Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Jagtprøve

For at få jagttegn, skal du have bestået jagtprøven. Når den er bestået, bliver du optaget i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings register over jagttegnsberettigede og får mulighed for at indløse jagttegn.

Når man har fået sit jagttegn, skal man efterfølgende bestå en haglskydeprøve, før man kan få tilladelse til at gå på hagljagt. Når først haglskydeprøven er bestået, kan man gå til riffelprøve og buejagtprøve.

Hvem kan tage jagtprøven?

  • Alle, der har gennemført et jagttegnskursus.
  • Personer, der fylder 16 år i det kalenderår, man går op til jagtprøven. 
  • Personer med fast bopæl i Danmark.

Er du under 18 år, skal du medbringe en underskrevet samtykkeerklæring fra en forælder eller værge om, at du må aflægge prøven og efterfølgende få jagttegn. Formular kan findes under selvbetjeningsfanen på ”Mit jagttegn”, på www.jagttegn.dk eller downloades her: Forældresamtykkeerklæring som PDF

Skriftlig del af jagtprøven

Den skriftlige del af jagtprøven består af 40 spørgsmål, hvor man skal svare korrekt på mindst 36 for at bestå. Prøvetiden er på 30 minutter. Kravene er defineret i ”Vejledning til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning". Se desuden Jagtprøveinstruksen for jagtprøvesagkyndige.

Se et eksempel på en skriftlig jagtprøve her

Vejledning til ikke-bestået skriftlig del af jagtprøven

Praktisk del af jagtprøven

Det er en forudsætning for at aflægge den praktiske del af jagtprøven, at den skriftlige del er bestået. Under den praktiske prøve testes aspiranten i sikker våbenbetjening, herunder ved færdsel i terræn, afstandsbedømmelse af seks vildtfigurer (fem ud af seks skal være korrekt), korrekt skydeteknik, herunder afgivelse af skud på fire lerduer. Kravene til den praktiske prøve er defineret i Jagtprøveinstruksen for jagtprøvesagkyndige.

Vejledning til ikke-bestået praktisk del af jagtprøven

Hvordan tilmelder jeg mig jagtprøven?

Først skal du tilmelde dig et jagttegnskursus, og jagttegnskursuslæreren skal oplyse Naturstyrelsen, at du ønsker at gå op til jagtprøven. Du tilmelder dig jagtprøven på portalen Mit jagttegn.

Datoer for jagtprøver

Der afholdes jagtprøver i to perioder om året. Første prøveperiode er 15. april til 30. juni. Den anden prøveperiode er 15. september til 31. oktober. Naturstyrelsens lokale enheder aholder jagtprøverne hverdage mellem kl. 08.00 og 18.00.

Se datoer i forbindelse med jagtprøver

Du kan finde en kørselsvejledning til prøvestedet for din jagtprøve på ”Mit jagttegn” under fanen ”Prøver”. 

Pris og betaling

Betaling af jagtprøvegebyret foregår elektronisk på Mit jagttegn

Det er vigtigt at overholde frister for betaling: Se frister for betaling

Forberedelse

Som jagtprøveaspirant er der nogle vigtige ting, du skal huske, før du kan gå op til jagtprøve. Du kan finde en huskeliste til jagtprøven her: Huskelisten.

Omkring 6.000 personer tilmelder sig hver år jagtprøver. Langt de fleste har taget et jagttegnskursus, der arrangeres af aftenskoler og oplysningsforbund. Man kan også være selvstuderende, men man skal kontakte en jagttegnskursuslærer for at blive indstillet til jagtprøven. 

Naturstyrelsen holder hver år et møde med Jagttegnslærerforeningen i Danmark og udbydere af undervisningsmateriale (Danmarks Jægerforbund og Hornslet Bogtrykkeri) for at kvalitetssikre vejledningen til den skriftlige del af jagtprøven. Det er vigtigt at benytte sig af opdateret undervisningsmateriale, der kan erhverves her:

www.jagtprøven.dk

www.vildt-jagt.dk

Du kan læse mere om jagttegnslærerforeningen her: www.jagttegnslaererforeningenidanmark.dk 

Praksis for dispensationer ved jagtprøver

Som hovedregel skal jagtprøvelærere og aspiranter overholde fristerne angivet i bekendtgørelse om jagttegn. Det drejer sig om fristerne for indberetning af jagtprøveaspiranter og betaling til jagtprøve. I tilfælde af, at bekendtgørelse om jagttegn ikke overholdes, kan der kun i særlige tilfælde gives dispensation ved:

  • For sen indberetning af aspiranter.
  • Overskridelse af betalingsfristen for tilmelding til jagtprøverne.

Dispensation kan søges ved henvendelse til

For jagttegskursuslærere

Jagttegnsindehavere, som ønsker at blive godkendt som jagttegnskursuslærer, skal gennemgå et kursus og bestå en eksamen, som er godkendt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

Jagttegnskursuslærere vil fremover være godkendt for fem år ad gangen, hvorefter man kan søge om forlængelse hos Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning kan stille krav om deltagelse i et nyt godkendt kursus for jagttegnskursuslærere eller beståelse af en eksamen fra et andet godkendt kursus.

Instruks for jagttegnskursuslærere