Niels Viderø, tryk Hornslet Bogtryk.

Miljø- og Energiministeriet, Naturstyrelsen

Falcks Redningskorps A/S

Ræv

Regulering uden forudgående tilladelse

§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle må ræv reguleres i perioden 1. juni - 29. februar. I en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger må ræv reguleres i perioden 1. juni - 29. februar, herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv reguleres i perioden 1. juni - 29. februar, herunder ved brug af fælder.

Stk. 3. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar.

Stk. 4. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, kan ræv reguleres i perioden 1. juni - 29. februar ved brug af fælder.

Stk. 5. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.

Stk. 6. Regulering af ræv med riflet våben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Regulering af ræv i medfør af stk. 1-5, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, også fra de nævnte skydetårne og skydestiger.

 

Regulering efter forudgående tilladelse

§ 24. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i forsvarlige indhegninger med fårehold i fårenes læmningsperiode. I en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger må ræv reguleres i fårenes læmningsperiode herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme i perioden 1. marts - 31. maj, herunder ved brug af fælder.

Stk. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns og andefugle i perioden 1. marts - 31. maj. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ræv i en afstand af indtil 25 m fra de nævnte indhegninger i perioden 1. marts - 31. maj, herunder ved brug af fælder.

Stk. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulering af ræv kan ske med riflet våben fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af ræv i medfør af stk. 1-3, kan ske i perioden 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang.

Mink

Mink er en invasiv art, som forvolder stor skade i den danske natur. Derfor må den jages hele året.

Læs mere om mink

Flagermus

Sidst på foråret samler flagermus-hunnerne sig i kolonier. Flagermusene føder deres unger i ynglekolonierne.

Ynglekolonierne er ofte hule træer eller andre beskyttede og lune steder. Flagermus er ikke menneskesky, og huse - ofte moderne huse med udhæng - er også et yndet ynglested. Den øgede aktivitet og de hyppige flyvninger til og fra ungerne, gør at det ofte er om sommeren, husejere opdager, de har ubudne gæster.

Naturstyrelsens vildtkonsulenter modtager hver sommer mange henvendelser fra utrygge borgere, der ønsker at komme af med flagermus. Alle flagermus i Danmark er fredede, og på grund af ungerne kan de ikke fjernes når de har unger.

Flagermusene vælger ofte at bo i huse på grund af deres beliggenhed nær områder med rigelig føde og på grund af husenes særlige muligheder som dagopholdssted.

Udover lidt svineri ned ad ydermur eller vinduer, dér hvor dyrene flyver ind og ud, gør flagermus sjældent skade, der hvor de bor i huse. De gnaver ikke i isolation eller træværk, sådan som mus og rotter gør det. De kan "putte" sig lidt i isolationen, men ellers opholder de sig blot i allerede eksisterende hulrum. Der kan dog være problemer med lugt, væggelus og brune skjolder, alt efter husets konstruktion og koloniens placering.

Man bør derfor acceptere at have flagermusene boende og glæde sig over at have naturen tæt på, nøjagtigt som man kan glæde sig over fuglene i haven. I august - september opløses ynglekolonierne, hvorefter flagermusene som regel forlader huset.

Spørg din vildtkonsulent

Du kan få gode råd til regulering af skadevoldende vildt hos din lokale vildtkonsulent. Vær opmærksom på, at det ikke er konsulentens opgave selv at foretage bekæmpelsen, kun at rådgive.

Find din lokale vildtkonsulent på Naturstyrelsens hjemmeside